Stormagter

"imperialisme, ekspansionspolitik, som indebærer dominans og udbytning fra én magts side over andre magter, folkeslag eller områder. Resultatet kan være dannelsen af formelt organiserede imperier, hvilket der historisk findes mange eksempler på."

"en stats stræben efter at opnå fx politisk, militær eller økonomisk magt over områder uden for landets grænser især om stormagternes erobring og udnyttelse af kolonier i sidste halvdel af 1800-tallet"

2) Mennesket har ændret sig meget i sin tænkemåde. De hvide følte sig overlegne over de sorte, og synes det var ok at beboe og plyndre deres lande for rigdom. 

3) "Kontinentet har været hårdt ramt af krig lige siden europæerne begyndte at kolonisere det. En af grundene er den måde europæerne deltekoloniområderne. Grænserne blev trukket "med lineal" ved Berlinkonferencen fra 1884 til 1885 uden hensyn til naturlige og traditionelle grænser. I mange tilfælde førte dette til, at hele folk og stammer blev splittet mellem to eller flere lande, og i andre tilfælde førte det til, at to eller flere folk, som i generationer havde ligget i strid med hinanden, havnede i samme land"

Kolonimagterne frarøvede landene penge og rigdom. Nogle af lande kunne jo f.eks. klare sig godt på grund af deres naturressourcer, men disse kom ikke befolkningen til gode. De hvide havde også en interesse i at de sorte ikke blev for dygtige.

"

I 1912 var de eneste områder, der ikke var under koloniherredømme, Etiopien og Liberia. Perioden har haft afgørende betydning for Afrikas udvikling frem til i dag.

Den europæiske opdagelse og udforskning af Afrika begyndte for alvor i slutningen af det 18. århundrede. I 1835 havde europæerne kortlagt størstedelen af Nordvest-afrika. Blandt de mest berømte europæiske opdagelsesrejsende var David Livingstone, som rejste gennem det sydlige og centrale Afrika, kortlæggende store dele af området. Mange andre ekspeditioner, især i midten af det 19. århundrede, ledte europæerne til at forstå, hvor mange råvarer Afrika indeholdt. I 1870'erne kontrollerede de europæiske lande kun 10% af kontinentet. På dette tidspunkt var de vigtigste kolonier Algeriet, kontrolleret af Frankrig, kapkolonien af storbritannien, og Angola og Mozambique af Portugal.

Teknologiske fremskridt fremmede udvidelsen af europæisk kolonialisme. Forbedring af transport- og kommunikationsmidler, isærdampskibe, jernbaner og telegrafer var meget vigtige. Forbedringer i lægevidenskaben var også meget vigtige, især medicin mod tropiske sygdomme. Kinin, medicin mod malaria, åbnede store dele af Afrika for europæerne, som tidligere ikke kunne komme langt uden at dø af sygdommen.

Subsahara, en af verdens sidste regioner, der var uberørt af imperialisme, var attraktiv for Europas regerende elite af økonomiske og racemæssige grunde. De europæiske lande var i stigende omfang protektionistiske og deres markeder var vigende på grund af den økonomiske krise fra 1873-1896. Afrika tilbød et nyt marked for de europæiske lande. De fleste havde i denne periode negative betalingsbalancer og de havde brug for nye markeder som kunne aftage deres produktion. Storbritannien havde især kig på områder, med henblik på investering, udenfor Europa. Landets industri var i stigende grad vigtig for landets økonomiske sundhed. Investeringer i oversøiske områder var tit mere indbringende, fordi arbejdskraften var relativt billig, der var rigelige mængder af råvarer og konkurrencen begrænset. Adgangen til råvarer, der ikke fandtes i Europa, var blandt andet vigtig, fordi nødvendigheden af dem steg kraftigt med industrialiserigen."

http://da.wikipedia.org/wiki/Kapl%C3%B8bet_om_Afrika