Andre fag
Folkelig oplysning
Hej, alle. Jeg sidder lige og kigger på en sætning, som Hal Koch har skrevet:
det folkelige oplysnings – og opdragelsesarbejde er nerven i demokratiet.
Hvordan skal denne sætning forstås?
På forhånd tak.
Svar #1
23. december 2013 af 123434 (Slettet)
Forudsætninger for demokrati
"Nogle grundlæggende ting skal være på plads, før et demokrati kan fungere.
1. Valgene skal være frie og retfærdige. Det betyder, at alle stemmeberettigede borgere selv kan bestemme, hvem de vil stemme på. Alle stemmer har lige vægt.
2. Der skal være flere kandidater til de politiske poster. På den måde har borgerne flere muligheder at vælge imellem, når de skal stemme ved valgene. Valgene skal også finde sted med jævne mellemrum. Fx har vi i Danmark folketingsvalg hvert fjerde år.
3.Borgerne skal have ret til at give deres mening til kende. For eksempel ved at bruge forsamlingsfriheden og demonstrere. Eller ved at bruge ytringsfriheden og skrive et læserbrev.
4. Borgerne skal have adgang til oplysning gennem medier, der er uafhængige af magthaverne."
http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Demokrati/Styreformer/Forudsætninger+for+demokrati.htm
Folk må nødt til at være oplyste for at kunne deltage i et demokrati. Hvis de ingenting ved om det samfund de lever i, ved de heller ikke, hvor de skal sætte deres kryds.
Svar #2
23. december 2013 af 123434 (Slettet)
"Demokrati er lig med samtale mellem mennesker. Det mente den danske teolog Hal Koch.
I 1945 udgav han bogen "Hvad er demokrati?".
Hal Koch mente, at det er gennem samtale, at mennesker skal opnå gensidig respekt og forståelse for hinandens problemer. Derved kan man i fællesskab finde frem til de bedste beslutninger for alle.
Alternativet er ifølge Hal Koch en magtkamp mellem mennesker eller i værste tilfælde krig. Det er ordet eller sværdet, demokrati eller krig.
Demokrati er ikke noget, man bare lige indfører eller kan tage for givet. Demokrati skal holdes ved lige, og unge mennesker skal lære at vokse op i et demokrati. Ellers vil demokratiet dø hen.
- Demokratiet kan aldrig sikres, netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet, skrev Hal Koch.
Hal Koch levede fra 1904-1963."
Skriv et svar til: Folkelig oplysning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
