Ordforklaring: Transgenerationelle fænomener?

Ahhh noget med videreførsel af de ting man har oplevet eller været udsat for? :)

Trans = Transformere et sted til andet. 

"1. Forberedende fase
2. Selve migrationen
3. P eriode med overkompensation
4. P eriode med dekompensation
5. T ransgenerationelle fænomener.
Fase 1 og 2 (den forberedende fase og selve migrationen)
omhandler tiden før ankomsten til destinationslandet

Her kan væsentlige konflikter handle om, hvem der har
taget initiativet til migrationen, og hvordan den blev gennemført.
Det er ikke sikkert, at alle familiemedlemmer var
enige i beslutningen om at migrere, og dette kan i sig selv
komme til at definere familiemedlemmernes rolle i familien
efter ankomsten til Danmark, fx i forhold til, hvem der
er helte og skurke. Desuden kan selve rejsen have udfordret
og ændret familiens roller på forskellig måde.
Fase 3, 4 og 5 omhandler tiden efter ankomsten til Danmark
og omfatter de forskellige strategier, som familien
udøver i forsøget på at skabe sig et liv i det nye land. Først
følger en periode med overkompensation (fase 3), hvor familien
er fokuseret på overlevelse og derfor nedtoner alle
interne konflikter. Fase 3 kan vare fra 6 måneder til 2 år
(Skytte, 2007: 128). Denne fase afløses af den såkaldte
’dekompensationsfase’ (fase 4), som optræder, når familien
har opnået en vis forudsigelighed i tilværelsen i det
nye land, hvilket giver plads til, at eventuelle undertrykte
problemer kan komme op til overfladen. Det er i denne
fase, at familiemedlemmerne kan låse sig fast i et sygdomsmønster
eller begynde en afvigende adfærd med
ungdomskriminalitet osv. for at kunne tackle eller udtrykke
den akkumulerede stress, spændingerne og konflikterne
(Skytte, 2007).
Udfordringerne behøver dog ikke at være slut, når fase 4
er gennemlevet. Migrationserfaringen kan have en
negativ påvirkning på flere generationer. Fase 5, det Sluzki
kalder ’transgenerationelle fænomener’, er kendetegnet
ved de såkaldte generationskonflikter, der er årsag til især
anbringelser af piger med etnisk minoritetsbaggrund. Generationskonflikterne
opstår, fordi de etniske minoritetsbørn
ofte knytter hurtigere an til sprog og værdier i det
nye land. Det kan medføre, at de gør oprør mod de anderledes
regler, som forældrene håndhæver hjemme, i forhold
til samvær med venner, indtagelse af alkohol etc.
(Aannestad, 2004).
Familier med etnisk minoritetsbaggrund har alle erfaring
med migrationsprocessen, også selvom der kan være stor
forskel på, hvor mange ressourcer de selv har haft med
sig, og karakteren af den modstand, de har mødt (Sluzki,

1979). De uledsagede flygtningebørn stikker lidt ud i forhold
til Sluzkis fasebeskrivelse, fordi de ikke skal interagere
direkte i forhold til tilstedeværende familiemedlemmer,
og umiddelbart synes fase 5 (de transgenerationelle
fænomener) ikke at være relevant for denne gruppe. Undersøgelser
viser dog, at familien har stor betydning, også
for uledsagede flygtningebørn, blandt andet fordi familiernes
forventninger til børnene ved afskeden betyder
meget for dem. Det er oplevelsen på asylcentrene, at børnenes
handlinger til en vis grad ’styres’ af de fraværende
forældre, der er meget nærværende i børnenes bevidsthed
(Hannemann, 2003: 67).
Skytte (2007) har udviklet ’Kulturagrammet’. Kulturagrammet
er en model, som socialarbejderen kan tage udgangspunkt
i i sin udredning af etniske minoritetsfamilier. Formålet
med modellen er at styrke socialarbejderens viden
om den enkelte families migrationshistorie og værdimæssige
og kulturelle særtræk. Modellen er gengivet i korte
træk i bilag 2."

www.socialstyrelsen.dk/.../anbringelse-af-born-med-etnisk-minoritetsbag

1) Den forberedende fase:mange af de psykiske kriser, der opstår senere i forløbet, kan have rod her. Familien vil ofte være fælles om beslutningen om at immigrere, og den der senere forholder sig kritisk imod flugten kan fremstå som en forræder. 

2) Selve immigrationen. Det er nødvendigt sammen med flygtningen at udforske selve forløbet af flugten. Den består ofte af en ustruktureret overgangsfase med kun få velkomstritualer.

3) Periode med overkompensation. Det store savn over at have forladt sit hjemland holdes på afstand. Immigranterne er målrettede og initiativtagende. Kriser og konflikter fornægtes.

4) Periode med dekompensation og kriser. Når familen har fået asyl, er blevet installeret i en lejlighed, og hverdagen skal til at begynde, kan der opstå vidtrækkende problemer. De kulturelle forskelle mellem værtslandet og hjemlandet bliver mere synlige og skaber problemer. Gamle normer og vaner bliver udfordret, og den oprindelige rollefordeling mellem familiens parter bliver ændret. Det akkumulerede stress kan give sig udtryk i socialt uacceptable handlinger som vold og kriminalitet.

5) Transgenerationelle fænonmener. Immigrationens forandringsprocessor fortsætter i generationer. Børnene tilegner sig hurtigere det nye samfunds normer og værdier og konfronterer resten af familien med dem. Nogle traditionelle familier udsætter de overstående konflikter til den næste generation og kan gøre børnenes rolle som "kulturpendlere" meget vanskelig.

http://books.google.dk/books?id=EemuxrVe0mwC&pg=PA109&lpg=PA109&dq=transgenerationelle+f%C3%A6nomener&source=bl&ots=jZFU4TT-63&sig=_t5BMz-Og4vBolUCbx6cG7-sYBQ&hl=da&sa=X&ei=lQi3Uo3BDoGZ4gSPmIGgDA&ved=0CDMQ6AEwAg#v=onepage&q=transgenerationelle%20f%C3%A6nomener&f=false