Samfundsfag
Støtteparti og opposition
Heej.
Jeg skal til terminsprøve i samfundsfag (case), hvor jeg har fået et spørgsmål på, hvem der er støtteparti og opposition til regeringen. Jeg kan ikke finde svar på det nogen steder, og har ingen idé..
Nogen der ved det?
Svar #1
22. december 2013 af 123434 (Slettet)
Håber dette kan hjælpe dig
Folketinget består af 179 mandater-175 fra Danmark, 2 mandater fra Færøerne og 2 mandater fra Grønland.
Regeringen skal have flertallet bag sig, altså 90 mandater eller derover.
Du har sikkert hørt om begrebet mindretalsregering. Det er når en regering ikke har mandater nok til at have flertallet selv, men må have opbakning fra et støtteparti.
Nuværende regering S-R-SF fik kun sammenlagt 77 mandater ved valget 2011 og har derfor Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Hvis Enhedslisten ikke længere støtter nuværende regering, må statsminister Helle Thorning Schmidt udskrive valg. Der må ikke være et flertal imod en regering.
Opposition:de politiske grupperinger i et parlament der ikke er repræsenteret i regeringen; (større) gruppe af personer som ikke sidder på magten, og som ytrer kritik af magthaverne
Parlamentarisk grundlag:Parlamentarisk grundlag, betegnelse for det parti eller de partier, som ved sin støtte til en mindretalsregering sikrer, at den ikke har et flertal imod sig i den pågældende parlamentariskeforsamling. Rollen som parlamentarisk grundlag er meget lig rollen som støtteparti, men et støtteparti behøver ikke udgøre det parlamentariske grundlag. Det er først, når et parti er nødvendigt for at skabe flertal, at det får rollen som parlamentarisk grundlag.
Mistillidsvotum:Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister, skal ministeren træde tilbage. Det sker ved en afstemning i Folketinget, hvor folketingsmedlemmerne stemmer om et såkaldt mistillidsvotum. Hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg. Den ‘gamle’ regering fungerer, indtil der er fundet en ny. Men ministrene må i den periode kun tage sig af de praktiske ting, der er nødvendige, for at ministerierne og den offentlige forvaltning kan køre videre. Ikke andet. I praksis er det meget sjældent, at Folketinget stemmer om et mistillidsvotum, for enten har ministeren selv valgt at gå af inden, eller også har statsministeren udskrevet valg.
Mindretalsregering:regering der kun er støttet af et mindretal af et parlaments medlemmer, og som derfor må indgå forlig med (en del af) oppositionen for at få vedtaget love
Flertalsregering:regering der er støttet af et flertal af medlemmerne i et parlament
Støtteparti:politisk parti der uden selv at være med i regeringen støtter den i afgørende sager
Parlamentarisme:Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme.
Svar #2
31. maj 2014 af julindsk (Slettet)
Hej. Jeg har lige nogle spørgsmål til din besvarelse. :-)
Altså du skriver at en mindretalsregering er en regering der kun er støttet af et mindretal af parlamentets medlemmer. Hvis man kigger på nuværende regering, skal regeringen så indgå forlig med deres støtteparti enhedslisten for at få vedtaget love, eller er det ligemeget hvilket parti man indgår forlig med?
Kan regeringen godt vedtage en lov sammen med et parti som fx kun har 10 mandater hvis regeringen har 77 mandater? Altså under 90 mandater tilsammen. Eller skal flertallet af folketinget indgå i beslutningen?
Er et støtteparti også en del af oppositionen?
Hvornår er det nødvendigt for et parti at skabe flertal? Er det fx ved lovvedtagelser?
Hvis enhedslisten ikke længere støtter regeringen, kan regeringen så finde et andet støtteparti?
Hvis enhedslisten ikke længere støtter regeringen, viser de det så ved at rette et mistillidsvotum mod regeringen?
Ekstra spørgsmål:
Ved du om man skal have et flertal bag sig for at kunne blive forhandlingsleder ved en dronningerunde, eller kan dronningen godt vælge at se bort fra sin rådgivning fra de andre partier?
Skriv et svar til: Støtteparti og opposition
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
