Andre fag

Jura

24. december 2013 af Malika (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har læst, men er ikke helt med på hvilke klageindstanser der er.

Der er noget med 1. instans osv. er det noget med der er trin el. niveauer?

Derudover er der nogen her der kan forklare følgende:

Hvad er en sadvæne?

Hvad forstår man ved magtfordrejning?

Proportionalitetsprincippet? Proportionalitetsgrundsætningen?

Skøn over regl? Skønudøvelse?

Der må  ikke tages usaglige hensyn i behandlingen af en sag.?

Der er nogle principper, som jeg ikke helt forstår.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. december 2013 af 123434

Håber dette kan hjælpe dig

http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Forvaltningsret

"Retssædvane:Ved en retssædvane forstås en handlemåde, som et samfunds medlemmer almindeligt, stadigt og længe har fulgt ud fra en overbevisning om at være retligt forpligtet eller berettiget. En retssædvane har samme rang som en lovtekst, selvom den aldrig er blevet opført som en gyldig retsakt.

Ved 'almindeligt' forstås, at alle eller næsten alle berørte borgere følger denne adfærd og ved 'stadigt' forstås, at reglen følges hver gang lejlighed gives. Ved 'længe' forstås at handlemåden som udgangspunkt skal være fulgt i en årrække. I retspraksis antages dette at være på mindst 20 år. Dog kan der også i sjældne tilfælde opstå en ny retssædvane over meget kort tid.

Forvaltningsret:Forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere, der blandt andet er reguleret af Forvaltningsloven.

Inhabilitet, der betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen.

Princippet om at der ikke må ske magtfordrejning, hvilket betyder at der ikke tages usaglige hensyn i behandlingen af en sag.

Habilitetsprincippet er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret. Det betyder at der ikke i den forvaltningsmæssige behandling af en sag må deltage personer der har personlige interesser i afgørelsen.

Magtfordrejningsprincippet (eller magtfordrejningslæren) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i Forvaltningsretten. Det betyder at der ikke må tages usaglige hensyn, når forvaltningen udøver skøn ved behandlingen af en sag. Den positive del af magtfordrejningsprincippet betyder, at der er pligt til at inddrage alle saglige hensyn i sagen. Navnlig domstolene og Folketingets Ombudsmand fastlægger indholdet af magtfordrejningsprincippet, dvs. hvad der er lovlige og hvad der er ulovlige hensyn. Hovedprincippet er, at lovlige hensyn er de hensyn, som fremmer formålet med den lovbestemmelse, som giver forvaltningen skønsmuligheden.

At tage hensyn til hudfarve, religion og familietilhørsforhold vil dog i langt de fleste sager være usagligt."


Skriv et svar til: Jura

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.