OXFORD og Cambridge

Tja. Det er vanskeligt, at bedømme om du vil blive optaget eller ej. - Husk at ingenting er urealitisk undtagen det urealistiske ...

Om du er dygtigt til biologi har intet at sige om du vil kunne klare en medicinuddannelse på de prestiøse universiteter. ''Jeg har drømmen om at læse medicin i Oxford, Cambridge og (???) Yale.'' Da ikke på dem alle tre ... vel? Og hvorfor overhovedet i udlandet? Hvorfor ikke bare i Kbh Universitet?

Men en ting at slå fast er, at du skal være dygtig til engelsk. Og nej der er ingen krav om at overhovedet  at have biologi i gymnasiet for at bliver optaget i medicinstudiet. Som minimum ville jeg tage Mat A, Eng A, Fys B, Kem B m.m.

Bemærk at du måske får 12 taller i folkeskolen, men i gymnasiet er det en hel anden verdenen. Mange af dine såkaldte 12-talsfag vil måske få betegnelsen 7-talsfag. Hvis du er dårligt til et enkelt fag, så kan det få katastrofale følger. 

For eksempel dit grammatik og sætningskonstruktioner. I dette område vil du i gymnasiet ikke score mere end 02 el. 00 (Kommafejl, punktumfejl, stavefejl, ukorrekt sætningssammensætning, dårlige formuleringer  m.m.) Og for at komme ind på medicinstudiet i KBH, så kræver det et minimum gennemsnitskarakter på 11,1, dvs. ingen karakterer under 10 og 12. Og det er bare universitet i København...

Altså efter mit synsoptik vil det være MEGET svært (urealistisk), også fordi det danske karakterskala er forskelligt fra (for eksempel) det engelske. 

Forresten så er det et rimelig dårligt valg at sætte indlægget under katagorien ''Almen studieforberedelse (AT)'', da dette er et fag på STX. Katagorien ''Studievalg'' ville være bedre. 

som #1 siger, så vil det være en god idé at tage en HTX-uddannelse, da det er en naturvidenskabelig ungdomsuddannelse. Her har du mange valgmuligheder: Fysik-linjen, Kemi-linjen  <----- Den vil jeg anbefale, da jeg selv vil tage den. Jeg går også i retning, som dig inden for uddannelsesønske. 

Du lyder til at være en meget optimistisk person, det er en kvalitet, men du må se tingene, som de er. Du skal realisere, det du gerne vil opnå, men det er stadig realistik for mig, hvis du altså tager dig nok sammen. 

At studere medicin i udlandet er ikke urealistisk, men hvorfor vil du så gerne studere på Yale, Oxford eller Cambridge? Jeg ved godt at Yale b.la. er et Ivy League universitet, men er der nogen speciel grund til det udover prestigen i at have læst på et af de universiteter? Husk at det er rigtig svært at komme ind der i forhold til andre "normale" universiteter - for ikke at snakke om hvor DYRT det er. :) 

#1: Ja, jeg gav mig ikke nok tid til at skrive det hele korrekt, og det burde jeg gøre. Ved forresten godt, at der skal stå "eller Yale", men tusind tak for at finde mine fejl, så jeg kan rette op på dem. Jeg er to sproget, og jeg har nogle vanskeligeheder i den sproglige del, men det skal dog ikke være en undskyldning for, at ikke kunne skrive en sætning rigtigt;)

Jeg tror ikke gymnasiet kommer til at blive et problem, da jeg allerede som 14 årig gik igang med at studere min kusines bøger fra 1g, 2g og 3g, både i matematik, fysik og bioteknologi. 

#4: Ud fra det jeg har hørt (fra min kusine, som selv er i Oxford, og læser til jura) så skal man ikke betale noget, hvis man har karakterene til det. Med hensyn til, hvorfor jeg så gerne vil læse på Oxford eller de andre udelandske universiteter, så er det kort sagt fordi der er bedre chance for mig at få et arbejdsplads.

#3: Jeg er rimelig sikker på at der er masser af naturvidenskab på HTX, men jeg ved ikke lige om det kunne være noget for mig, men jeg skal dog nok overveje det, og hvem ved, måske ender jeg med at tage HTX ;) 

#5

For at give dig en rimelig forståelse for mulighederne af optagelse - så skal du vide at det er næsten umuligt.

1. Du skal have et gennemsnit på minimum 11  - helst 12

2. Du skal tage minimum 2-3 test vedrørende dit engelskkundskaber (du skal have topkarakterer). Heriblandt    TOEFL: For at undersøge dine engelsk kundskaber. SAT I og/eller SAT II: For at undersøge dit faglige niveau.

3. Derefter hvis du kommer igennem så skal du til interview (du skal levere en perfekt samtale)

4. Du SKAL have anbefaldninger fra dine lærer, eventuelt professorer, lektorer ovs.

5. Sende en perfekt ansøgning (nogle universiteter tager penge for ansøgninger - helt op til 1000 kr. - fx. MIT)

6. Kun en brøkdel af alle ansøgerne bliver optaget. Vi snakker om 7%, 11% og helt ned til 3%.

...

∞. På omkring 4 år kan du komme af med 1 million kroner, derudover har vi ikke medregnet mad, tøj ovs.

En mulighed du har, jeg ved selvfølgelig ikke om det er muligt i den by hvor du bor, er at enten tage 10. kl på en internationalskole hvor IGCSE er muligt (det er Cambridge's eksamenbevis for Secondary Education), hvis dette ikker er en mulighed, eller hvis du bare ønsker at forbedre dine muligheder er IB jo altid en mulighed, husk at hvis du har et IGCSE certifikat tager IB kun 2 år. 
Hvis Cambridge, Oxford eller Yale virkelig er din drøm, og du ønsker at modtage et stipendium til et af disse universiteter, så ville jeg stoppe med at tænke så meget på det i 9. klasse, det er jo i princippet et af dine sidste frie år!

Held og lykke

P.s. engelsk i det almene gymnasie kommer ikke til at hjælpe dig, og niveauet i naturfagene er også lavere, jeg har selv valgt STX som den lette udvej efter at have gået på internationalskole!

Okay. Har valgt at tage STX, og vil fokusere på at læse medicin, og blive læge. Kunne du sige mig hvilke linjer jeg skal tage. Vil selvfølelig gerne have flest A-niveauer.

Vælg den matematisk studieretning på STX, der hedder Matematik A, Fysik B, Kemi B. Så kan du senere hen vælge at hæve Fysik og Kemi til A.  - Det er i hvert fald hvad jeg har i sinde at gøre, hvis jeg var dig.

#7 Jeg ved ikke hvad du baserer din viden til, men det helt forkert hvad du skriver. Magen til en uvidenhed har jeg længe ikke set!

P.s. engelsk i det almene gymnasie kommer ikke til at hjælpe dig, og niveauet i naturfagene er også lavere, jeg har selv valgt STX som den lette udvej efter at have gået på internationalskole!

A-niveaufag er opblæst, jeg har selv 5 som er det maksimale, hvor af de 2, dansk og historie, er obligatoriske. Derudover har jeg valgt Matematik, fransk og Engelsk. (jeg vil gerne selv studere Medicin når jeg er færdig) 

adgangsgivende for læge i danmark er: Mat A, Fys B og Kemi C. 

min linje hedder Mat A Kem B Fys B, som du kan se er det adgangsgivende, så længe du har de fag som er adgangsgivende skal du være fuldstændig ligeglad med hvad du har af andre A-fag, for i sidste ende er det dit gennemsnit som tæller. Derfor har jeg valgt mit engelsk og Fransk op på A-niveau, fordi det er de fag jeg har lettest ved at få gode karakterer i.

Sådan har jeg også tænkt mig at gøre. Spiller biologi ikke en rolle inden for medicin verdenen? 

Jeg har selv en fætter der begyndte på KBH Universitet (læser til tandlæge) for ca. 2 år siden. Han var også ude efter at blive læge, men valgte senere en anden retning... Han sagde også at det ville være en god ide at tage Mat-A, Fysik-B og Kemi-B. 

PS. er der nogen andre råd eller tips i kan give mig, for at min chance for at blive læge bliver større?

#10 grovhed er ikke nødvendigt, jeg har baseret den konklusion udfra egen erfaringer. Som sagt går jeg selv på STX, og kommer fra en international skole hvor jeg har gået til og med 10. og fået min IGCSE, jeg ser i både fysik og kemi på 2. år ting som jeg allerede har lært i gymnasiet. 

Jeg ved ikke hvordan du konkluderer at jeg er uvidende, men du skal da være så ganske velkommen til at besvare det :)

Biologi er faktisk ikke et adgangsgivende fag til universitetet, selvfølgelig kun som obligatorisk C-fag. 
Biologi skal du kun hæve hvis det er noget som interesserer dig. 
Jeg tror ærlig talt mit råd til dig ville være at tage det med ro og bestå din afgangseksamen, så vælg den linje du føler for på gymnasiet, MatFys lyder ikke helt dumt til dig, og når så du starter på gymnasiet er jeg sikker på at en studievejleder glædeligt vil hjælpe dig med alle dine tvivl! husk at det første halve år af gymnasiet bare er til for at lære sig selv og sine ambitioner at kende. Du skal jo først tage dit endelig valg ved juletid i 1.g, så du har masser af tid :)

#5: Penge er intet problem for os, men det er klogheden og smartheden der spiller ind :)

#14: Ja, jeg kan kun give dig og de andre 100% ret, da i allerede har gennemført det hele. Jeg er ikke så meget nervøs for folkeskolen længere.. De har før truet mig en 10. klasse, men det ved jeg nu at de ikke kan, da jeg nærmest får 12 i alle mine karakter, og jeg er den "sociale" person :)

Adgangsgivende for læge i danmark er: Mat A, Fys B og Kemi C. 

Dette er også forkert. Du skal enten kemi B eller bioteknologi A. Ellers kan du ikke komme ind. Lad være med at udtale dig på et emne du IKKE forstår. Du forvirrer #0

Læs retningslinjerne for optagelse i medicinstudiet:

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A og fysik B samt enten kemi B eller bioteknologi A. Alle fag skal være bestået.

#17 undskyld, det er jeg meget ked af, det er en utilgivelig tastefejl jeg fik lavet der, jeg håber at du vil kunne finde det i dig selv at bære over med mig...
Jeg synes nu stadig at du skylder mig en forklaring fra det første jeg gjorde galt!
Jeg er kun glad for at jeg kan hjælpe dig med at få dine aggressioner ud på nettet :)

#18: Jeg er på ingen måder sur - en af skriftens ulemper er at man netop ikke kan aflæse den anden persons udtryksform. 

Lad so først tage denne sætning:

P.s. engelsk i det almene gymnasie kommer ikke til at hjælpe dig, og niveauet i naturfagene er også lavere, jeg har selv valgt STX som den lette udvej efter at have gået på internationalskole!

Du skriver meget generaliserende, og du giver på ingen måder udtryk for at det er dine erfaringer, men derimod et alment accepteret betingelse. Du skriver direkte ''niveauet i naturfagene er også lavere''. Her vil mange være uenig med dig. :-) Heriblandt jeg selv. 

Med hensyn til den anden så har jeg en skarp holdning at når man skal skrive et svar (og mener man ved noget i det pågældende fagområde), så skal det være et kvalificeret svar - ellers skal man give udtryk for at man tror nok det er sådan el. lign. Jeg aner udemærket at der kan forekomme stavefejl ovs. Så bær over mig. :-) Ingen aggressioner herfra.

På amerikanske topuniversiteter (Yale) går de meget op i at man er en "hel" person og at man kan komme til at udrette noget stort i fremtiden. Tegn på det kan være at man allerede nu er engageret i civilsamfundet, at man allerede har udviklet og udøvet en passion for noget specifikt, at man har været igennem noget særligt, at man har en speciel baggrund, at man har et specielt mål eller syn på verden, osv. 

På disse skoler tæller dine karakterer med i bedømmelsen, men er ikke altafgørende. Jo lavere snit du har, des mere imponerende skal dine ikke-studie-relaterede aktiviteter være. I Danmark er der dog ikke lige så stor tradition for den slags aktiviteter som i USA, så det vil være vigtigt at man får sine anbefalere til at forklare hvordan du, inden for den ramme du lever i, har opsøgt udfordringer og har været aktiv (i forhold til andre).

I England er historien lidt en anden. For Oxford og Cambridge, eksempelvis, vægter dine karakterer meget højt. De siger direkte at man bør have hvad vi kalder 10 eller 12 i alle de fag der er relevante for det studie man søger ind på. Hvis du så skal læse politiske studier på Oxford, vil dine karakterer i samfundsfag, historie, oldtidskundskab, og evt. engelsk være fag de kunne finde på at finde afgørende. Her er der et mindre krav, og nogle gange ikke eksisterende, om at du skal have engageret dig uden for studiet. De kan, modsat amerikanske universiteter, godt lide en god flok af folk der "ikke har lavet andet end at læse bag lukkede gardiner".

Økonomien:

Ja, det koster penge at tage ud. Men du kan tage din SU med fra Danmark, få betalt en del af uddannelsen og søge legater. Derudover vil flere af skolerne være i stand til at dække de udgifter de ikke vurderer at du selv er i stand til. Det gælder især for de skoler der er "need-blind", dvs. skoler som optager dig på baggrund af din ansøgning, uanset om du har råd, og så bagefter sørger for at du kommer ind. I dag betaler Yale f.eks. over 50 % af over 50% af de studerendes udgifter.

Optagelse:

Med hensyn til optagelse er det lidt misvisende at sige at kun 7% kommer ind. Det er statistisk set rigtigt, men sådan ser det ikke ud fra et dansk perspektiv. Alle topskolerne er interesserede i at have så mange nationaliteter repræsenteret på en årgang som muligt. Det vil sige at de bestræber sig på i hvert fald at optage én dansker - det tæller nemlig op i deres "rankings". I realiteten kæmper du derfor, for i hvert fald de amerikanske skolers vedkommende, ikke mod folk fra Singapore, Bolivia eller USA når du søger ind, men i stor grad mod de andre danskere der søger ind.

Du kan deltage i The Nordic Study Abroad Conference i september i København.

Her kunne en optagelsesansvarlig fra Cambridge f.eks. sidste år fortælle at de kalder ca. 60 % af alle ansøgere ind til et interview.