Case i psykologi og sygeplejefag

Jeg skal aflevere en skriftlig eksamen d. 22 januar, og har fået denne case, som jeg skal uarbejde.
I casen skal jeg finde én relecant problemstilling, som jeg skal lave en problemformulering, som skal være omkring psykologi og sygeplejefag.

Hvis der er nogle, som har tid og lyst, må de meget gerne læse casen igennem, og evt. komme med nogle ideer.

Indtil videre, er jeg selv ude i noget med hans ben, som er blevet amputeret (krise, sorg m.m.) og noget med hans fars alkoholdmisbrug? Men jeg aner ikke lige, hvordan jeg skal få formuleret en problemformulering?

Peter er en 17 årig dreng fra Aarhus. Peters mor og far blev skilt for 6 måneder siden. Peter bor med moderen, Jonna, i Aarhus. Hun arbejder som rengøringsassistent på en folkeskole. Faderen, John, bor i København med sin nye kæreste. De venter deres første barn, Peters kommende halvbror. John har arbejdet som ufaglært lagerarbejder i mange år, men har været arbejdsløs de sidste fire måneder. Peter ser mest sin far til højtiderne og i sommerferien. Peters far drikker i perioder store mængder alkohol og Peter har altid haft svært ved at forstå og accepterer hans misbrug.

For halvandet år siden begyndte Peter at uddanne sig til tømrer. Den 10. december 2013 bliver han kørt ned på knallert på vej til sin praktikplads. Han pådrager sig et kompliceret åbent brud på benet, og pga. overrivning af flere store kar bliver situationen hurtigt livstruende. Den akutte operation resulterer i amputation af Peters venstre underben (crus amputation).

På 4. dagen efter ulykken deler Peter stue med to andre patienter, Axel og Daniel. Axel, 70 år,indlagt med følge af senkomplikationer til diabetes og er blevet benamputeret. Daniel, 18 år, har sprunget sit ene korsbånd og beskadiget sin menisk i det ene knæ til håndboldtræning. Peter synes det er rart at have nogle medpatienter at tale med. Det er noget andet at snakke med dem om amputationen, end når han snakker med sin mor eller personalet. Særligt Daniel er god at snakke med om det der er sket. ”Han forstår mig” tænker Peter. Det er en stor hjælp.

Peter spiller i sin fritid fodbold på AGF’s talenthold, hvilket fylder meget i hans tilværelse. Peter har me- get svært ved at sove under indlæggelsen, selvom han føler sig træt og der er ro på stuen. ”Tankerne farer rundt i hovedet på mig” fortæller han sin mor. Han føler har ondt i maven og problemer med at trække vejret. Når moderen kommer på besøg bliver han hurtigt irriteret. Peter siger til sin mor: ”Du kommer og går bare som det passer dig! Hvorfor er du her ikke noget mere?”. Peter er bedst tilpas når hans mor er hos ham. Peters mor prøver at være hos ham, så meget hun kan i forhold til sit arbejde. Hun synes, at hun gør alt hvad hun kan for at opmuntre ham og gøre ham glad og for at støtte ham. Når hun kører hjem fra sygehuset om aftenen, bliver hun ked af det. Hun er meget usikker på hvordan det skal komme til at gå Peter. Peters far kommer på besøg på sygehuset i weekenden. Peter ved at fade- rens alkoholmisbrug er eskaleret i løbet af de sidste par år. Peter spekulerer på, om faderen mon er ædru når han kommer på besøg.

Side 1 af 3 11.06.2013

[page1image24664]

Sundhedsfaglig Højskole

Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Case til ekstern prøve: Sygepleje, relationer og interaktioner, modul 7 Juni 2013

Anne har været sygeplejerske i knapt et år. Hun er Peters primærsygeplejerske, og han føler, han kan være åben og ærlig overfor hende. Han føler sig tryg. En aften da Anne vil sige godnat til Peter begyn- der han at græde. Hun sætter sig ved Peter og spørger ”hvorfor er du så ked af det i aften Peter?”. Han siger at han føler sig helt alene. Han siger at han ikke kan overskue situationen. Anne har ondt af Peter. På et tidspunkt i løbet af samtalen siger hun til Peter: ”jeg lige skal se til en patient på en anden stue, men jeg skal nok snart kommer tilbage”. Hun kan mærke, at hun faktisk selv bliver ked af det og påvir- ket over det, der er sket for Peter. Hun er nødt til at komme hurtigt ud fra stuen for ikke at begynde at græde. Dagen efter virker Peter meget gladere og mere fattet. Han vil gerne vide noget mere om prote- semuligheder og om genoptræningen. Anne forklarer Peter hvilke muligheder der er i forhold til ben- proteser. Peter siger at han glæder sig til at blive udskrevet, og til at komme i gang med sin uddannelse og til at deltage i sine fritidsinteresser igen. Vennerne og kammeraterne fra fodbold har endnu ikke været på besøg, og han har ikke hørt noget fra uddannelsen. Klassen skal have julefrokost om en uge. Peter tror ikke han kan komme med til, men han håber på det.

Peter har fortsat ondt i benet, og han synes det er pinligt og ydmygende, at skulle have hjælp til at komme i bad og på toilettet. Peter siger til Anne: ”det er altså ikke særligt sjovt, at sygeplejerskerne skal se mig nøgen, når de skal hjælpe mig. Og slet ikke de unge sygeplejersker!”.

For 3 måneder siden blev Peter kæreste med Mie, som han gik i parallelklasse med i folkeskolen. Han er bange for, at hun er ved at gå fra ham. Mie har kun været på besøg en enkelt gang. Peter tror ikke, at Mie kan lide at se på ham, nu hvor det ene ben er væk. Det kan han heller ikke selv lide! Peter siger til Anne og til sin mor: ”Jeg gider sgu ikke ligne en handicappet resten af mit liv”.

Anne ved ikke om Peter og Mie er seksuelt aktive. Hun synes ikke hun vil spørge ind til det. Hun tænker det er en privat sag, og at Peter nok selv bringer det på banen hvis det er relevant. Hun føler heller ikke helt, at hun ved hvordan, hun skal åbne op for sådan en samtale.

Peter er sur på sig selv pga. ulykken. Han siger til Anne: ”det er også min egen skyld jeg ligger her. Min far havde jo sagt, at jeg aldrig skulle have købt den knallert”. Peter føler på en måde han har fortjent at blive kørt ned. ”Jeg kunne jo bare have taget bussen, som min far sagde jeg skulle” tænker han.

I arbejdet med denne case skal du følge Prøvekriterier Modul 7 Ekstern prøve: Sygepleje, relationer og interaktioner. 

PÅ FORHÅND, TAK ! :)