velfærd

Vi bevæger os mere og mere væk fra den universielle velfærdsmodel, hvor alle uanset social baggrund er garanteret gratis velfærdsydelse. Understøttelsen bliver i langt højere grad kun givet til de svageste borgere, der er blevet skåret meget i de sociale ydelser, brugerbetalinger på b.la. tandlæge er steget. Også i politikernes hovede er tanken om den universielle velfærdsmodel ved at forsvinde, de f.eks. har snakket om at indføre brugerbetaling på lægebesøg og videregående uddannelser osv. I denne krisetid er det især gået ud over velfærden, og man spekulerer på om, man fortsat kan have råd til den universielle velfærdsmodel. Hvis det bliver ved ender, vi med at have den residuale velfærdsmodel, hvor der er brugerbetaling på velfærdsydelser, og det kun er de fattigste og svageste, som bliver forsørget af staten. 

Det er vigtigt at nævne, at man ikke bare indfører brugerbetaling for en øget indtægt på statslige poster.

Brugerbetaling er en meget vigtig mekanisme til at justere efterspørgslen på et meget eftertragtet gode eller service.

En brugerbetaling på 50 kr for et lægebesøg har en ringe værdi for agenten - men det vil gøre at agenten ikke benytter sig af servicen i samme grad under antagelse af knappe ressourcer.

Bare lige for at sige at det ikke kun handler om at staten bliver fattig hvis vi ikke betaler selv :)