Psykologi

Psykologi i gymnasium?

19. januar 2014 af Iamthehomeworker

Hej allesammen.

Jeg går i 9. klasse og skal til at vælge studieretning i gymnasium.

Jeg overvejer mellem en naturvidenskabelig- og en samfundsvidenskablig studieretning hvor psykologi er med. Men hvad laver man i psykologi?

På forhånd tak. :)


Svar #1
19. januar 2014 af Iamthehomeworker

...


Brugbart svar (5)

Svar #2
19. januar 2014 af Majken93

Jeg går i 3.g nu, og har haft psykologi siden 2.g. I psykologi på gymnasiet, vil du lære hvordan mennesket tænker, føler, handler og udvikler sig, og du vil bl.a. lære at arbejde med forskellige psykologiske problemstillinger. I undervisningen vil du blive præsenteret for forskellige psykologiske teorier og metoder, som du også vil lære at forholde dig kritisk til. Man kommer især til at arbejde med områder som udviklingspsykologi, hvor man lærer om de psykologiske forandringer der sker i mennesket, efterhånden som man vokser op, socialpsykologi, der undersøger samspillet mellem individet og dets sociale omgivelser, kognition og læring, der drejer sig om hvordan vi mennesker opfatter vores omverden og hvordan det påvirker vores indlæring, samt personlighed og identitet.

Der vil naturligvis være rigtig meget teori, men du vil også komme til at arbejde med det man kalder cases, hvor du læser en tekst, der beskriver en situation, f.eks. en teenager, der har problemer med selvværdet, en kvinde, der har symptomer på stress, en pige, der lider af spiseforstyrrelser e.l, og så vil du ud fra den faglige viden du lærer i faget, skulle analysere casen med relevante psykologiske begreber.

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. januar 2014 af youtubee (Slettet)

Jeg har et spørgsmål.

Jeg går ligenu på gymnasiet i 1g. Min linje er således: MAT A, KEMI B, FYSIK B.

Jeg vil gerne læse til socialrådgiver, og tænker på at suplere psygologi C i sommerferien efter jeg er færdig med 3g. 

Kan jeg gøre det ?


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. februar 2014 af ConfusedOfMath (Slettet)

Ja, du burde kunne tage det som enkeltfag på HF :D


Skriv et svar til: Psykologi i gymnasium?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.