Hjælp til samf!!!

Skal prøve at se om, jeg kan skrive til dig senere.

Går i seng nu.

Hejsa.

Markedsøkonomi går efter "udbud og efterspørgsel". Altså kan man sige at der bliver fremstillet de mængde der findes nødvendige. Næsten alle lande i dag benytter sig af denne økonomi.

Modsat denne, findes planøkonomi, som man blandt andet så i det gamle DDR. Det går ud på at der fx bliver fremstillet en masse varer, og der bliver ikke kigget på hvad folket rent faktisk står og mangler. Fx var mange tyske butikker i DDR der hængte skilte op på deres døre hvor der stod "i dag sælger vi kun gummistøvler". ugen efter kunne det så være franskbrød el lign. Der blev som sagt ikke kigget på folkets efterspørgsel. 

Planøkonomi ses i dag blandt andet på Cuba og i Nordkorea, altså kommunistiske lande.

Håber det hjalp lidt :-)

Mvh. Mathias 1.g

Keynes og socialliberal økonomi

Keynes er socialliberal

Han går indfor kapitalisme og markedsøkonomi, som en liberalist ville gøre det. Han mener ikke, at virksomheder, banker, fabrikker skal være ejet af staten, som i et kommunistisk/socialistisk samfund. Han mener dog, at staten skal spille en hvis rolle i at regulere opsving og nedsving i økonomien. 

Socialliberal økonomi: accept af kapitalisme og markedsøkonomi, dog skal staten styrer økonomien i lavkonjunkture og højkonjunkture(Hvor man i liberalismen vil lade stå til og lade økonomien blive styret af markedet) En socialliberal mener desuden, at staten skal gribe ind med love, skatter og afgifter og sørge for økonomisk tryghed for dem, der har svært ved at klare sig selv. 

Staten kan og skal modvirke kapitalismen op-og nedsving i økonomien. Når økonomien er i en lavkonjunktur, skal staten investere i byggeri, den offentlige sektor, infrastruktur osv. for at få flere penge ind i samfundet og sætte en stopper for arbejdsløsheden

I en højkonjunktur skal staten sørge for, at økonomien ikke bliver for overophedet. Her vil man f.eks. hæve skatten, lad være med at bruge så mange penge på byggeri, infrastrukur, det offentlige osv. 

I en lavkonjunktur fører man lempelig finanspolitik/ekspansiv finanspolitik

I en højkonjunktur fører man stram finanspolitik/kontranktiv finanspolitik

Lempelig finanspolitik⇒Efterspørgslen stiger⇒flere penge ud i samfundet⇒produktionen stiger⇒beskæftigelsen stiger⇒importen stiger⇒underskud på betalingsbalancen⇒inflationen stiger

Stram finanspolitik:-- > ef­terspørgslen fal­der --> færre pen­ge kom­mer ud i sam­fundet --> pro­duk­ti­onen fal­der --> beskæfti­gel­sen fal­der --> im­porten fal­der --> be­taling­sba­lan­cen for­bedres --> inf­la­ti­onen vil for­ment­lig dæmpes

Kort opsummeret

Staten skal altså mindske udsvingene i økonomien

Sikrer de svageste i vores samfund

Markedsøkonomi

Liberalisterne går ind for markedsøkomi

Prisen på en varer fastsættes efter udbud og efterspørgsel

Efterspørgsel er hvor mange, der vil have haft i varen

Udbud er hvor mange varer, der er tilgængelige

En cykelhandler med mange cykler og ingen kunder vil sætte prisen ned for at få sine cykler solgt

En cykelhandler med mange kunder og få cykler vil sætte prisen op, netop fordi alle kunderne gerne vil have en cykel

Planøkonomi

Socialisterne går ind for planøkonomi

I et kommunistisk samfund med planøkonomi bestemmer staten over økonomien. Staten ejer virksomhederne og beslutter hvilke varer, der skal fremstilles. Prisen bliver ikke bestemt af udbud og efterspørgslen, men af staten. 

Staten kan ikke vide hvor mange varer, det er hensigtsmæssigt at producere. Det kan derfor ske, at man producerer for mange af en slags varer og for lidt af en anden slags varer.

Kort opsummeret

Staten ejer virksomhederne-staten ejer i princippet alt. 

Staten bestemmer, hvilke varer der produceres

Staten fastsætter prisen

Blandingsøkonomi

En økonomi, hvor der er både offentlige og private virksomheder. En blandingsøkonomi er en mellemting mellem en ren markedsøkonomi og en statsstyret planøkonomi.

F.eks. Danmark

Statsejede virksomheder som Dong, DSB, Post Danmark osv.

Private virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Bestseller, Bang og Olufsen osv.

Vi har i Danmark altså en blanding mellem statsejede virksomheder og private virksomheder.

Forventninger til velfærdsstaten

Globalisering og afhængighed

Hvis vi hæver lønnen for f.eks. ufaglærte fabriksmedarbejde, flyttes produktionen bare til et andet land med lavere løn-og produktionsudgifter. Kræver staten f.eks. mere i skat til flere velfærdsydelser og for at hjælpe de svage, risikere man, at højtuddannede og rige flytter til udlandet, hvor man ikke betaler så meget i skat.

Vi må ikke skabe utryghed til kronen, da andre så vil flytte milliarder af kroner ud af Danmark. 

Forventningsklemmen:Vi har forventninger til staten om velfærdsydelser. Vi forventer hjælp i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, alderdom, hvis vi har brug for høreapparat, briller osv.

Finansieringsklemmen:Befolkningssammensætningen ændrer sig(Der bliver færre unge og flere ældre) Der bliver færre erhversaktive til at betale for dem uden for arbejdsmarkedet.

Omkostningsklemmen:flere udgifter til syghus, efterløn og pension osv. tildeles pga. den store ældregruppe.

Popularitetsklemmen:velfærdsstaten er populær hos danskerne. Og der lyder protester fra befolkningen, når der bliver sparet på velfærd

Den moralske klemme:Danskerne bakker op om velfærdsstaten, men alligevel er der folk, som snyder i form af socialt bedrageri og sort arbejde

Behandlersamfundet:Nogen vil mene at velfærdsstaten gør sine borgere til klienter. At velfærdsstaten tager mere og mere ansvar for disse person-og på en måde fratager dem al ansvar.

Den danske velfærdsmodel er truet af alle disse klemmer. Det er umuligt at indfri alle ønsker og behov. Man kan f.eks. ikke holde skattetrykket i ro mens man opfylder alle borgernes forventninger til velfærdsydelser. Eller at kunne håndtere de stigende omkostninger til det offentlige og samtidig holde skatten nede.