Samfundsfag
påvirke den politiske udvikling
29. november 2005 af
Sicma (Slettet)
Hej!
Jeg har et samfundsfags spørgsmål som jeg godt ønkser noget inspiration til, da jeg næsten er tom for ideer:
Hvordan kan almindelige mennesker (dvs. ikke politikere) kan påvirke den politiske udvikling?
- Umiddelbart kan almindelige mennesker jo kun protestere imod politiske lovgivninger. Dog i ekstreme tilfælde kan de gå til højesteretten eller menneskerettighedsdomstolen, men kan almindelige mennesker gøre andet?
Sicma ;-D
Jeg har et samfundsfags spørgsmål som jeg godt ønkser noget inspiration til, da jeg næsten er tom for ideer:
Hvordan kan almindelige mennesker (dvs. ikke politikere) kan påvirke den politiske udvikling?
- Umiddelbart kan almindelige mennesker jo kun protestere imod politiske lovgivninger. Dog i ekstreme tilfælde kan de gå til højesteretten eller menneskerettighedsdomstolen, men kan almindelige mennesker gøre andet?
Sicma ;-D
Svar #1
30. november 2005 af chichu (Slettet)
Hej Sicma!
jeg vil forsøge at give lidt inspiration:-)
Grundlæggende for diskussionen er hvilken magtopfattelse man har - hvis man har en pluralistisk magtopfattelse, mener man, at andre end politikerne har indflydelse på beslutningerne.
Tag og definer politik som Easton: "Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund". Autoriteten er staten, folketinget er den lovgivende magt. Det er altså beslutningerne i folketinget der er centrale.
Og hvordan kan man så påvirke folketingets beslutninger? Her kan du komme ind på beslutningsprocedure med de 3 behandlinger, udvalgsbehandlinger osv (her bliver fx interesseorganisationer hørt). Hvis du har haft Eastons systemmodel (den står vist i samfundsfagsbøgerne, og handler om input fra samfundet, som så fører til output [love] fra folketinget) så ville den være meget relevant at snakke ved fra.
En god opdeling vil være indflydelseskanaler - fx:
-Vælgerkanalen (valgdeltagelse, medlem af parti).
-Den korporative kanal (medlem af interesseorganisationer).
-Græsrodskanal (medlem)
-Forbrugskanal (den politiske forbruger)
Det er altså de kanaler, som man kan påvirke autoriteten med (jf Eastons definition), samt de kanaler, der giver inputs til folketinget (jf systemmodellen).
Og din konklusion skulle meget gerne blive, at det bestemt ikke kun er folketinget, der ligger inde med magten i Danmark :-)
Håber det kunne bruges!
jeg vil forsøge at give lidt inspiration:-)
Grundlæggende for diskussionen er hvilken magtopfattelse man har - hvis man har en pluralistisk magtopfattelse, mener man, at andre end politikerne har indflydelse på beslutningerne.
Tag og definer politik som Easton: "Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund". Autoriteten er staten, folketinget er den lovgivende magt. Det er altså beslutningerne i folketinget der er centrale.
Og hvordan kan man så påvirke folketingets beslutninger? Her kan du komme ind på beslutningsprocedure med de 3 behandlinger, udvalgsbehandlinger osv (her bliver fx interesseorganisationer hørt). Hvis du har haft Eastons systemmodel (den står vist i samfundsfagsbøgerne, og handler om input fra samfundet, som så fører til output [love] fra folketinget) så ville den være meget relevant at snakke ved fra.
En god opdeling vil være indflydelseskanaler - fx:
-Vælgerkanalen (valgdeltagelse, medlem af parti).
-Den korporative kanal (medlem af interesseorganisationer).
-Græsrodskanal (medlem)
-Forbrugskanal (den politiske forbruger)
Det er altså de kanaler, som man kan påvirke autoriteten med (jf Eastons definition), samt de kanaler, der giver inputs til folketinget (jf systemmodellen).
Og din konklusion skulle meget gerne blive, at det bestemt ikke kun er folketinget, der ligger inde med magten i Danmark :-)
Håber det kunne bruges!
Skriv et svar til: påvirke den politiske udvikling
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.