Et spørgesmål

Du kan måske prøve med den liberale...Penge avler penge...

Hej!

Det er korrekt, at det ligger i tråd med den liberale tankegang med enten lav eller ingen beskatning af fast ejendom. Det er også Anders Fogh og co.'s politik. Socialisterne i DK ville omvendt sige, at ejendom burde beskattes meget. Socialdemokraterne derimod vil ikke ligge sig ud med boligejerne, og de vil derfor, noget mod deres ideologiske ophav, heller ikke hæve beskatningen af fast ejendom.

På det makroøkonomiske plan er beskatning finanspolitik.
Det regeringen gør, er at lade boligejerne betale en skat for at eje huset. Skatten størrelse er afhængig af boligens offentlige ejendomsvurdering. Man betaler altså, med andre ord, en årlig afgift for at eje et hus.

Det, der gør boligbeskatningen i Danmark til et meget debatteret emne er at skatten er forholdsvis lav, samt at mange husejere har oplevet enorme værdistigninger i deres huse de seneste år - de har altså fået flere penge i deres huse. Den øgede værdi, der ligger i deres boliger skal de slet ikke betale lige så meget i skat for, som hvis de fx skulle tjene pengene ved arbejde. Her argumenter nogle så for, at det øger uligheden i Danmark mellem ejere og lejere - med ejerne som de store vindere og lejerne som de store tabere (lejerne skal jo betale mere og mere i husleje jo dyrere husene bliver).

Håber, at det svarede på dit spørgsmål:-)

/Chichu

Jo tak det kan du tro at det gjorde! ;)

men så har jeg lige et spørgsmål til, kan du forklare mig hvordan skattestop kan medføre at boligejere kan blive rigere og dermed øge deres forbrug?

Er der nogen som kan forklare mig det?

takker på forhånd!

Hej igen!
#3: Skattestoppet har ikke i indkomstmæssig forstand gjort specielt boligejerne rigere - principperne i skattestoppet er, for at nævne de to der her er centrale, ingen stigning i skatter eller afgifter samt at der er lagt loft over det beløb, som boligejerne betaler i boligskat. Boligskatten stiger således ikke i takt med værdistigninger i boligen.

For det første er Danmark i en højkonjunktur, dvs. høj økonomisk vækst. Det bevirker at mange, også andre end boligejerne, har fået flere penge mellem hænderne. Det er det, som de hele tiden snakker om i nyhederne etc. Boligejerne har oplevet det samme helt analogt med resten af befolkningen. Dertil kommer den øgede friværdi, som de har fået i boligerne. Det har fået mange til at optage lån i denne friværdi - billige lån med 'en del af huset' som garanti. Den vej rundt kan man altså snakke om, at boligejerne har fået flere penge mellem hænderne. (I økonomisk forstand er de blevet rigere, fordi værdien i huset økonomisk kan ses på lige fod som fx en opsparing i banken, men det er ikke penge mellem hænderne til forbrug - det giver lånet i friværdien dem).

/Chichu :-)

Tusind tak skal du have chichu ;)
Det er meget venligt af dig at besvar mit indlæg..

men jeg har et sidst spørgsmål, hvilke farer synes du efter dit mening, lurer i fremtidens økonomiske udvikling i Danmark, hvis forbruget hele tiden øges som følge af skattestoppet?

I yderste konsekvens en "overophedet" økonomi, forstået ved stigende inflation (kan allerede ses tendenser til dette) samt underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Er enig med #7: En overophedet økonomi er bestemt et realistisk (og nok forventeligt) fremtidsscenarie for dansk økonomi. Vi har en noget nær sensationel høj vækstrate. Samtidig har vi et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster, nærmere betegnet handelsbalancen - vi eksporterer et par procentpoint mere end vi importerer, og det giver Danmark udenlandsk valuta til at spare op samt betale af på statsgælden.

Samtidig er den danske ledighed rekord-lav - jeg mener det er omkring 6% eller 5,5%. Det lyder jo umiddelbart meget godt, men problemet er, at ledigheden kan blive for lav. Det hænger sammen med den strukturelle ledighed, som er den naturlige arbejdsløshedsprocent. Kommer vi under den, vil der være mangel på arbejdskraft - og det kan for alvor bremse økonomien. Der kan så ske netop en overophedning, som vil sætte gang i de økonomiske hjul i den forkerte retning: reel arbejdsløshed -->mindre forbrug --> mindre produktion --> større arbejdsløshed osv osv(meget forenklet).

Skattestoppet kan i denne sammenhæng være et problem, fordi folks forbrug er stigende med væksten. Det øger efterspørgsel efter arbejdskraft, og hvis der ikke er ledig arbejdskraft, tja så har vi et problem. Man ville kunne dæmpe økonomien ved fx at hæve skatten, det ville være en økonoms svar. Men Anders Fogh har givet et løfte, et løfte giver stemmer, så løftet bliver holdt - ligegyldig hvor uhensigtsmæssigt det er for dansk økonomi.

Jeg mener også, at OECD var ude og advare Danmark mod netop dette problem - så der er gode grunde til at tage det alvorligt...

/Chichu

Takker for jeres besvarelser!