Samfundsfag

Terrorisme og sociologi - SSO

28. januar 2006 af TheKo (Slettet)
Hejsa!

Jeg får udleveret min SSO-opgave på fredag og skal derfor igang med at indhente materiale og forberede mig en smule - og ja, jeg ved godt at det ville have været smart at starte lidt tidligere ;)

Nå, til opgaven. Jeg har valgt at skrive i samfundsfag med det overordnede emne 'terrorisme'. Jeg skrev en mindre danskstil om mit valg af SSO som beskriver mit valg af emne forholdsvis godt:

--- Min 3g-opgave ---
Terrorisme bliver i højere og højere grad en del af vores liv; terroren er blevet global og får dermed øget indflydelse på flere og flere folk, inklusiv undetegnede. Af netop denne grund finder jeg det interessant at beskæftige mig terrorisme som det overordnede emne i min Større Skriftlige Opgave (SSO).

Jeg har valgt at arbejde med emnet ud fra et samfundsfagligt synspunkt da det hverken er frekvensen eller skadesomfanget af terrorisme der interesserer mig, men derimod årsagerne bag handlingerne. Af denne grund er er målet med opgaven at undersøge hvilke sociologiske faktorer der medvirker til udøvelsen af terrorisme. Der er en årsag til alt i livet, også til terrorisme selvom dette ikke altid er opfattelsen i medierne, befolkningen og politikerne.

Det står i bekendtgørelsen at der skal inddrages stof som ikke er en del af pensum. Her har min lærer foreslået at kigge lidt på den sociologiske teori om etnicitet hvilket umiddelbart lyder interessant og relevant for opgaven. Derudover handler det om en sociologisk analyse af de påvirkninger terroristerne har haft, fx hvad der har præget deres socialisering, om der er tale om stigmatisering og polarisering af deres samfundsgruppe og så videre.

Derudover er det selvfølgelig helt centralt at finde frem til en definition på begrebet terrorisme – hvad er forskellen på terrorisme og frihedskamp? Og hvis der vitterligt er en forskel mellem de to, ligger der så de samme sociologiske grunde bag? Tilligemed kunne det være interessant at se hvilken effekt de nye terrorlovgivninger i eksempelvis England og USA har på udbredelsen af terrorisme. Kan det tænkes at de ligefrem har den modsatte effekt?

For at begrænse opgavens omfang vil jeg tage udgangspunkt i cases. Her vil jeg beskæftige mig med 3 nyere terroraktioner i Madrid, London og New York. Jeg har valgt netop disse tre på grund af den store mediedækning som betyder at offentligheden har fået adgang til meget præcise informationer om bagmændene. Fx undrede mange sig over hvordan gerningsmændene var blevet terrorister da de tilsyneladende var velintegrerede i den engelske samfund. Netop dette aspekt er af stor interesse for min opgave og derfor er det vigtigt med præcise informationer.

---

Det jeg vil med mit indlæg her, er at få hjælp til en brainstorm over mulige kilder,fokusområder, fremgangsmåde, whatever.

Selv har jeg fundet følgende bøger som jeg skal afhente på biblioteket idag:

Samuel P. Huntington
The clash of civilizations and the remaking of world order
ISBN 0-684-81987-2

Minoriteter : en grundbog : fjorten synsvinkler på minoritetsstudier / redigeret af Helen Krag og Margit Warburg
ISBN 87-7763-072-6

Gabriel, Mark A.
Islam og terrorisme
ISBN 87-7247-752-0

Filosofi i terrorens tid : samtaler med Giovanna Borradori
ISBN 87-7514-112-4

Dyer, Gwynne
Krig : den væbnede konflikts historie
ISBN 87-21-02546-0

Antiterror / Niels Brinch & Esben Mønster-Kjær
ISBN 87-11-11787-7

OK, det var vist det. Jeg vil sætte stor pris på hjælp :D


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. januar 2006 af Marcus (Slettet)

Hej Ko-mand.

Vi har netop afsluttet et forløb i samf om netop terror. Jeg vil lige forsøge at snuse mine noter og henvisninger op. Så vender jeg tilbage :)

Svar #2
28. januar 2006 af TheKo (Slettet)

Ved du hvad, det lyder super-nice :D

Takker!

Brugbart svar (1)

Svar #3
28. januar 2006 af Marcus (Slettet)

Hej igen. Først og fremmest kunne du definere de forskellige former for terrorisme: statsterrorisme, antikolonial terrorisme, etnisk-national terrorisme, ideologisk terrorisme, religiøs terrorisme og postmoderne terrorisme. Her kunne du selvfølgelig også komme med eksempler på de forskellige.
Noget spændende til din diskusion/vurdering kunne være hvorfor terrorisme opstår. Kan det være pga fattigdom, storpolitiske årsager eller måske psykologiske?
En anden ide kunne være en undersøgelse af det 21. århundredes terrorisme sammenlignet med tidligere. Her må kendetegnene være; mere blodig, mere international ogb mere abstrakt.

Håber du kunne bruge lidt af det, hvis du skal ha noget uddybet så fyr løs :)

Brugbart svar (1)

Svar #4
28. januar 2006 af FredeW (Slettet)

Jeg synes, du har gjort dig nogle rigtig gode overvejelser :-)

Dog vil jeg tillade mig at stille spørgsmål til dit valg af cases kombineret med, hvad du ellers skriver, du vil undersøge.
Madrid, London og 11/9 er alle gode valg, men hvis du vil have terrorist/frihedskæmper-spørgsmålet med, tror jeg, det kunne være fornuftigt også at se på nogle cases, der "lettere" kan tolkes som frihedskæmpere.
Det kunne være f.eks. Palæstina, ANC i Sydafrika, Mujahedinerne i Afghanistan osv.

Endelig et par litteraturforslag:

"Richard Clarke: Mod alle fjender"
Det er en insiderberetning fra en tidligere amerikansk embedsmand, som er meget kritisk over for Bush' politik i forbindelse med hans reaktion på 11/9.

http://www.e-boghandel.dk/shop/item.asp?id=167736
Her giver hun sit bud på nogle af årsagerne til, at terrorister bliver terrorister, og hun kommer med en definition (selvfølgelig hendes egen) på terrorisme.

Svar #5
29. januar 2006 af TheKo (Slettet)

Tak for svarene!

På redegørelsesniveauet vil det være oplagt at beskrive begrebet terrorisme. Er det en speciel person eller et begreb der taler om de forskellige former for terorisme du nævner? Men derudover er jeg ikke helt sikker på, om en redegørelse for terrorismens historie vil passe særlig godt ind - eller vil det?

Som du også skriver, Marcus, ville det være interessant at se på årsagerne til terrorisme og det er netop af denne grund jeg har valgt emnet.

Noget andet jeg har overvejet er at inddrage de løsninger de forskellige regeringer har sat iganG; hvordan påvirker den øgede formelle kontrol dannelsen af terrorisme?

FredeW, #4: Du har ret i at mine cases ligner for meget hinanden! Jeg har overvejet istedet at fokusere på 9/11 (sætter nærmest en ny periode igang), London (pga. den overvældende information der er om gerningsmændene) og så måske ETA i Spanien (ikke-muslimer; gælder samme forhold her?)

Samfundsfaglige begreber/teorier jeg har brainstormet mig frem til:

- Kontrol (formel/uformel); hvordan påvirker det befolkningen?

- Polarisering & stigmatisering

- Etnicitet; jeg er ikke sikker på hvad dette dækker over

Flere forslag er velkomnee, især til specifikke samfundsfaglige begreber :D


Svar #6
29. januar 2006 af TheKo (Slettet)

Jeg er forresten kommet i tanke om at jeg ikke har nogen førstehåndskilder - nogen idéer?

Her tænker jeg bl.a. på statistikker, osv.

Brugbart svar (1)

Svar #7
29. januar 2006 af chichu (Slettet)

Hej! Lige for en lille kommentar, så tror jeg du skal være bevidst om de forskellige former for terrorisme. Jeg mener nemlig ikke umiddelbart, at den regionale terrorisme (som ETA etc.) kan sidestilles rent analytisk med den globale terrorisme (som 9/11 etc.). Det er nogle helt forskellige dynamikker, årsager og løsningsmuligheder, der ligger bag.

Svar #8
29. januar 2006 af TheKo (Slettet)

#7: Ja, det er jo netop det jeg vil undersøge. Hvad kan de samfundsfaglige grunde til terrorisme være - og er der forskel på diverse former?

Tak for rådet!

Svar #9
04. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Vil en definition på terrorisme skulle indgå i indledningen hvis ikke en definition er ønsket den opgave jeg er blevet stillet?

Svar #10
04. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Er der forresten nogen her fra Nordsjælland der ejer:

"Rethinking Ethnicity: Arguments and Explorations" af Richard Jenkins

Jeg vil meget gerne låne den i eventuelt bare et par dage.

Brugbart svar (1)

Svar #11
04. februar 2006 af FredeW (Slettet)

#9: Som jeg ser det, er en definition ret nødvendig for dit arbejde - især hvis/når du skal ind på, hvorfor du har valgt de cases, som du har :-)
Vær dog opmærksom på at der ikke er nogen fast definition.

Svar #12
04. februar 2006 af TheKo (Slettet)

#11: En definition af terrorisme er nemlig nødvendig, men hvor skal den placeres?

Mit problem er at redegørelsen slet ikke omhandler en definition af terrorisme, men derimod en historisk udvikling af selvsamme. Skal definitionen indflettes heri eller blot kort defineres i indledningen?

Brugbart svar (1)

Svar #13
05. februar 2006 af FredeW (Slettet)

Okay, havde forstået det på den måde, at du var i tvivl om, om den skulle med ;-)

Ja, det er et godt spørgsmål, du stiller. Jeg tror, jeg ville placere den i indledningen for på en måde fra starten at gøre det klart, hvad det er du arbejder ud fra i din senere opgave.

Det er dog på ingen måde noget endeligt svar :-)

Svar #14
05. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Tak for svaret, også min egen konklusion. Andre syn på hvor jeg bør placere definitionen af terrorisme?

Lige et ekstra spørgsmål: Er socialpsykologi samfundsfagligt?

Svar #15
05. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Og så endnu et spørgsmål ;)

Hvornår skal man vedlægge bilag? Skal jeg fx vedlægge en kopi hvis jeg henviser til en artikel? Vil det være en god idé at vedlægge en udskrift af de internetsider jeg bruger for at sikre mig at siden stadig findes når censor/lærer læser opgaven?

Brugbart svar (1)

Svar #16
05. februar 2006 af MeWannaGoBoom (Slettet)

Regner selv med at skrive SSO om det her emne, så vil lige have en mail notifikation ;-)

Svar #17
05. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Som delvist svar til mit eget indlæg #15.

Ifølge gymnasiebekendtgørelsen nr. 22, pkt. 4.4:
"Hvis der er benyttet materiale fra elektroniske medier, skal materialet foreligge på bånd, diskette eller papir. Materialet skal kunne rekvireres fra eleven"

Betyder det at jeg skal have kopier liggende derhjemme i tilfælde af at de gerne vil checke min kilde, eller er det obligatorisk at vedlægge som bilag? Det kan vel heller ikke skade at vedlægge dem som bilag selvom det ikke er påkrævet, eller?

Brugbart svar (1)

Svar #18
05. februar 2006 af MeWannaGoBoom (Slettet)

#17 "SKAL DET FORELIGGE.." (:

Svar #19
05. februar 2006 af TheKo (Slettet)

#18:

Det er rigtigt nok, men der står ikke noget om hvorhenne det skal foreligge. Anyways, jeg tror bare jeg vedlægger det hele efter princippet hellere for lidt end for meget ;)

Svar #20
05. februar 2006 af TheKo (Slettet)

Skal alle kilder i litteraturlisten være brugt i selve opgaven, altså med note?

Må jeg fx godt skrive en bog på listen hvis ikke jeg har en fodnote til den bog?

Forrige 1 2 Næste

Der er 32 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.