Samfundsfag

Velfærdsmodel

08. februar 2006 af Mani4 (Slettet)
Hvis jeg skal gøre rede for den danske velfærdsmodel, hvilke aspekter er så vigtige at have med?

hvad betyder demografiske udfordringer?


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. februar 2006 af Rune (Slettet)

Det er vigtigt at sammenligne den med andre velfærdsmodeller, og udlede forskellene.
Hvad betyder vores skattesystem fx etc.

Demografisk betyder sammensætningen af unge, ældre og gamle.
Med demografisk udfordring menes sikkert "ældrebyrden" eller måske "indvandrerspørgsmålet"

Håber det hjalp!

Svar #2
08. februar 2006 af Mani4 (Slettet)

jeg er rigtig glad for besvarelse af spg. 2)

Kunne dog stadig godt bruge lidt mere inspiration til spg. 1) hvad kan jeg gøre andet end at sammenligne?

Brugbart svar (0)

Svar #3
08. februar 2006 af chichu (Slettet)

#2: Du kan starte med at fastlægge, at vores velfærdsmodel kategoriseres som den skandinaviske/den universelle. Bag det ligger, logisk nok, at den er at finde i de skandinaviske lande, samt at grundprincippet er, at (de fleste af) ydelserne er universelle (alle har _ret_). I andre velfærdsmodeller skal man fx forsikre sig, for at have ret til ´visse ydelser, men dette bruges kun i begrænset grad i danmark.
Velfærden fordeles gennem staten vha. skatter. Der er altså høj grad af omfordeling.
Derudover kan man sige, at kompensationensgraden er høj - fx for arbejdsløse, der får en stor del (sammenlignet med andre lande) af deres indkomst 'refunderet' af staten.

Som jeg opfatter det, så bygger vores velfærdsmodel på solidaritet - at de, der kan, hjælper de, der ikke kan. Der er en høj grad af lighed, hvilket fx ses ved at vi har en af verdens højeste gini-koefficienter.


Jeg synes også, at sammenligningsaspektet er interessant - de andre hedder den anglesaksiske/residuale samt den centraleuropæiske. Forskellene ligger bl.a. ved tildelingskriterier, hvem der giver folk sikkerhed (staten, arbejdsmarkedet, familien), hvor stor grad af lighed osv.

Håber det gav lidt tips til at lede videre :-)

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. februar 2006 af chichu (Slettet)

En lille kommentar til demografisk: den demografiske udvikling sætter vores velfærdssamfund under pres, fordi færre erhvervsaktive/skattebetalende skal finansiere den stigende ældrebyrde. generelt kan man sige, at jo mere folk skal betale i skat, desto større vil tendensen til ikke at støtte systemet være (var skattesatsen 99% ville der næppe være stor tilslutning).

Det er bl.a. derfor, at velfærdskommissionen blev nedsat, og deres rapporter forsøger også at give bud på løsning (fx afskaffe efterløn, bedre integration, længere uddannelse men hurtigere igennem uddannelsessystemet).

Brugbart svar (0)

Svar #5
13. marts 2006 af Endnuline (Slettet)

hvis du skal redegøre skal du altså ikke gå ind at sammenligne. Du skal holde dig til fakta'et og skrive hvad du nu ved om den universelle/skandinaviske model

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. marts 2006 af Madsst (Slettet)

#3 "Der er en høj grad af lighed, hvilket fx ses ved at vi har en af verdens højeste gini-koefficienter."


#0 Du kan evt. sætte Danmark overfor USA og sammenligne sammensætning af velfærdssystem, idet de to er meget forskellige. Vores arbejdsmarkedspolitik bidrager blandt andet til at forklare at det laveste niveau for arbejdsløsheden har ligget højere end i USA i regelen. Til gengæld bidrager vores samfundsindretning til at skabe et dynamisk arbejdsmarked, idet vi ikke behøver at bekymre os i stor grad omkring fyringer e.l.
Mht. til de demografiske udfordringer er disse netop en stor del af årsagen til at man i disse dage snakker meget om at den nuværende velfærdsmodel ikke vil kunne bibeholdes. Man skal have flere folk i beskæftigelse og vores system skaber ikke incitamenter for de lavtuddannede til at tage jobs, idet forskellen mellem overførselsindkomster og lavtlønsjob er for lille. En stor del af løsningen på det demografisk problem ligger blandt andet i at finde jobs til store invandrergrupper.


Skriv et svar til: Velfærdsmodel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.