Andre fag

Bøder / straffeattest

22. april 2006 af stud.jur ? (Slettet)
Hej. Jeg har tidligere fået bøder for ikke at have klippet i S-toget, ikke at have haft lygter på og for at have kørt for stærkt. Står nogle af disse ting på min straffeattest? Kan jeg godt blive advokat og alle andre erhverv alligevel?

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. april 2006 af madsv (Slettet)

Det du har fået i S-Toge, er ikke en bøde men en afgift.

Der er 2 former for straffeattester

Den ene er den private straffeattest, hvor overtrædelser af straffeloven og narkotikaloven vil være fremført. Overtrædelser af disse love vil stå på straffeattesten i 2-5 år.

Den anden er den straffeattest der bruges af offentlige myndigheder og politiet. Her bliver overtrædelser af straffeloven og narkotikaloven også registreret. Den indeholder også oplysninger om overtrædelser af andre love, hvis der er givet frihedsstraf eller sket en frakendelse af en rettighed. Oplysninger står i denne attest i mindst 10 år.

Du kan læse mere om advokatbeskikkelse her:

http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=830

Retsplejeloven:

§ 119. Advokater beskikkes af justitsministeren.
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver, der

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
3) har bestået juridisk kandidateksamen og
4) i mindst 3 år har været i praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3-5

Håber du kunne bruge det til noget.

Brugbart svar (0)

Svar #2
22. april 2006 af mackie (Slettet)

Hvis jeg var dig ville jeg gøre to ting:

1) Ringe til eller gå ned på din lokale politistation og snakke med dem og evt få en kopi af den straffeattest så du kan se hvad der står på den

2) Snakke med studievejledningen på den uddannelsesinstitution du overvejer at søge ind på, fx i forbindelse med jura.

Umiddelbart kan jeg ikke forestille mig at du ikke skulle kunne blive advokat pga sådan nogle småting.

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. april 2006 af madsv (Slettet)

Jeg er fuldkommen overbevist om, at stud.jur? skulle kunne blive advokat.

Der er intet i det han/hun har skrevet, som fratager retten for at drive advokatvirksomhed.

§ 121. Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende.
Stk. 2. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 3. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Stk. 4. Afslår justitsministeren i medfør af stk. 2 og 3 at meddele en person advokatbeskikkelse, kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for landsretten. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten efter 2 års forløb
Fartbøder og bøder for at køre uden lys bliver ikke registeret i hverken den ene eller anden straffeattest, da der ikke lægger en dom bag med berøvelse af friheden(fængsel) eller frakendelse af en rettighed.

Skriv et svar til: Bøder / straffeattest

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.