Oldtidskundskab

Perspektivering

26. maj 2006 af stumpL (Slettet)

Jeg skal op i old.

Vores læsepensum:
Iliaden (sang: 1;6;9;16;18;24)
Kong Kroisos
Sokrates forsvarstale
Menon
Staten 7. bog (hulebilledet)
Ødipus
Medea
Lysistrate
kunst

Opgivet til eksamen:
Iliaden (sang: 1;6;9;16;18;24)
Kong Kroisos
Sokrates forsvarstale
Menon
Staten 7. bog (hulebilledet)
Medea
kunst

Jeg er meget itvivl om perspektivering i old. Hvilken tekst kan jeg perspektivere til hvilken tekst? Jeg aner det ikke.. Nogen der kan hjælpe???

Svar #1
26. maj 2006 af stumpL (Slettet)

Ingen der kan hjælpe??

Brugbart svar (1)

Svar #2
26. maj 2006 af MrX (Slettet)

jeg sidder i samme situation. Men har tænkt på at man kunne drage paralleller mellem kong kroisos og ødipus? (de kan begge ikke "løbe" fra skæbnen)

Svar #3
26. maj 2006 af stumpL (Slettet)

#2
ja, det var en go idé, havde jeg ikke selv set...

Brugbart svar (1)

Svar #4
26. maj 2006 af zjoz (Slettet)

#2
Jeg vil sige både ja og nej.

Ja, fordi det er en af undertemaerne, at de ikke kan flygte fra skæbnen.
Nej, fordi den endelige pointe referer til Solon: "Døm ikke en mand lykkelig, før hans livsbane er fuldbragt".

Svar #5
26. maj 2006 af stumpL (Slettet)

Nogen per kan perspektivere nogle af de andre tekster??

Svar #6
26. maj 2006 af stumpL (Slettet)

slet ikke nogen??

Brugbart svar (1)

Svar #7
26. maj 2006 af zjoz (Slettet)

Selv om du er i tvivl, så prøv selv at komme med noget, så kan jeg korrigere det.
Vis, at du overhovedet har gjort dig nogen tanker.
Man lærer meget mere ved selv at læse sig frem til det i stedet for at sidde som nikkedukke.

Brugbart svar (1)

Svar #8
26. maj 2006 af Patty (Slettet)

#4

Jeg vil nu sige jeg ikke er enig.. Parallellen mellem Ødipus og Krisos er mange og den nævnte er helt sikkert god.
Det at skæbnen er et undertema, vil jeg mene er dikutabelt. Jeg ser det faktum at skæbnen ikke kan udsættes (selv ikke af guderne) som en central ting. Hermed ikke sagt at teamet ang. Solon og hvad han siger ikke er vigtigt.

Der er dog flere muligheder i at se sammenhænge mellem Ødipus og Krisos.
De er begge blinde over for sandheden
Begge skal igennem en erkendelses proces.
Også levede Herodot og Sofokles nogenlunde på samme tid, altså her omkring perserkrigende og Perikles storhedstid.

Endelig er det i krisos og ødipus oplagt at sammenholde med hulelignelsen af Platon. Begge skal erkende, og denne er erkendelses er en lidelse

Svar #9
28. maj 2006 af stumpL (Slettet)

#8
Hvordan er de begge blive overfor sandheden?

Skriv et svar til: Perspektivering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.