kommunikativ rationalitet?

Kommunikativ rationalitet:

o man handler modsat til markedets økonomiske rationalitet og statens legalt-bureaukratiske rationalitet

det er ikke sikkert jeg rammer plet.
.... tror begrebet knytter sig så vidt jeg ved til Habermas og systemteorierne omkring livsverden kontra systemverden, samt idealet om den borgerlig offentlighed. Han beskriver i denne vigtigheden af den frie dialog og kommunikative rationalitet. Som følge af industrialiseringen og kapitalismens fremkomst, blev det enkelte menneske vigtigt for samfundet. Der blev skabt en mulighed hvor en ny offentlighed, der opstod af uafhængige og ligestillede personer, der gennem fri dialog kunne fungere i et kritisk forum for demokratiet og samfundsudviklingen. Den borgerlige offentlighed kan derved, defineres som et forum skabt mellem den private- og det offentliges sfære. I denne er det vigtigt, at der eksisterer en herredømmefri kommunikation, så frie meninger kan blive debatteret ud fra rationelle overvejelser. Fornuften og det gode argument bør blive det afgørende i enhver samfundsrelevant dialog. Den rationelle og åbne dialog opretholdes kun i kraft af borgernes deltagelse og engagement. Ligeledes forudsættes lige adgang og vilkår til fora. Habermas mener dog ikke den lige adgang, er tilfældet længere pga. af de kommercielle massemedier, og måden det offentlige forum forvaltes generelt. Massemediernes kommercialisering af den frie dialog, forhindrer fornuften og det gode argument i at være den sejrende og centrale part i den samfundsrelevante dialog. Kriterierne er heller ikke overholdt på statsejede medier, da de på samme måde er styret af krav om underholdning, tidsbegrænsning og seertal.
Man kan sige at systemstyringsmedierne er styret af penge og magt, frem for idealet om en herredømmefri kommunikation. Ved ”herredømmefri” kommunikation forudsættes at samtalen er baseret på gensidig tillid og sandfærdighed. Derved sikres at personlige interesser ikke bliver det afgørende for en beslutning, men derimod den almene interesse. Det skal foregå i et forum der er åbent og tilgængeligt for alle, offentligt.
En stor del af Habermas’s borgerlige offentlighed baseres også på begrebet diskursetik. Begrebet dækker over nogle fælles forpligtende normer, der har til formål at sikre den gængse og objektive beslutningsproces. Det skal her også nævnes, at denne kommunikation kun vil finde sted, hvis de medvirkende ikke pålægger andre, eller selv er underlagt tvang, forbud, pligt eller trusler.
I den Habermasianske dialog er det endvidere vigtigt at man når frem til konsensus, når man træffer beslutninger.

Okay..tak for jeres kommentarer!

Men jeg ved ikke helt, hvordan jeg kan inddrage denne teori, altså i hvilken sammenhænge..? Hvis i kan give mulige punkter, hvor man kan inddrage dette, vil det være PERFEKTO

PERFEKTO = ( på japansk tilføjes næsten altid et o )