Samfundsfag
Hjælp! Betalingsbalancen
Svar #2
05. juni 2006 af Jakobmp (Slettet)
Du mener måske hvad VALUTAKURSEN har med betaliingsbalancen at gøre?
Høj valutakurs= lav export
lav valutakurs= høj export
- Ellers ret mig.
Svar #3
05. juni 2006 af ibibib (Slettet)
I betalingsbalancen medregner man også renter af udlandsgælden.
Svar #4
05. juni 2006 af SusenPutten (Slettet)
"En anden grund til at VKR-regeringen alligevel ikke kunne sænke skatter var, at renten steg og steg. (betalingsbalancen)" - har jeg så skrevet.. og nu er jeg bare lost.. :D Kan ikke huske i hvilken forbindelse, jeg skrev det.
Svar #5
05. juni 2006 af Jakobmp (Slettet)
Renten steg måske i et kontraktivt forsøg på at mindske den ekspansive virkning af en skattenedsættelse.
Svar #9
05. juni 2006 af SusenPutten (Slettet)
Altså.. overordnet er det den politiske udvikling fra 1957-70
Man bliver så bedt om at beskrive de fire politiske faser, her har jeg så skrevet:
De fire faser:
1) 57-64: VK (opositionen) slår på skattepolitiken. Soc.dem. er i regering med de radikale og retsforbundet. Retsforbundet ville have grundskyldspromillen sat op, skulle forbedre sociale forhold.
2) 64-66: V’s Harding ønsker fortsat samarbejde med R. Som regering får vi mindretalsregering med soc.dem. R mister indflydelse, fordi de har nærmet sig V. Dette skaber utroværdighed hos vælgerne.
3) 66-67: Soc.dem. åbner mulighed for samarbejde med SF! (vs R og V). Soc.dem. + LO vil jo også begrænse SF’s indflydelse på arbejdspladserne. SF og soc.dem. underskriver et protokolat, der skal bruges som udgangspunkt for lovgivningsarbejdet. Hertil dannes et kontaktudvalg ”det røde kabinet” , mellem S og SF, der skal drøfte lovgivningsforslag, inden de fremlægger dem i folketinget. Så er de sikret flertallet for deres forslag jo. S tør ikke denne regering med SF fordi man frygter at miste højrefløjen af soc.dem.’s vælgere, fordi SF er ”for røde.” Ved ikke at danne regeringen med SF sikrer man også troværdighed om sin politik og det har en samlende effekt på partierne – man er stadig på talefod med fx R, V og K. S signalerer, de er et stærkt parti. Men finanslovsforslag, som SF var nødt til at gå med til, medfører (se næste spg) at seks medlemmer forlader partiet.
4): 1968 og frem: Medfører VKR-regering fordi de radikale får et kanon valg + der peges på Hilmar fra R som statsminister. Det bliver han. (Man havde succes med at ville føre en ekspensiv skattepolitik) men dette lykkes ikke for dem. Skatterne stiger! Og der kommer soc.dem.-regering igen bagefter (ved næste valg.) Man kunne ikke nedsætte skatter fordi: Offentlig sektor blev udvidet – dette kræver penge, der er meget bureaukrati. En anden grund til at VKR-regeringen alligevel ikke kunne sænke skatter var, at renten steg og steg.
der er sq nok nogle stavefejl i de navne..
Svar #10
05. juni 2006 af Jakobmp (Slettet)
Du skal nok helst ikke skrive ekspensiv (dyr?) finanspolitik.
Ekspansiv (finans-)politik er ret enkelt. Jeg kan forklare det kort.
Man kan gøre to ting
>forøge de offentlige udgifter
>reducere de offentlige indtægter.
Økonomien vil så ekspansivere, men dog med fare for overophedning som kan komme til udtryk igennem flaskehalse(Det problem har vi rent faktisk i dag).
Følgende tror jeg ikke er en del af dit pensum.
Der er faktisk flere forskellige måder man kan føre ekspansiv økonomisk politik på.
Friedmann og hans tilhængere (monetaristerne) mente man kunne forøge pengemængden. Det er også en slags ekspansiv politik, det er bare ikke finanspolitik men derimod pengepolitik.
I øvrigt kan man jo sænke renten osv.
Svar #11
05. juni 2006 af Madsst (Slettet)
"En anden grund til at VKR-regeringen alligevel ikke kunne sænke skatter var, at renten steg og steg.
Staten har i lang tid haft en stor nettogæld. Når staten har underskud på det årlige budget må staten låne penge ligesom ligesom private mennesker. Når rente stiger bliver statens rentebetalinger større, hvorfor der også bliver mindre råderum for staten til at finansiere skattelettelser.
Det der menes er altså nok at staten for at kunne fører et forholdsvis balanceret budget måtte vente med at give skattelettelser pga en stigende rente.
Svar #12
05. juni 2006 af Madsst (Slettet)
Svar #14
05. juni 2006 af SusenPutten (Slettet)
Men .. thanks anyway