Historie

1. og 2. verdenskrig

07. juni 2006 af mariajordymadsen (Slettet)
Hvordan var den politiske situation i Europa 1938, her menes der forholdet mellem England, Frankrig, Tyskland og Sovjet.

Hvilke midler brugte Hitler i kampen for sin politiks gennemførelse?

og hvorfor førte nazisterne den politik overfor jøderne, som de gjorde?

Håber der er nogen der har svar til disse spørgsmål.

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2006 af Ok_fisk (Slettet)

Burde jo kunne svare perfekt på det hele, hmm.. (snart historie eksamen:()
Europa 1938 var en blandet fornøjelse hvis de ord kan bruges:) England havde en ”aldrig mere krig”–holdning. Man ville for enhver pris undgå krig, og havde derfor en eftergivende politik over for Tyskland. (ses bl.a. da de ikke blandede sig i 1939, hvor Tjekkoslovakiet blev underlagt Tyskland) For England og Frankrig var frygten for Sovjet større, og det var det de fokuserede på.
Sovjet havde en stigende usikkerhed mht til Tyskland og indgik derfor en ikke-angrebspagt med Tyskland (da forhandlinger med England og Frankrig blev trukket i langdrag af England - Sovjet ønskede en alliance med disse to lande). Så kort sagt var alle vel næsten bange for alle, hvilket tyskerne udnyttede bl.a. pagten med Sovjet, hvor T. med denne ville undgå en krig på to fronter. T. udnyttede Englands og Frankrigs afvigen ved nemt at indtage bl.a. Tjekkoslovakiet.. Et langt svar på første spm. :)

Brugbart svar (0)

Svar #2
07. juni 2006 af Ok_fisk (Slettet)

nr. 3:
Nazismen stiller sig imod næsten alt. Den er: anti-kapitalistisk, anti-demokratisk, anti-socialistisk, anti-marxistisk og ikke mindst: anti-semitisk: fordi jøderne i nazisternes øjne repræsenterede alle disse under ét.

Brugbart svar (0)

Svar #3
07. juni 2006 af vag (Slettet)

Jeg skrev 3.års.opg med titlen "Weimar-republikkens fald - Hitlers vej til magten".

Her er et uddrag af opgaven, hvilken er en opsamling af tidligere afsnit for at konkludere, hvilke grupper det var, der stemte på Hitler:

"De stemte på Hitler

Man kan relativt hurtigt ved hjælp af ovenstående punkter se, hvem der egentlig var, der stemte på Hitler.
Hitler satsede stærkt på arbejderne og den lavere middelklasse. Det var som nævnt under ”Det økonomiske sammenbrud” netop denne gruppe, der for anden gang inden for forholdsvis få år, mistede deres penge. De krævede en radikal løsning, og stemte enten yderligtgående til højre eller venstre. Nogle stemte på KPD, men mange valgte den store taler, Adolf Hitler. Arbejderne og den lavere middelklasse stemte altså hovedsageligt på NSDAP.
Hitler lovede mange ting. Bl.a. ville han sørge for en klar forbedring af landmændenes forhold, og han lovede at komme landbrugskrisen til livs. Ydermere var Hitlers antisemitiske holdninger gennemslagsstærke på landet og havde i lange perioder været det. Bønderne stemte på Hitler.
Hitler oprettede i 1926 Hitlerjugend . Han var et forbillede for mange unge tyskere, som ønskede teknologisk udvikling. Det lovede Hitler, men han sagde ikke noget om, at det var våbenindustrien, som skulle i fremgang. Ingen var forberedt på en ny krig, men Hitlers overbevisende tale opildnede de unge. Især tyske førstegangsvælgere og andre unge stemte på Hitler.
De fleste jøder tilhørte overklassen i Tyskland. Deres forretninger gik godt og de havde ingen problemer økonomisk. Den øvrige tyske overklasse så dem som deres værste fjender, ligesom Hitler. Derfor stemte store dele af den tyske overklasse på Hitler.
Den manglende spærregrænse i Weimar-republikkens valgsystem tillod mange små partier at komme ind, og mange af dem var liberalistiske. De liberale vælgere blev trætte af de små indbyrdes kampe partierne imellem og krævede håndfasthed. Derfor stemte mange tidligere liberale vælgere på Hitler. "

Skriv et svar til: 1. og 2. verdenskrig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.