Omsogssvigt

nu ved jeg ikke, hvor ungt et barn du tønker på.

Men omsorgssvigt vil af og til "stikke sit grimme ansigt frem" f. eks. ved spisetid, når andre spiser, mens den svigtede endnu en gang ikke har mad med, har noget nusset tøj, aldrig skal med ud ud til det sjove, aldrig har nogen med hjem, virker klæbende, når samværet er rigtig hyggeligt...

Kan et barn overhovedet være så god i skole hvis han mangler tryghed og omsorg hjemmefra?

...ja faktisk. Et sådant barn har altid øvet sig på at have "overfladen" i orden og er noget nær "skjuleekspert" - har lært sig at sige det rigtige, så opmærksomheden ikke henledes på det "flove" og personligt ømtåleligt sociale.

Denne undvigelseskunst udføres for ikke at blive opfattet som ynkelig i andres øjne og for at dække over forældrenes manglende omsorgsmæssige ansvarlighed, vilje eller evne og ses ofte i forbindelse med psykisk sygdom og alkoholisme.

Er selv en af dem der har lidt af en smule omsorgssvigt - Værst var det i folkeskolen. Ingen (tydelig) interesse for min skolegang og lign. Var altid udenfor, snakkede ikke med nogen og så videre.

og som #1 skulle selv smøre madpakke, hvilket jeg dog synes var fin nok i sig selv, da det jo er et spørgsmål om at blive selvstændiggjort, men metoden var måske lidt forkert. Selv nu på 3.g har næsten halvdelen i klassen en smurt madpakke med i skolen, fra forældrene. Dette synes jeg dog også er overdrevet til den anden side igen.

Og hvad angår det der med virker klæbende, så har jeg selv kæmpet for ikke at gøre det, så jeg tror gerne, at de der ikke er opmærksomme på det, og kan/vil indse det, vil virke klæbende for omgivelserne. Selv har jeg svært ved at binde mig til andre, og virker generelt temmelig "kold" overfor omgivelserne (har jeg ladet mig fortælle ;))

Men det korte af det lange er, at selv om jeg har været så heldig selv at indse det (takke været ældre søskende), har jeg ikke direkte givet udtryk herfor. Det eneste, hvis jeg selv kan sætte finger på noget, var at jeg i folkeskolen ikke sagde en lyd, hvis ikke jeg blev spurgt. kom om morgenen, sad på min plads, gik hjem efter sidste time. Det burde lærerne måske have bemærket gennem alle disse år, men så igen - det er der jo også andre der gør, uden at lide af omsorgssvigt eller andet. Så ja, det må være utrolig svær at bemærke for omgivelserne, hvis man ikke er psykolog eller lignende.

#2 I folkeskolen lå mine karakterer mellem 6 og 9 (10 i enkelte afleveringer). Det på trods af at jeg ingen/ringe hjælp fik. Og jeg gjorde ikke noget for det. Lavede aldrig lektier eller andet, pånær afleveringerne. I dag på hhx har jeg det på helt samme måde. Bortset fra, at jeg nu scorer top karakterer i alle fag (pånær tysk ;)) var. ex. oppe i dansk idag, hvor jeg fik at vide, at jeg var så tæt på et 13 tal som overhovedet muligt, uden at få det.

Så ja, det kan lade sig gøre, skønt jeg tror det ikke sker så tit.

#3 kunne ikke have sagt det bedre

Ja okay.. det er faktisk logisk nok. Vi kan jo allesammen danne en facade... det lyder godt nok skræmmende når man så tænker over hvormange børn der egentlig må gå rundt og lade som om de har det godt, når de i virkeligheden slet ikke har det godt.. =/....

men jeg må så være enig med dig og sige at det må kunne ses i det sociale adfærd, når barnet omgås med andre børn.