Hvad kan man perspektivere til?

Hej
Jeg har været oppe i Old...

De fleste fra min klasse nåede slet ikke til det opunkt hvor de skulle perspektivere, jeg heller ikke...
Og det er gået godt for de fleste...

så sørg du for, at du har nok at sige, til den tekst du er kommet op i så skal det nok gå...

Pøj pøj og cigarrøg med old...

jeg ved ik om du ka bruge det men her er lidt..

Herodot deler mange af de samme værdier som Sofokles: Gudernes veje er uransaglige og det er umuligt at undvige sig sin skæbne. Polykrates skaffer sig af med sin elskede ring, men lige lidt hjælper det. Det samme gælder for Ødipus. Han flygtede fra sin papfar og papmor blot for at opfylde oraklet i Delfis profeti.

-Hvis du kommer op i Herodot så kom ind på forskelle mellem Xerxes to rådgivere Artabanos og Mardonios.
Kom også ind på drømme og deres betydning. Og derigennem kom også ind på drømmetyderne. Og Pythias historie (og oraklet i Delfi).

Så er der at snakke om Xerxes hybris/nemesis ved brobygningen over Hellesponten. Læg også mærke til, hvad materialerne er (hvor de kommer fra)!

Så er der lidt mere perspektivering til persernes syn på død og begravelse - og sammenlign med den græske tradition.

her er lidt til sokrates

- Demokratikritikken er ikke kun noget, som Sokrates har praktiseret. Faktisk er det først i det 20. århundrede, hvor det er blevet slået endegyldigt fast som noget, man universelt bør tilstræbe (om det så er noget universelt godt, vil jeg personlig godt betvivle. Se fx på Kina hvor indførelsen af demokrati nu kunne synes farlig – jf. den taoistiske balancetanke). Folk som Aristoteles, Cicero, Machiavelli var alle tilhængere af blandede styreformer.
- Perspektivering til andre modige mænd, der har sagt deres mening i løbet af historien.
§ Bruno som blev brændt år 1600 på blomstertorvet, fordi han sagde, at verdensrummet er uendeligt
§ Galilei der sagde, at verden er heliocentrisk. Benægtede det ved inkvisitionen, men hvisker på vej ud, at han alligevel tror det.
- Hvis du er skrap til historien, kan den også sagtens perspektiveres til hertil og forholdet mellem Athen og Sparta, idet det jo sådan set er den peloponnesiske krig, der er en af årsagerne til, at retssagen finder sted (for ellers havde stemningen mod Sokrates nok ikke været så ophidset)

Ok, men jeg tænkte også på, hvis der er bare er nogle steder i en tekst, hvor det minder meget om en anden tekst, og man så lige kan nævne det i analysen. Ikke nødvendigvis til en decideret perspektivering til sidst.

Jeg har i øvrigt styr på noget vedr. Kroisos og Polykrates, men er meget i tvivl om, hvad jeg kan perspektivere resten til.

/Smizze

Ok, tak for de sidste par svar :)

#3 det lyder jo fornuftigt nok, men det er bare slet ikke noget, jeg har haft om.