Historie

Styreformer

13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

Hej
Jeg skal op i historie i morgen, og min store svaghed er det her med opbygningen af de forskellige styreformer, er der nogen der har gode, korte overskuelige noter, der beskriver der forskellige styreformer og deres magtdeling?
Kommunisme, Fascisme, Styret i USA, Nazisme

Håber på hjælp

Louise

Svar #1
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

Bare hjælp mig med noget af det!! Please :)

Brugbart svar (0)

Svar #2
13. juni 2006 af bmxbmx (Slettet)

styret i usa, kan jeg da sige er demokrati, så kan man så tolke det som man vil..

Svar #3
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

ok mere..... tak om alle styreformerne

der må da findes et sted hvor de er illustreret med kasser eller noget i den stil??

Brugbart svar (0)

Svar #4
13. juni 2006 af Alima (Slettet)

Har du søgt på google`?

Svar #5
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

ja self... men der kommer meget frem... sys det er for uoverskueligt

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. juni 2006 af Alima (Slettet)

jeg prøver at finde noget til dig,.

Svar #7
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

Det er bare super sødt af dig... håber du kan!

Brugbart svar (0)

Svar #8
13. juni 2006 af FredeW (Slettet)

På mig virker det til, du blander tingene lidt sammen.
Ved styreform tænker jeg normalt demokrati/diktatur osv.

En ideologi er ikke nødvendigvis kendetegnet ved én bestemt styreform.

Jeg kan da sige så meget, at styret i USA i høj grad bygger på den franske filosof Montesquieus tanker om magtens tredeling.
Han deler op i den lovgidende, udøvende og dømmende magt. Kongressen har den lovgivende, præsidenten den udøvende og domstolene den dømmende magt.
Ideen er så, at det er vigtigt, at de tre statsmagter holdes skarpt adskilte, for ellers kan friheden være i fare.
Dette ses f.eks. ved at der er separate valg til Kongressen og til præsidentposten - det er ikke som i Danmark, hvor regeringens farve afhænger af Folketingets inddeling.
I Montesquieus tanker ligger desuden, at de tre statsmagter har en tendens til misbrug af deres magt. Derfor ser man bl.a. også, at de forskellige statsmagter har mulighed for at kontrollere hinanden. F.eks. kan præsidenten nedlægge veto mod lovforslag (som så dog kan brydes af et stort flertal i Kongressen)

Svar #9
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

ok tak.. og tror du har ret i at jeg blander noget sammen. Jeg prøver igen:

Styreformen i USA (hvilken du lige har beskrevet)

Styreformen i Rusland lige før og da Stalin kom til magten. Altså to styreformer.

Styreformen i Weimarrepublikken

styreformen da Hitler havde magten

Styreformen i Italien lige før og da Mussolini kom til magten (2 styreformer)

Brugbart svar (0)

Svar #10
13. juni 2006 af FredeW (Slettet)

Kan da lige prøve at skrive lidt mere til de andre så :-) Det er dog ikke det hele, jeg har lige stor forstand på.

Weimarrepublikken var et demokrati i nogenlunde moderne forstand med en stærk præsident og en kansler som leder af regeringen. (men det bygger dog på min hukommelse, så sørg for at få en kontrol fra anden side).

Hitlers styre var kendetegnet af, at det meste af magten var samlet hos ham som "Führer" - ("Führer"-embeddet opstod da han slog præsidentposten og kanslerposten sammen). Altså et diktatur.

Mussolinis styre mindede på mange måder om Hitlers.

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. juni 2006 af Alima (Slettet)

Weimarrepublikken:

Det mundede ganske vist i et fascistisk styre, som man nemt kan forbinde med et diktatur. Man skal dog huske på, at da Hitler kom til magten skete det ad demokratiske veje.
Han var bare snu nok til at udnytte "huller" i systemet for at fremme hans egen politiske interesse. Samtidig skal det bemærkes at demokratiet kun havde eksisteret i ca. 10 år, da Hitler kom til, og i disse 10 år gik det mildest talt ikke særlig godt for det tyske samfund, stor arbejdsløshed, økonomiske krise, hvilket gjorde det nemmere for Hitler at overbevise folket om at demokrati ikke var vejen frem, men derimod et styre, der bestod af en leder (Der Führer), der havde den uindskrænkede magt.

Svar #12
13. juni 2006 af gudrun (Slettet)

det er rigtig godt... kom endelig med mere, hvis der er nogen der kan?? Hvis i kan må i godt nævne hvem der i de forskellige styreformer har den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt

Brugbart svar (0)

Svar #13
13. juni 2006 af FredeW (Slettet)

I et diktatur virker det lidt søgt at snakke om tre forskellige statsmagter. Her ser man ofte, at de ikke er adskilt. Det er samme diktator/parti osv., der både lovgiver og udøver magten - ofte er der separate domstole, men de er så igen stærkt inficerede med folk fra regeringen.

Der kan dog ofte være et slags skinparlament for at give styret et skær af legitimitet.

Bemærk at det passer med Montesqeieus (jeg lærer ALDRIG at stave til det navn) tanker. Når der ikke er magtdeling, risikerer man undetrykkelse.

Brugbart svar (0)

Svar #14
14. juni 2006 af ibibib (Slettet)

En lille tilføjelse til de foregående indlæg om Weimarrepublikken og Hitlers styre.
Da Hitler blev kansler i januar 1933 forsøgte han først, med et nyvalg, at få et flertal i Rigsdagen. Da dette mislykkedes fik han (bla. vha. magtanvendelse) Rigsdagen til at vedtage Bemyndigelsesloven i marts 1933.
Denne lov gav regeringen ret til at udstede love og er derfor et brud med
Montesquieus magtdeling. Den udøvende magt bliver nu også lovgivende.

Brugbart svar (0)

Svar #15
14. juni 2006 af baumann (Slettet)

For at give et godt råd til perspektivering - inddrag det engelske system.

Bedre eksempel på et demokrati/aristokrati udviklet gennem tradition og "glorious revolutions" ses sjældent!

Svar #16
14. juni 2006 af gudrun (Slettet)

TAk, men nu er prøven overstået :)

Skriv et svar til: Styreformer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.