Engelsk

En oversættelse

28. januar 2004 af LouiseMort (Slettet)
Hej.. Er der nogen, der gider at læse min oversættelse igennem og rette evt fejl..? Jeg har kun lagt halvdelen ud på nettet, idet jeg selv har læst og rettet den første del igennem.. Jeg håber bare, at der er nogen der gider at læse den her del igennem.. PÅ forhånd mange tak for hjælpen..

Den danske tekst:

Kong Claudius er en mester i intriger og udnytter straks situationen til egen fordel. Laertes bliver nu Hamlets bitre fjende, og Ophelia bliver vanvittig og dør af sorg over den uløselige konflikt, der er resultatet af den tilsigtede heltegerning. Spørgsmålet er nu, om Hamlet er en anti-helt, en dårlig dræber, eller om hans skæbne demonstrerer, at vold i sig selv er en dårlig løsning.
Den traditionelle Hamlet er en forpint, bleg, sortklædt mand. Freudianske kritikere har gjort ham til genstand for psykoanalyse. I deres øjne er diagnosen klar: Hamlet har en psykoneurose, et Ødipuskompleks. Han elsker sin mor og har i en tidlig alder fortrængt drømme om at dræbe sin far og indtage dennes plads ved moderens side. Dette forklarer ifølge Freudianerne både hans problematiske forhold til Ophelia og hans manglende evne til at gøre det af med Claudius; han plages af jalousi og retfærdig harme, men identificerer sig så stærkt med onklen, at han ikke kan dræbe ham uden at tilintetgøre sit eget inderste jeg. Derfor lykkedes det ham først at hævne faderen da moderen er død og han selv ved samme lejlighed går til grunde.
Nyere versioner går imidlertid væk fra denne frustrerede neurose-Hamlet. Søren Spannings Hamlet, som blev spillet på Kronborg 1985, er en venstreorienteret idealist, som fuldt ud er i stand til at handle, men som foragter vold, idet han er humanisten blandt de magtsyge kapitalister ved hoffet. Da han provokeres tilstrækkeligt er han dog helt klar til at gøre hvad der er nødvendigt for at rense ud i den rådne danske stat. En samtidig svensk opførelse gør ligefrem Hamlet til terrorist.

Translation:

King Claudius is a master of plots, and he immediately uses the situation for his own benefit. Laertes now becomes the bitter enemy of Hamlet, and Ophelia becomes crazy and dies by grief of the unsolved conflict which is the result of the would-be a heroic action. The question is now, if Hamlet is a anti-hero, a poor killer, or if his faith shows that violence in its self Is a poor solution.
The traditional Hamlet is a harassed, pale, dark dressed man. Freudian critics have made him as an object for psychoanalysis. In their view the diagnosis is clear: Hamlet has a Psychoneurosis Oedipus complex. He loves his mother and has in an earlier age repressed dreams about killing his father and replaces him by the mother’s side. This explains according to the Freudians both problematic relationships towards Ophelia and his missing ability to get rid of Claudius: He is tormented by jealousy and fair indignation and identifies himself so strongly with the uncle that he cannot kill him without destroying his own inner self. That is why it succeeds him to revenge his father, when the mother is dead, and he gets ruined at the same opportunity.
Newer versions are moving away from this frustrated neurosis-Hamlet. Søren Spanning's Hamlet, which was played on Kronborg in 1985, is a leftist idealist, who is completely capable of acting, but despises violence since he is humanist among the power-seeking capitalists at court. When he is being provoked enough he is however ready to do what is necessary to purge to rotten Danish state.
A contemporary Swedish performance simply makes Hamlet a terrorist.



Svar #1
28. januar 2004 af LouiseMort (Slettet)

....Ingen... ??

Brugbart svar (0)

Svar #2
29. januar 2004 af Fingersen (Slettet)

King Claudius is a master of intrigue and he immediately uses the situation to his to advantage.

Laertes now become Hamlet's bitter enemy, and Ophelia becomes crazy and dies of grief by the unsolved conflict that is the result of the intended act of heroism.

The queston now is if Hamlet is an anti-hero, a poor killer or whether his fate shows that violence itself is a bad solution.

The traditional Hamles is a tormented, pale, darkly dressed man. Freudina critics has made him a subject of psychoanalysis.

From their point of view the diagnosis is clear: Hamlet suffers from Psychoneurosis, a Oedipus complex.

He loves his mother and has at an earlier age suppressed dreams of killing his father and taking his place at his mother's side.

According to Freudian critics, this explains both his problematic relationship with Ophelia and his lack of ability to kill Claudius: He is tormented by jealousy and righteous indignation and so strongly identifies himself with the uncle that he cannot kill him without destroying his inner self.

That is why he succeeds in avenging his father when the mother is dead, and at the same time cracks up.

However, newer versions move away from this frustrated neurosis-Hamlet. Soren Spanning's Hamlet - which was perfomred at Kronborg in 1985 - is a leftish idealist, who is fully capable of taking actions but despises violence since he is the humanist among the power-seeking capitalists at court.

As he is sufficiently provoked, he is, however, totally ready to do whatever it takes to weed out the rotten state of Denmark. A contemporary Swedish performance simply makes Hamlet a terrorist.

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. januar 2004 af Fingersen (Slettet)

master of intrigues

to his own advantage

Freudian

an Oediupul complex

ville måske egentlig sige by his mother's side.

collapses.

performed


Svar #4
29. januar 2004 af LouiseMort (Slettet)

...1000 tak.. det har været en stor hjælp..

Skriv et svar til: En oversættelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.