Andre fag

grundforløbet 1.G?

14. august 2006 af hanzai (Slettet)
starter i 1.g på onsdag,
og kan ikke rigtig forstå hvad det halve års grundforløb skal gøre godt for. For mig lyder det som et halvt års afslapning.
Jeg har forstået det sådan at det halve års grundforløb skal bruges til at undervise eleverne i at bruge et gymnasium? noget der ikke burde tage mere end en uge?


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. august 2006 af Leah (Slettet)

Grundforløbet er noget vrøvl mener jeg.
Udover "normale timer" får du undervisning i hvad en synops er og lignende ting. Det er lidt forskelligt hvor meget hver enkelt gymnasie går op i det. Afslapning er det dog ikke helt, da du jo får et par opgaver og prøver i det.

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. august 2006 af allan_sim

#0.
Det er absolut ikke afslapning, eftersom du jo størstedelen af tiden har ganske almindelige fagtimer, herunder i fag du typisk afslutter allerede efter 1.g

Desuden ligger det i den populære forklaring om "at lære eleverne at bruge et gymnasium" måske mere, end du regner med. Her tænkes blandt andet på introduktion til videnskabelig metode og fakulteterne samt samspillet mellem disse, ligesom der tænkes på samspil mellem de enkelte fag inden for hvert fakultet - i hhv. almen studieforberedelse, almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb. Endvidere er almen studieforberedelse i grundforløbet blot første skridt, idet det er på skemaet i alle 3 år og afsluttes med eksamen.

Der er altså tale om en faglig indlæring i "hvad vil det sige at gå i gymnasiet" og ikke tale om "hvordan taler vi til hinanden, hvor meget fravær må man have" osv.

At det så måske ikke ligefrem har kørt på skinner alle steder i sidste skoleår, skyldes nok mere almindelige opstartsproblemer end tanke om afslapning. Sådanne vil der nok stadig være nogle af.

Skriv et svar til: grundforløbet 1.G?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.