Andre fag

Komplekse tal ?

18. februar 2004 af And(en) (Slettet)
MIt spørgsmål går på om nogen vil definere og uddybe begrebet "komplekse tal"..? Der står ikke noget i min matematik bog, og min lærer har nævnt det nogle gange, så jeg er efterhånden blevet nysgerrig.. Bare lige overordnet, ville jeg gerne høre om det..

Svar #1
18. februar 2004 af And(en) (Slettet)

hov, det skulle have ligget i mateforummet.. Sårri, jeg er ny herinde.. =(

Brugbart svar (0)

Svar #2
18. februar 2004 af 404error (Slettet)

Komplekse tal er en fiks udvidelse af de reelle tal - ud fra en algebraisk synsvinkel giver de anledning til en (kompleks) rod for ethvert ikke-konstant polynomium med reelle koefficienter; man siger, at de komplekse tal er algebraisk afsluttet. Der er imidlertid et hav af anvendelser mange andre steder.

Som et simpelt eksempel, tag polynomiumsligningen x^2+1=0. Den har ingen reelle løsninger, for der findes ikke reelle tal hvis kvadrat er et negativt tal. Det kan vises, at ethvert polynomium, der ikke kan faktoriseres over et givet legeme altid har en rod i et større legeme (udvidelseslegeme). Faktisk kan man nå frem til dette legeme ved at tage roden for polynomiet og adjungere det til det oprindelige legeme - det giver igen et legeme. De tekniske detaljer er selvfølgelig mere komplicerede, men pointen er, at vi definerer den imaginære enhed kaldet i som rod i x^2+1. De "tekniske detaljer" fra før fortæller da præcist, hvordan de sædvanlige operationer (addition, multiplikation) er defineret.

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. februar 2004 af 404error (Slettet)

...altså når vi adjungerer i til de reelle tal, dvs. ser på mængden

{a+bi| a,b er reelle tal}

med den rigtige algebraisk struktur.

Brugbart svar (0)

Svar #4
18. februar 2004 af sontas (Slettet)

https://www.studieportalen.dk/opg/ungsearch.php?sog=komplekse+tal&kat=all <-- SSO opgave om komplekse tal.

Brugbart svar (0)

Svar #5
18. februar 2004 af D@nni (Slettet)

Lyder godt 404error,
ellers har jeg lige en side jeg synes du skal tjekke hvis du har brug for yderliger forklaring:

www.ugle.dk/kompleks.html

Brugbart svar (0)

Svar #6
18. februar 2004 af Jordbær (Slettet)

hey, hvis du går ind og søger på www.google.com så finder du garanteret noget om det. fx denne hp: da.wikipedia.org/wiki/Komplekse_tal
mvh

Svar #7
18. februar 2004 af And(en) (Slettet)

tak 404error og jer andre. Det var hurtige og gode svar. =)

Skriv et svar til: Komplekse tal ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.