samfundsopgave?

hvis det skal være i denne weekend har jeg ikke selv tid. Måske det vil have mere interesse hvis du skrev hvad den omhandlede?

Tidsfristen er desværre netop her til Mandag d.30 oktober,men den handler om følgende:

Identititdannelsen i det senmoderne samfund samt en disskution af offergørelsen af individet i et velfærdsamfund.

Ydermere om Øko-vækst fra perioden 1950-2000 i Dk.

Du kan sende den til [email protected]

Så skal jeg kigge på den, hvis jeg får tid. Jeg mener, at jeg selv har skrevet den opgave, da jeg havde samfundsfag.

Kasper

Er det iorden du får den i morgen,?

Ja, men chancen for, at jeg så får den læst, er tilsvarende mindre.

Men er det fordi, at du endnu ikke er helt færdig, foretrækker jeg at modtage den imorgen.

Det er netop fordi jeg ikke er færdig,og vil nødig aflevere en opgave med latente fejl som jeg er velvidenede om på forhånd.

kunne det tænkes jeg ku få din mail eller vice versa,
så du evt kunne modtage den i morgen eller senere i aften?

#6 der er en mailadresse i #3 ;)

Overordnet:

Gør noget ved din orden. Lige-margen er fx et must. Afsnit skal trækkes sammen og adskilles. At starte en opgave med "som" er en dårlig start. Du skal forsøge at gøre opgaven mere letlæselig.

Pluk af kommentarer til delopgave 1
- Bemærk at funktionerne er regnet for inflation, ellers kan de ikke rigtig bruges. Det er billige point på gym.
- du nævner absolutte tal, der ikke er relevante, når du allerede har nævnt de relative
- nævn at der overordnet har været produktivitetsforbedringer og en voksende arbejdsstyrke. Det er altid godt at smække en overordnet "bottom-line" efter et afsnit"
- Væksten aftager i 70'erne - der er oliekrise i 73 (historiske koblinger er altid gode)


For at give lidt ekstra input, så poster jeg lige min egen besvarelse (11 samlet for opgaven). Jeg orker ikke mere.


Danmarks bruttonationalprodukt har været støt stigende i perioden 1950-2000 – det ses tydeligt på figuren i bilag A1. Specielt i ”de glade 60’ere” og i 90’erne var der en pæn fremgang i BNP’et, og da figuren er renset for inflation, kan en vækst på omkring 850 mia. kr. i 1995-priser aflæses. Dette er tæt ved en 4-dobling. I det følgende forsøges denne flotte vækst forklaret.

Gennem 2. del af 1900-tallet har en lang række tendenser gjort sig gældende. Helt overordnet er kvinderne ”marcheret” ind på arbejdsmarkedet, samfundet er blevet mere civiliseret/videnspræget og teknologisk, hvorfor produktiviteten er steget væsentligt. Ydermere er den årlige arbejdstid faldet, hvilket relt er væksthæmmende, mens forbruget er forøget. Det væsentligste aspekt ligger dog i, at Danmark har fået en større arbejdsstyrke og oplevet en gunstig produktivitetsudvikling, hvorfor produktionen og økonomien er forøget.

Kvinderne trådte for alvor ind i 60’erne og 70’erne, som det fremgår af tabel 1. Erhvervsfrekvensen steg med i alt 27 procentpoint i denne periode og afspejlede dermed den kvindelige frigørelse, der var inspireret af den amerikanske aktivistgruppe ”Red Stockings”. Kvindernes arbejdskraft og lønindtægt dannede grundlag for en produktionsforøgelse, da mændenes erhvervsfrekvens ikke faldt tilsvarende. Dette afspejles i tabel 3, hvor det kan ses, at privatforbruget steg væsentligt i denne periode. Privatforbruget er en vigtig bidragsyder til den økonomiske vækst, da det er med til at stimulere produktionen.

I 70’erne blev den stadigt voksende kvindelige deltagelse på arbejdsmarkedet ledsaget af øget fast realkapital, hvorfor produktiviteten forøgedes. Egentlig var den årlige tilvækst i fast realkapital i 70’erne ikke større end i årene fra 1966-1970, som er de første år på figur 1, men figuren slører dette fejlagtigt ved at tilpasse 1. aksen på en matematisk ukorrekt måde, der giver 70’erne en væsentligt større stigning. At den faste realkapital forøgedes gennem 70’erne og højst sandsynligt også i 60’erne skabte et gunstigt grundlag for yderligere produktionsforøgelse, samtidig med at nedsættelsen af den årlige arbejdstid virkelig tog fart - væksthæmmende. Den økonomiske vækst i 70’erne blev dog ikke så massiv som det foregående årti på trods af gunstige forhold. Dette skyldes bl.a. at verden var hæmmet af 1973-oliekrisen, hvorfor virksomheder og forbrugere højst sandsynligt var mere afventende end i 60’erne. Dette ses bl.a. i tabel 3, hvor det kan ses, at privatforbruget slet ikke kunne vedholde den stigningstakt, der var lagt i 60’erne, men også i tabel 1, hvor det kan ses, at antallet af beskæftigede ikke stiger væsentligt, hvis der sammenlignes med erhvervsfrekvenserne.

Hovedtrækkene for 80’erne, hvor væksten i BNP’et ikke blev højere end i 70’erne, var at kvindernes indtog blev mere moderat, og den faste realkapital fandt en mindre stigningstakt, som den har fulgt i hvert fald frem til år 2000. Forholdene var dog stadigt gunstige på trods af endnu en oliekrise i 1979-1980, og det var muligt at fastholde 70’ernes stigningstakt i BNP’et. På det politiske plan var det også et årti, hvor bl.a. ”julepakken”, ”påskepakken” og ”kartoffelkuren” blev lanceret for at kontrollere økonomien og få forbrugerne til at rette øjnene mod ikke-importerede varer, så bl.a. inflationen og betalingsbalancen kunne falde til ro. Fx var kartoffelkuren et eksempel på stram finanspolitik - et forbrugsdæmpende middel.

I 90’erne blomstrede økonomien igen for alvor, og forbrugerne genvandt forbrugslysten på samme måde, som den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup Rasmussen gjorde op med det væsentligt nedsatte offentlige forbrug. Specielt for 90’erne var, at produktiviteten i de primære erhverv blev mere end bare fordoblet i årtiet, hvilket ellers havde været tendensen siden 70’erne, og produktivitetsudviklingen i de sekundære og tertiære erhverv blev ligeledes forøget. Produktivitetsudviklingen i de tertiære erhverv var naturligvis den vigtigste, da de andre erhverv var blevet væsentligt mindre i løbet af perioden 1950-2000. I og for sig kan det virke overraskende, at investeringerne i fast realkapital ikke steg i 90’erne, da væsentligt lavere renter dannede et gunstigt grundlag.

Kort fortalt blev arbejdsstyrken større med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, hvilket i takt med den fordelagtige produktivitetsudvikling dannede grundlag for øget produktion. I perioden blev de arbejdende i de primære erhverv i høj grad afløst af maskiner, hvilket også blev tilfældet i løbet af 70’erne for en del af arbejderne i de sekundære erhverv. At flere og flere danskere er beskæftiget inden for de tertiære erhverv, afspejler den udvikling, vi har gennemgået mod et højteknologisk velfærdssamfund. Den økonomiske vækst har været en uundværlig forudsætning for denne udvikling, og i den beskrevne periode voksede den offentlige sektor.


Kasper

Mange tak for hjælpen,
men du har intet at supplere til anden del af opgaven
som handler om velfærd og identitet?

Hey

- jeg sidder lige selv med samme opgave, og vil gerne lige have uddybet 1 ting, og har yderligere et spørgsmål, hvis du kan hjælpe mig med det?

hvad mener du med: "Bemærk at funktionerne er regnet for inflation, ellers kan de ikke rigtig bruges. Det er billige point på gym."
Jeg forstår ikke lige hvad du mener med det, så ville høre om du evt. kunne uddybe det yderligere?

Og derudover vil jeg høre dig om hvad det vil sige at noget er angivet i 1995-priser f.eks. - Jeg har fået det forklaret omme på skolen, men jeg fik ikke så meget ud af det.

Håber du kan hjælpe mig, på forhånd tak