02. december 2002 af
Christian (Slettet)
Hejsa. Eftersom vi i min klasse er begyndt at snakke om hvilke fag vi skal vælge til næste år, har jeg prøvet på at undersøge sagen lidt nærmere på http://www.r-u-e.dk/valgfag/g_valgmuligheder_mat.asp. Jeg ville som sådan bare høre om, hvorvidt det evt. ville være en overkommelig opgave at vælge de to to-årige valgfag til A-niveau, matematik og samfundsfag, når jeg derudover regner med at tage engelsk eller fransk på A-niveau i 3.g. Er der nogen der ved, hvor stor lektiemængden i disse fag er, især med hensyn til afleveringerne? Og er to af disse fag essentielle at have på de givne niveauer for at kunne komme ind på nogle af de tre videregående uddannelser jeg overvejer vejer at vælge - jura, statskundskab og økonomi? Er der forresten nogen som kan anbefale eller kan bidrage med egne erfaringer i relation til mit valg af enten fransk eller engelsk på højniveau... Hvornår skal man i det hele taget vælge?
Ja, jeg ved godt jeg muligvis er lidt tidligt ude, men jeg synes at det kunne være rimelig rart at være godt informeret om de valg, jeg i de næste 3 år skal træffe. På forhånd tak...
Brugbart svar (0)
Svar #1
02. december 2002 af Sam
A niveau matematik = 1 aflevering ugentligt.
Brugbart svar (0)
Svar #2
02. december 2002 af 404error (Slettet)
Ja, en aflevering om ugen. Men sådan er det jo med alle A-niveau fag. Jeg havde kemi og matematik på A-niveau, begge to-årigt. Derudover valgte jeg fysik A i 3g. Bevares, det var mange afleveringer, men det kan sagtens klares :)
Brugbart svar (0)
Svar #3
02. december 2002 af Kaare (Slettet)
Personligt har jeg rigtig gode erfaringer med kun at vælge to højniveaufag og i stedet bruge tiden på fordybelse i de amnge andre fag i 3.g og mine to mellemniveaufag. Det kommer selvfølgelig an på hvor glad man er for skriftlige afleveringer men hvis man lærer bedre gennem diskussion kan jeg klart anbefale mellemniveaufagene. Eftersom du skal have et matematisk valgfag er det helt oplagt at vælge matematik på højniveau og hvis dine interesser går i retning af det samfundsfaglige er det nok bedre at supplere matematikken med noget mere humanistisk. Jeg har ikke selv prøvet at have samfundsfag men det lyder da som et oplagt valg i din situation da det vil være relevant for alle de fag du har overvejet at studere. Jeg ville nok overveje om det virkelig er tiden værd at vælge et sprogfag på høj niveau for der er masser af spændende mellemniveaufag at vælge i stedet. Jeg valgte selv filosofi og psykologi. Begge fag er enormt gode at have med i bagagen når man forlader gymnasiet. Begge fag er også enormt relevante for f.eks. dansk og de giver begge et ekstra perspektiv på tingene som man ikke får af at have fortsat et sprogfag. Filosofi er nok det hårde valg hvis man gerne vil have et mellemniveaufag men til gengæld er det enormt nyttigt at have prøvet at læse virkelig svære/abstrakte tekster inden man begynder på universitetet.
Svar #4
02. december 2002 af Christian (Slettet)
Tja.. fagene supplerer vel hinanden et eller andet sted, men generelt vil jeg nu prøve at vælge efter interesse og ikke efter specifikke idéer om, hvad der er bedst for min fremtidige uddannelse - selvom det nye forlig om gymnasieskolen vel et eller andet sted lægger op til en sådan tilgang :~) Som sådan ville jeg primært vælge samfundsfag af den simple grund, at en af mine helt store interesseområder er politik, hvorfor jeg således tror at jeg ville kunne finde dette fag særdeles interessant. Men det var især med hensyn til lektiemængden jeg skrev i herværende forum, fordi jeg her i 1.g har oplevet et vist pres, der har tvunget mig til nogle dage at skulle lave lektier i over 2 timer tre dage i træk, hvilket for mig må siges at være en total omvæltning fra forholdene i folkeskolen ;) Jeg synes pt. ikke lige at engelsk og fransk er de to mest interessante fag, hvilket skyldes at de faglige diskussioner groft sagt drejer sig i nogle ikke altid lige spændende retninger. Dog anser jeg disse to fag for at være essentielle i mine fremtidige uddannelses- og erhvervsplaner, idet at mine drømme direkte henvender sig til lande som England, Frankrig og USA, som jeg er meget begejstret for, og ikke til lande som Danmark, fordi jeg er bange for at skattepolitikken i dansk politik vil begrænse min "økonomiske frihed" som betyder så meget for mig :-)
Brugbart svar (0)
Svar #5
02. december 2002 af Jean
klip..
fordi jeg her i 1.g har oplevet et vist pres, der har tvunget mig til nogle dage at skulle lave lektier i over 2 timer tre dage i træk,
klip..
Dette er vel meget normalt, i mit tilfælde toppede lektiemængden i 2 g. hvor jeg sagtens kunne bruge 2-3 timer hver dag.
Brugbart svar (0)
Svar #6
02. december 2002 af MarieBS (Slettet)
Jeg tror at lektiemængden i matematik afhænger ret meget af om du tager det 1-årige forløb til A-niveau eller der 3-årlige forløb til A-niveau. Jeg har selv det sidste hvor man har høj-niveau fra 2.g i stedet for fra 3.g. Det er kommet lidt bag på mig, hvor forholdsvist mange flere lektier vi her der, i forhold til sidste år (1.g).
Desuden vil jeg gerne sige, at hvis nu kommer til at vælge forkert og fortryder i starten af året, er der ikke den helt store skade sket. Der gik hele 2 måneder af skoleåret før jeg selv fandt ud af, at jeg havde taget et forkert valgfag, men med lidt charme og tryglen, fik jeg lov at skifte hold alligevel. Officielt er det måske ikke en mulighed, men der er jo ingen rektorer der er interreserede i at begrænse deres elevers muligheder for videreuddannelse. Derfor er det et godt argument hvis man 'pludselig' finder ud af, at man i grunden behøver noget helt andet, for at komme ind på sit drømmestudium.
M.h.t lektierne, så tror jeg heller ikke du kommer til at kunne klare dig med ret meget mindre end 2 timer dagligt fremover. Jeg hørte heller ikke selv til blandt de mest flittige i folkeskolen, men jeg synes man kan vende sig til det.
Brugbart svar (0)
Svar #7
02. december 2002 af Kaare (Slettet)
mat 3-årigt til A-niveau er ret hårdt men jeg tror hovedsageligt det adskiller sig i 2.g hvor du foretager det "spring" til højniveau som du ellers først er udsat for i 3.g. Hvis du er en af dem der satser på rent faktisk at lave lektierne og samtidig føler dig presset af to timer hver dag skal du nok helt sikkert ikke vælger tre højniveaufag for det bliver lektiemængden i hvert fald ikke mindre af. Personligt endte det med at jeg nøjedes med at lave nogle udvalgte lektier men jeg ville også sagtens kunne have fået et par timer til at gå med forberedelse hver dag.
Svar #8
03. december 2002 af Christian (Slettet)
Jeg bestræber mig naturligvis på, at få lavet alle mine afleveringer, samt virkelig at gøre noget ud af den overvejende del af dem. Dog har jeg en grænse der lyder, at jeg ikke laver lektier mere end 2,5 time hver dag, hvilket grundlæggende skyldes at mine andre interesser ellers ville blive begrænset betydeligt. Jeg har f.eks. en stor interesse for bøger, og som jeg ser det, lærer jeg langt mere af at læse i disse end i forskellige lærerbøger, og desuden forekommer den viden og indsigt jeg opnår i sådanne værker langt mere naturlig. Med hensyn til de daglige lektier prioterer jeg klart de naturvidenskabelige fag øverst, fordi jeg i hvert fald selv har oplevet, at man sagtens kan snakke med om en given tekst selvom man ikke har læst den :) Men jeg tror nu at jeg vælger de 3 fag på højniveau, og så må jeg eventuelt komme til at skrue lidt ned for det sociale, som jeg synes har været enormt dominerende her i starten - det kan jo f.eks. forekomme en lidt hårdere at klare den efterfølgende torsdag, hvis man har været til "café-aften" onsdag :) Men så hedder det altså mindst 1 aflevering i matematik, 1 aflevering i samfundsfag og 1 aflevering i engelsk/fransk ugentligt fra 2.g/3.g?
Brugbart svar (0)
Svar #9
03. december 2002 af Kaare (Slettet)
Jeg ved ikke med samfundsfag men i højniveau engelsk har du ikke helt så mange afleveringer. Jeg havde i hvert fald ikke stile til mere end ca. hver 3 uge. Der er også nogle "små" afleveringer men de er ikke den store arbejdsbyrde.
Svar #10
09. januar 2003 af Christian (Slettet)
Hér i midten af februar skal vi vist vælge endeligt. Jeg tror nu bare jeg tager matematik på det 3-årige forløb til a-niveau og samfundsfag på det 2-årige forløb til a-niveau, og så må jeg vel bare bruge lidt mere tid på de egentlige lektier i stedet for blot at forberede mig så meget i de mundtlige fag, hvor man jo alligevel bare kan komme op med noget i timerne :) Men mange tak for hjælpen!
Brugbart svar (0)
Svar #11
10. januar 2003 af GS (Slettet)
-samfundsfag kan helt klart anbefales som et af dine højniveau-fag. Lektiebyrden er relativt stor, afleveringerne er der dog ikke så mange af, de er bare meget store når de så endelig kommer!