Strålende SSO om Republikken!

Slettet

Hvis din SSO er adeles glimrende og du føler dig sikker på et 13-tal, hvorledes kan det så være at du har behov for at få den læst i gennem???

Tænk over det...

Man kan jo godt få brug for en hjælpende hånd selvom man er sej. Altså jeg er ikke ligefrem historienørd, men jeg får 11 i faget. Jeg kan godt læse den igennem hvis du gider læse min SSO i historie om globalisering igennem:D det er lettere at opdage andres fejl.. bare et tilbud..

Vil da gerne hjælpe dig....;)

hvem, mig? Må jeg sende min apgave til dig når den er færdig her imorgen? åh, det ville bare være skønt!

Her er de 9 første sider af værket:
(du kan bare sætte alt dette ind i et word dokument og ændre skriften, så er det lettere at læse.)
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ……………………………………………………………..……………… 1
Indledning
Indledning………………………………………………………………………..…………...… 2
Definition af globalisering…………….………………………………………………………….3
1. Historisk baggrund for den moderne globalisering
1.1 Første globaliseringsbølge (1870-1914)………………....…………………………………. 4
1.2 De to verdenskrige (1914-1945) ……………………..…………………..…….………….. 5
1.3 Modsatrettede tendenser (1945-1970) ……………………………..……….……………. 5
2. Den moderne globalisering – en global landsby eller amerikanisering?
2.1 Den moderne globalisering ……………………………………………….………………… 6
2.2 Hvem sætter dagsordenen? ………………………………………...………………………. 8
2.2.1 Super-globalister .………….…..….……………………………………………….…….... 9
2.2.2 Skeptikere ………......…………………………………………………………………….. 10
2.3 Et kompromis ………………………………………………………………………………. 12
2.4 Sammenfatning …………………………………………………………………………….. 13
3. Fremtidsudsigter
3.1 Nationalstaternes fremtidsmuligheder..…..…….………………………………………….. 14
Konklusion
Konklusion …………………………………………………………………………………..… 16
Litteraturliste …………………………………………………………………………………… 17











Indledning
Begrebet globalisering er næppe entydigt, dog bruges det i utallige sammenhænge af politikere, samfundsforskere, sociologer, eksperter, demonstranter og optræder ofte i massemedierne. Ja der må nærmest siges at være gået inflation i brugen af begrebet. Ved fx at skrive ”globalisering” i søgefeltet på www.google.dk fås ca. 2.960.000 søgeresultater. Dette gør bestemt ikke fænomenet mindre interessant.
Med denne opgave vil jeg belyse det komplekse og ambivalente modeord; globalisering. For senere at kunne forklare begrebets oprindelse og diskutere dets udbredelse, starter jeg denne opgave men en kort definition af fænomenet. Dernæst vil jeg gøre rede for de forhenværende processer, der har ført til den moderne globalisering vi ser i dag. Jeg har måttet erkende at end ikke undervisningsbøger og fagbøger om emnet når til enighed, når globaliseringens tidsinterval skal bestemmes. Globaliseringens start er nemlig afhængig af selve definitionen af begrebet. Ses globalisering som den proces, der forekommer når forskellige lande handler sammen og således udveksler kultur, har fænomenet forekommet op til flere gange langt tilbage i historien, som Professor Vernon Smiths udtrykker det ”Globalisering begyndte faktisk for mange tusind år siden. Det startede med at en lille gruppe mennesker mødte en anden lille gruppe mennesker. I stedet for at slå dem ihjel, handlede de med dem” . En redegørelse for tiden siden de første mennesker handlede sammen tjener dog ikke tilstrækkelig nytte i denne opgave, hvis primære formål er at analysere diskussionen omkring globaliseringsfænomenet. Det vil i denne sammenhæng være relevant at beskrive tiden fra den første globaliseringsbølge i 1870 og til det tidspunkt, hvor globaliseringen intensiveres og accelerere i 1970.
På verdensplan diskuteres ikke blot hvorvidt globalisering synes at være en hensigtsmæssig udvikling eller ej, skeptikere betvivler sågar selve tilstedeværelsen af fænomenet og påpeger at dets fortalere blot fortolker virkeligheden forkert, for at fremme deres politiske mål. Globaliseringsbegreb eller ej, verden er blevet mere sammenhandlende. Gå blot ned i dit lokale supermarked (som måske er tysk) og se på varerne; kaffe fra Colubia og Kenya, film fra USA, fransk brød, italiensk vin osv.. Ikke kun på markedet påvirker globaliseringen vores hverdag. Teknologisk er verdensbefolkningen også kommet tættere på hinanden idet, det nu er muligt at rejse, kommunikere og overføre penge meget hurtigt fra verdenshjørne til verdenshjørne. Samtidig sker store kulturelle sammenstød bl.a. mellem muslimer og den vestlige verden, som sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt vi nu også er blevet så ens her i den, ifølge nogen, ”Globale landsby”.
Overstående overvejelser vil jeg uddybe og behandle i følgende opgave med udgangspunkt i spændingen mellem de to ydrefløje i diskussionen, som jeg fremover betegner superglobalister og skeptikere. Med hendholdsvis Kenichi Ohmaes og Poul Hirst som representant for hver deres fløj.
Til slut i opgaven vil jeg igangsætte en diskussion om nationalstaternes fremtidsmuligheder i en globaliseret verden.

Definition af globalisering
Til begrebet globalisering hører ikke en bestemt vedtaget definition. I definitionen af ordet ligger nemlig en fortolkning af dets betydning og udbredelse i verden. For nogen er det et periodebegreb for tiden efter 1970 mens det for andre blot er et synonym for amerikanisering. I det følgende vil jeg kort definere begrebet så bredt og objektivt som muligt.
Udtrykket globalisering betegner almindeligvis den proces hvor forhenværende nationale forhold som kultur, økonomi og politik overskrider landegrænserne. De forskellige lande bliver således indbyrdes afhængige af hinanden. Modsat internationalisering er globalisering ikke blot en tæt forbindelse mellem nærtliggende lande, den omfatter hele verden.
Kulturelt betyder globalisering i dag fx at store dele af klodens befolkning ser de samme Tv-serier fra Hollywood, mens de via Internettet har adgang til kommunikationsmuligheder og information fra resten af verden. Før i tiden kunne det kulturelle være at man fortalte de samme myter i mange forskellige lande. Et andet aspekt i globaliseringen er det økonomiske. Med dette menes at sammenhandlen mellem verdens lande er stor (se bilag 1.1). Her kan fremkomsten af multinationale selskaber også nævnes, selskaber det bevæger sig frit i tid og rum og afsætter deres varer verden over. Det at disse selskaber for så meget magt, kan svække nationalstaternes suverænitet. For at håndtere dette og andre problemer ved globalisering, indgår mange stater i internationale samarbejder med andre lande. Her kan fx nævnes organisationer som EU, FN, WTO med flere. Globalisering har altså også betydning politisk.


1. Historisk baggrund for den moderne globalisering 1870-1970
Som nævnt i indledningen kan det forekomme svært at fastsætte hvornår globaliseringen startede, især når der tales om økonomisk globalisering. Nogle ser globaliseringen som en proces, der har rødder helt tilbage til de store opdagelsesrejser i 1500-tallet mens andre vægter anderledes. De tre følgende delafsnit udgør en redegørelse for globaliseringens historie fra 1870-1970 og har til formål at udgøre et fundament for analysen og diskussionen senere i opgaven. Hovedvægten i afsnittene vil derfor være på de begivenheder, der har haft betydning for globaliseringen eller kan ses i en global sammenhæng, fx hvordan de tre krige i perioden har medvirket til verdens magtfordeling i dag.

1.1 Den første globaliseringsbølge (1870-1914)
Mange globaliseringsprocesser kan føres tilbage til perioden fra slutningen af det nittende århundrede og til første verdenskrig. Denne periode er karakteriseret ved britisk imperialisme, betydelige teknologiske fremskridt samt liberaliseret handel og går under navnet den gyldne epoke. Økonomisk var verden, i slutningen af perioden, på samme globaliseringsniveau, som den blev igen hundrede år efter, idet ca. 20-25 % af landendes BNP udveksledes med omverdenen (se bilag 1.1).
Grundet afgørende teknologiske fremskridt som dampmaskinen og jernbanen, blev det i denne periode også billigere og lettere at transportere varer over land såvel som over vand. Ydermere forbedredes kommunikationsmulighederne over lange afstande via telegrafen. Nyheder og børser kunne nu gå verden rundt på timer og minutter. (se udviklingen i priser på transport og kommunikation, bilag 1.2) I 1869 åbnedes Suez-kanalen så vejen til Indien reduceredes betydeligt hvilket forbedrede handelsmulighederne.
Som følge af Storbritanniens førende rolle i den industrielle revolution (omkring 1780) sad landet i stillingen som den største kolonimagt. I kraft af deres økonomiske overskud formåede Storbritannien op gennem det 18. og 19. århundrede, at opbygge verdens største krigs- og handelsflåde. Dette muliggjorde at det britiske imperium, i slutningen af 1800’tallet, endte med at udgøre en fjerdedel af jordens landareal.
I tiden op til 1873 var Adam Smiths ideer om økonomisk liberalisme for alvor ført ud i livet. Men i 1873 kom et internationalt krak der medførte alle lande, undtagen England, genoptog en protektionistisk politik. Tolden nåede dog slet ikke samme højde som den skulle gøre i mellemkrigsårene2. (se grafen, bilag 1.3)

1.2 De to verdenskrige (1914-1945)
Første verdenskrig udbrød i 1914 og strakte sig til 1918. Selve det at krigen foregår på verdensplan i stedet for blot at udspille sig mellem to nationer må siges at være grundet nogle omfattende alliancesystemer og en større samhandel mellem landende - globalisering. Man havde med krisen i 1873 og 1. verdenskrig erfaret at globalisering ikke kun førte til gode ting. Man måtte dog indse at globaliseringsprocessen var svær at stanse. Derfor forsøgte man i stedet at styre den via internationale sammenslutninger, Folkeforbundet og senere Bank of International Settlements. Trods dette tiltag var den internationale politiske situation stadig ustabil og Europa var præget af spændinger og krigsgæld. Den skrøbelige verdensorden indbød til at beskytte nationale virksomheder ved genoptagelse af protektionismen, især efter ”krakket på Wall Street” 1 1929. I 1838 herskede en ligeså lav samhandel mellem landende som i 1870 (se bilag 1.1).
Efter endnu en verdenskrig i 1938-1945 ændredes magtforholdende i verden for alvor. USA spillede den afgørende rolle for krigens udfald ved atombombningen af Japan i 1945. Europa gik fra at være verdens politiske og økonomiske centrum til blot at udgøre ”slagmark” for den efterfølgende kolde krig mellem USA og Sovjetunionen.

1.3 Den kolde krig og fortsat globalisering med USA i spidsen (1945-1970)
Med USA's støtte i form af Marshall-hjælp , blev Europa genopbygget på ny, så kontinentet igen kunne producere, investere og handle med USA. Dette muliggjorde en amerikanisering af Vesteuropa, hvor USA stod i spidsen både kulturelt, økonomisk og ideologisk. Som et krav fra USA blev handlen igen liberaliseret i vesten. Politikken om frihandel stod i kontrast til det kommunistiske Sovjetunionen, hvilket resulterede i den kolde krig mellem Sovjet og USA. Konflikten mellem de to supermagter skal ses i globaliseringens lys idet verden nu groft sagt blev opdelt i to ideologiske lejre; den kapitalistiske og den socialistiske. Den kolde krig Krigen sluttede ved begivenheder som murens fald i slutningen af 1980’erne med USA som sejrherrer.
I et forsøg på at opretholde fred og håndtere globale problemer gik oprettedes mange globale organisationer i perioden efter anden verdenskrig. Først kom FN (forenede nationer) i 1945 med 50 medlemmer. I 1949 gik USA, Canada og størstedelen af de vesteuropæiske lande ind i et millitært samarbejde, NATO (den nationale traktatorganisation). Organisationens mål var, under den kolde krig, at stå stærkt hvis et af medlemslandende blev angrebet. I 1952 oprettedes Kul- og Stålunionen som senere skulle blive til EU. Et liberalt økonomisk samarbejde med tesen: handel mellem lande opretholder freden.
I hele den ovenfor beskrevne periode, var det en udbredt opfattelse at den økonomiske højkonjunktur og velfærdssystemerne ville vare ved når blot man førte en hensigtsmæssig finanspolitik. I 1970’erne bliver fremgangsperioden i midlertidig aflyst af tider med olie- og energikrise med liberaliseret handel som løsning. Vi bevæger os nu ind i en ny tid hvor globaliseringsprocesserne tager fart.

2. Moderne globalisering – en ny verdensorden?
Med foregående redegørelse er det efterhånden på plads hvad globaliseringsbegrebet overordnet dækker over og hvordan det vekselvirkede mellem at blive sat i værk og nedbrudt fra 1870 til 1970. Hvilken betydning har det så i dagens verdensorden? Og er der overhovedet tale om en sådan orden? Svaret er ikke entydigt. I det kommende afsnit vil jeg anskueliggøre hvordan globaliseringen forekommer i perioden fra 1970 og til i dag, hvilke problemer og muligheder den forårsager samt hvilke udfordringer den giver. Jeg er opmærksom på at jeg ikke kan beskrive virkeligheden helt objektivt, idet selve de emner jeg vælger at belyse vil afspejle, om jeg fx ser på globaliseringen som noget nyt (mere herom i afsnit 2.2) . Målet er dog at give et nuanceret billede af verdens tilstand.

2.1 Den moderne globalisering
Som følge af krakket i 1929 havde man ført en overvejende protektionistisk politik for at hindre yderligere kriser. Samtidig havde den vestlige verden, efter 2. verdenskrig gennemført et velfærdsprojekt, så den offentlige sektors størrelse steg og skatteprocenten med. Da nye kriser viste sig, bl.a. olie og energi krisen i 1973, måtte Vesteuropa indse, at den forhenværende socialistiske politik ikke var ufejlbarlig. Politisk tog den vestlige verden en liberalistisk drejning. Verdensøkonomien blev langt mere åben og der blev mindre statsregulering, lavere skat og færre overførselsindkomster til de fattige. Som følge af den nyliberalistiske tankegang om overgivelse til markedskræfterne og arbejdsdeling blev den økonomiske globalisering for alvor sat i gang. Siden da er det gået overordentligt stærkt med samfundsudviklingen.
Teknologiske fremskridt indenfor kommunikation og transport er en af de ting der har muliggjort den moderne globalisering. Internettet har nettet verden sammen og så at sige skabt fysisk fortæring, fordi tid og rum ophæves når afstand er ubetydelig for kommunikation og pengeoverførsel. I den vestlige verden kan man få fri Internet for 150 kr. om måneden, ringe til den anden ende af verden for omkring 0,3 kr. i minuttet og flyve fra land til land for næsten ingen penge(se bilag 1.2). Den teknologiske udvikling har især accelereret inden for de sidste 20 år.
De store fremskridt i informationsteknologien kan have stor indvirkning på politik. Da det kun var Tv’et der informerede folket kunne staten regulere hvilke nyheder, der skulle frem og hvilke der skulle forties. De kunne ligeså lave politisk propaganda, uden at den almindelige borger kunne få flere synsvinkler på fx udfaldet af en krig. Med Internettet har selv en undertrygt befolkning, i højere grad end før, adgang til andre udlægninger af en bestemt sag samtidig med de kan få et indblik i andre menneskers måder at leve livet på.
Den nye spredning af informationer har også skabt nedbrydning af mange landes privatsfære. Fx kan en forholdsvis lille dansk avis som Jyllandsposten ikke sætte satiriske tegninger af profeten Muhammed i avisen, uden de udbredes via Internet og medier og således for konsekvenser iden muslimske verden med nedbrænding af danske ambassader, boykot af danske varer m.m.
I den moderne globaliseringspakke ligger også økologiske problemer, kan vores planet holde til menneskets udnyttelse af den? Den globale ressourcebevidsthed opstod i starten af 1970’erne. Jordens bæredygtighed blev nu et vigtigt punkt på dagsorden. Forskere dokumenterede for, at jordens temperatur var steget og, at dette muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer fordi den CO2 det frigav, ødelagde ozonlagen. Det nye ved bæredygtighedsproblemet er at verdenslandene er nødt til at stå sammen hvis der fx skal ændres på udledningen af CO2, idet det intet nytter hvis et enkelt land gør en indsats. Det globale ved problemet er også, at selvom det primært er de rige lande der udleder CO2, påvirker konsekvenserne alle klodens lande. I 1997 forsøgte man sig med en global løsning på problemet; Kyoto-aftalen hvor bl.a. de rige lande skulle nedsætte deres udslip med 6-8 % (USA var ikke med).
Det er et vidt debatteret spørgsmål hvorvidt frihandel på det globale plan skaber fattigdom eller øget vækst, fordi eksempler viser begge dele. Det kan også diskuteres i hvor høj grad der overhovedet eksistere frihandel. Selvom ulande åbner deres marked, kan de stadig ikke handle på lige fod med EU og USA grundet disses toldmure og landbrugsstøtte. (Skriv her om WTO)
Globaliseringens virkninger er en ambivalent størrelse. På den ene side har globaliseringen medvirket velstand og økonomisk fremgang, hovedsageligt i Asien. Fx er levevilkårene for millioner af Kinesere hævet fordi, de fører et globalt markedsorienteret erhvervsliv. Mange vestlige virksomheder flytter deres produktion til Asien (outsourcing) fordi der er billig arbejdskraft og mindre beskatning. Dette skaber arbejdspladser i de fattige områder, men oftest med dårligt arbejdsmiljø eller anvendelse af børnearbejde som risiko. På den anden side er det altså ikke alle der mærker noget til fordelene ved globaliseringen. Statistik fra FN’s hjemmeside viser at halvdelen af klodens befolkning ikke er berørt af det overskud globaliseringen tydeligvis skaber andre steder, de lever for under to Dollars om dagen. Nogen mener dette netop skyldes globaliseringen, mens andre er af den opfattelse, at ulandenes nød skyldes at de endnu ikke er en del af globaliseringen. Kofi Annan er fortaler for sidstnævnte ”deres problem er ikke, at de er en del af det globale marked, men i de fleste tilfælde, at de ikke er en del af det globale marked”.

2.2 To fortolkninger af verdens tilstand
Som det ses i det forhenværende afsnit kræver en analyse af den moderne globalisering en inddragelse af flere forskellige synspunkter, ikke mindst fordi globaliseringen er så aktuel.
Jeg vil i dette afsnit give et billede af de seneste års debat omkring globalisering. Først vil jeg behandle synspunktsmateriale fra debattens to yderfløje. For at skabe overblik kategoriserer jeg de to fløje skeptikere og super-globalister. Skeptikere mener slet ikke globalisering er et dækkende ord for den udvikling, der finder sted i dag. Som den norske filosof og konfliktforsker udtrykker det lidt aforistisk; ”Der findes ingen globalisering, kun ordet. Globalisering er en tilstand. Og denne tilstand ligner i meget høj grad amerikanisering. At anvende ordet globalisering er derfor en del af komplottet.” Skeptikere er ofte en del af den politiske venstrefløj. Anderledes mener fx FN’s generalsekretær Kofi Annan at ”Det er blevet sagt, at det at argumentere imod globalisering er som at argumentere imod tyngdekraften”19 Han mener altså at globalisering er en tilstedeværende og irreversibel kraft. I analysen af de to synspunkter vil jeg primært beskæftige mig med deres syn på følgende; 1) teknologiens betydning 2) frihandel 3) globaliseringen som noget nyt. Da debatten var meget aktuel i 1990’erne vil mine kilder primært være derfra. De afspejler dog, og har påvirket, den diskussion og politik, der forekommer i dag.

2.2.1 Super-globalister
Følgende afsnit indeholder en analyse super-globalisternes syn på globalisering. Som primær kilde vil jeg benytte bogen ”Det globale marked”. Til sammenligning vil jeg inddrage lidt af en artikel af EU- og ældreordfører (V), Charlotte Antonsen. Ikke at den danske regering skal kategoriseres om rendyrkede super-globalister, men blot for at vise den overensstemmelse, der forekommer.
I bogen ”Det globale marked” (1991) udtrykker den japanske managementkonsulent og rådgiver, Kenichi Ohmae sit syn på globalisering. Da han selv er forfatter af bogen, er det en førstehånds, og dermed pålidelig kilde. Kenichi Ohmae ser i den grad globalisering som en realitet, der eksisterer i 1990 hvor bogen er skrevet. Fænomenet er udtryk for en helt ny og epokegørende verdensorden der hverken kan eller skal standes. Globalisering kommer bl.a. til udtryk ved at de globale grænser, på det han kalder et ”konkurrencekortet” stort set er nedbrudt. Dette kort er ikke et almindeligt landkort, det viser derimod ”de virkelige strømme af økonomisk og industriel aktivitet” . Idet disse grænser er så godt som forsvunden, er menneskene i verden blevet det, han betegner ”verdensborgere”. Han betragter dermed kloden som en enhed uden de store nationale forskelle.
Ifølge Ohmae er globalisering en positiv udvikling, der giver frihed til bl.a. det japanske folk. Hvor regeringen før havde magt over strømmen af informationer kan befolkninger nu selv tilegne sig den information de ønsker. Han ser ligefrem dette som et oprør ”for første gang i 2000 år gør japanerne oprør mod deres regering og siger til den, hvad den skal gør for dem” Informationsteknologien har også forskudt magtfordelingen indenfor et andet område, nemlig varehandel. Det er ikke længere regeringen eller de forskellige virksomheder, der har det længste strå, når det skal bestemmes hvilke produkter, der skal produceres/købes. Godt nok kan en regering opstille handelsbarriere for at beskytte deres marked, men et godt produkts ydeevne kan ikke holdes skjult for forbrugerne længere. Forbrugerne har fået magt via deres adgang til information. Ohmae påpeger at disse individuelle forbrugere er ligeglade med en bestemt vares oprindelse. Det der er vigtigt for dem er produktets kvalitet, pris og design. Dette faktum stiller krav til verdens virksomheder. I stedet for at opsætte barrierer for deres konkurrenter, skal de være nyskabende så deres produkter kan blive solgt, skabe værdi som han kalder det.
Her kan Ohmaes teori sættes i relation til den danske regerings ideologi i 2006. Denne kommer til udtryk i en artikel af Charlotte Antonsen, EU- og ældreordfører (V) ”Globaliseringen er en kendsgerning, og det er halsløs gerning at tage kampen op. Når de andre lande f.eks. de tidligere østlande, Kina og Asien kan producere langt billigere end os, så skal vi danskere bare være bedre på andre områder. Derfor skal Danmark være ideernes samfund, og nye arbejdspladser skal skabes på nye ideer.(…) Danmark skal ganske enkelt opkvalificeres for at fremtidssikre vores samfund” . I stedet for at sætte en stopper for outsourcing for at beskytte danske ufaglærte, skal der altså investeres i forskning, nyskabelse og nytænkning. Regeringens mål stemmer således fint overens med Kenichi Ohmaes teori om at skabe værdi. Han mener i midlertidig slet ikke at regeringen og dens embedsmænd har anden mulighed end at ”tage plads på bagsædet – ikke førersædet, og sørge for, at deres land nyder fuldt udbytte af de bedste virksomheder og producenter i verden til den lavest mulige pris i det lange løb” . Her udtrykker Ohmae hvorledes han, ligesom andre superglobalister, ser på beslutninger og ideologier indenfor nationale rammer som anakronismer. Dette vil jeg uddybe i afsnittet nationalstaternes fremtidsmuligheder.

2.2.2 Skeptikere
Helt uenige med Kenichi Ohmaes er den gruppe samfundskritikere og politikere, der kategoriseres skeptikere. Disse vil ikke anerkende tilstedeværelsen af globalisering, eller i hvert fald ikke det, at begrebet dækker over et nyt og irreversibelt fænomen. De ser på globalisering som et moderne ord for kapitalismen/imperialismen, der bruges til at dække over at verden i virkeligheden kun styres af en triade bestående af USA, Vesteuropa og Japan. Poul Hirst (1946-2003) var professor i samfundsteori ved Birkbeck College, da han skrev bogen ”Globalisering, demokrati og det civile samfund”. Følgende afsnit tager udgangspunkt i denne bog samt 3 artikler fra bladet GAIA (1999).
Først og fremmest mener Poul Hirst ikke at globaliseringen kan betragtes som et nyt fænomen. Som beskrevet i den historiske gennemgang, var verden også aldeles sammenhandlende før 1. verdenskrig.

Du må for alt i verden ikke skrive "pro res publicæ". Hvis du vil blive i den dur, skal du skrive "pro re publica" fordi pro styrer ablativ, ablativ af res er re, ablativ af publicus i femininum singularis er langt a.

Slask.

#7: Jeg ved ikke hvordan det kunne ske :) Jeg plejer at løbe gramatikken igennem til sidst og rette alle sproglige fejl, både græsk og latin.

hvorfor afleverer du opgaven igen når du fik 13 sidste år?? :/ det giver da ingen mening..?