Andre fag

Fremtidsplaner

14. januar 2007 af appelsin (Slettet)
Ak ja, så nærmer vi 3g'ere hastigt skoleårets slutning (eller også håber vi det), og efter gymnasiet er der også et liv.

Hvad skal Studieportalens brugere? Sabbatår? Arbejdeår? Direkte på videregående? - I så fald, hvilken? Har du gennemsnittet til det? Eller vil du sætte en afgørende slutspurt ind, så du kan komme ind på drømmeuddannelsen?

Fortæl, fortæl!


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. januar 2007 af sapiens (Slettet)

jeg ligger på et stille og roligt gennemsnit på ~8,5. går ikke så meget op i gennemsnittet. jeg regner med at læse ingeniør af en eller anden art, sandsynligvis noget med kemi...
sabbatår? tja.

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. januar 2007 af McMaster (Slettet)

Ja, det er dælme ved at være tæt på. Desværre ved jeg stadig intet om hvad jeg skal efter 3.g, men mange ideer svæver rundt.

Et år på College, værnepligtig i beredskabet, studere videre på Medicin, International Business and Politics eller noget ingeniør. Alt sammen muligheder - derfor arbejder jeg hårdt på, at mit snit ihvertfald skal kunne tilbyde det altsammen.

Ved bare at jeg ikke vil kunne holde ud, at have et sabbatår, som jeg ved ikke kan bruges til noget som helst bagefter - udover måske at finde ud af hvad jeg vil.

Det er svært at vælge - mulighederne er endeløse.

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. januar 2007 af Grisling88 (Slettet)

Hmm, ja det nærmer sig med hastige skridt og jeg bliver selv mere og mere usikker på min fremtid.

Men umiddelbart er mine planer at læse videre på universitetet. Jeg har overvejet det grundigt og er endnu ikke sikker, men kan ikke se andre valgmuligheder. Det skal lige tilføjes at jeg selvfølgelig også har lyst til at læse i nogle år endnu, jeg har dog endnu ikke fastslået hvad det skal være. Jeg overvejer at læse pædagogik eller antropologi på KU eller det humanistiske basisstudium på RUC. Men som sagt er intet bestemt endnu, det afhænger jo også af mit snit. Umiddelbart har jeg et fint snit, så der burde ikke give problemer, men man ved jo aldrig hvad der kan ske til en eksamen, så selvfølgelig forsøger jeg at få de bedst mulige karaktere...

Selvfølgelig er der også den mulighed at tage et friår og rejse eller arbejde, men jeg har ikke en trang til at skulle holde en pause - jeg ved ganske enkelt ikke hvad jeg skulle foretage mit et helt år.

Der er dog stadig cirka et halvt år til at bestemme sig i, så det kan være, at jeg ændrer mening undervejs, hvem ved..?!

Brugbart svar (0)

Svar #4
20. januar 2007 af Grydelap (Slettet)

Jeg skal have et sabbatår. Jeg har sendt en ansøgning til Legoland, så der håber jeg at jeg kan komme ned og lege lidt. Så regner jeg med at tage et andet job når sæsonen slutter og så rejse til USA i maj 2008. Så skal jeg være der i fire måneder.. Så er sabbatåret jo nok slut. Jeg tror måske gerne jeg vil være journalist, så jeg skal til en optagelsesprøve en gang i maj 2008.

Hvis jeg opretholder det snit jeg har kan jeg stort set vælge og vrage mellem uddannelserne. Det handler bare om at vælge det rigtige.. det er jo det der er så pokkers svært.

Skriv et svar til: Fremtidsplaner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.