Velfærdsstasmodeller

Evt. kan nogle forklare kendetegnene ved de forskellige modeller?

Jeg ville næsten vove at påstå, at dette link kan være dig behjælpeligt. Ellers spørger du bare


http://www.samfundsfag.dk/politik/velfaemodeller.htm

Linket er godt, men det hører med til historien at den skandinaviske model også kaldes "den universelle model", den centraleuropæiske kaldes "den selektive model" og den angelsaksiske model kaldes "den residuale model". Sideløbende med den teoretiske del af det, kan man lægge stor vægt på det sociologiske aspekt. For eksempel at der i selektive velfærdsstater er tradition for at flere generationer af en familie bor sammen, som direkte udslag af velfærdsmodellen.

Den residuale velfærdsmodel
Denne velfærdsmodel ses f.eks. i England og USA og er kendetegnet ved, at det kun stiller velfærdsydelser til rådighed for de dårligst stillede. Ydelserne er typisk også og af kortere varighed end i de øvrige velfærdsmodeller. Derved er det nødvendige også lavere end i de skandinaviske lande, hvor der er en langt større brugerkreds højere offentlige velfærdsydelser. Langt størstedelen af befolkningen er i denne henvist til forsikringer på det private marked og til frivillige organisationer for hjælp.
Den residuale velfærdsmodel kaldes også nogle gange den liberale model og har sit navn fra, at den udelukkende dækker en mindre restgruppe af befolkningen. Ingen af velfærdsmodellerne findes dog i rendyrket form i noget land.
Den liberale (også kaldet residuale) velfærdsmodel, der kendetegner blandt andre de nordamerikanske lande. Denne teori bygger på begrænsede og lave overførselsindkomster. Det er ideen, at de fattigste skal holdes ’oven vande’, mens de rigere skal have mulighed for at nyde den løn, de velfortjent har modtaget som følge af stor arbejdsindsats. Omfordelingen er med andre ord forholdsvist lav.

Den universelle velfærdsmodel
Den skandinaviske, socialdemokratiske eller universelle model er præget af omfattende omfordeling og høj skatteprocent. Som navnet antyder karakteriserer denne model især de skandinaviske lande. Overførselsindkomster er relativt høje, og der tages hensyn til arbejdsløshed og andre former for problemer gennem en detaljeret socialpolitik og et ’sikkerhedsnet’. De sociale ydelser er universelle og ikke selektive, således at det er ens for alle uanset indkomst eller præferencer. Desuden er den skandinaviske velfærdsmodel gennem de høje omfordelinger med til at
I Danmark er borgerne sikret økonomisk, f.eks. i forbindelse med sygdom, ledighed og i alderdommen, hvortil kommer supplerende foranstaltninger, bl.a. støtte til boligudgifter og udgifter til børn. Desuden findes en række tjenesteydelser i form af daginstitutioner, sundhedshjælp, hjemmehjælp m.m.