piaget

Jeg har nogle noter, jeg kan desværre ikke huske hvor de stammer fra. Håber du kan bruge dem:

Jean Piaget (1886 - 1980) og den kognitive udvikling

Piaget's kognitive udviklingsteori
P. teoridannelse bygger på en normativ og universel tankegang. Kognition opfattes som integrerede tænkeevner, der udvikler sig sammen og som kan anvendes på alle opgaver.
Stadieteori, der bygger på den vurdering, at skemaer og psykiske strukturer ændre sig med alderen på følgende områder:

Tilpasning/Organisering
Opbygning af skemaer ved direkte interaktion med omgivelserne

Akkommodation: Justering af skemaer til nye skemaer
Intense omorganiseringer og sammenkædninger af skemaer, således at de til stadighed danner et stærkt forbundet kognitivt system
Assimilation: Afkodning af omgivelser i en løbende skematerminologi

Ekvilibrering: Frem og tilbagebevægelser fører til effektivisering af skemaer Objektpermanens

1) Sensomotorisk stadie (0 - 2 år) Børn tænker med øjne ører og hænder. Cirkulære reaktioner, gentager handlinger igen og igen.

Kognitive elementer i form af:
a) refleksive skemaer (Babinsky, sutning mm),

b) primære cirkulære reaktioner (motoriske forventninger om egen krop),

c) sekundære cirkulære reaktioner (imitation af konkret adfærd),

d) koordinering af cirkulære reaktioner (intentionel og målrettet),

e) tertiære cirkulære reaktioner (undersøgelse af objektegenskaber ved at agere mod dem på nye måder) og

f) mentale kombinationer (evne til at finde objekter, der er flyttet)

Kritik: Børn har flere medfødte egenskaber, hvor P. mener, at børn kun har ganske få.

2) Præoperationelle stadie (2 - 7 år). Her finder udviklingen af mentale repræsentationer sted også sekundære repræsentationer =( som om "bananen er en telefon"). Ikke logik.

3) Konkret operationelle stadie (7 - 11 år). Her udvikles evnen til logisk, fleksibel og organiseret tænkning. Dog ikke det med abstraktioner.

4) Formelt operationelle stadie (11 - år). Her udvikles den abstrakte, videnskabelige tænkning f.eks. den hypotetisk deduktive metode.

For Piaget er barnet selv den væsentligste kognitive kilde. Barnet er selvmotiveret, udforsker verden og får ideer om verden, som testes. Piagets teori har problemer med den kulturelle kontekst.