Erhvervscase

Haster!!! Newline målgruppevalg

06. februar 2007 af THEJKN (Slettet)
Hey..
Er igang med erhvervscase om Newline og vil finde en ny målgruppe til dem.. har skrevet dette:

Afsætningsmæssige problemstillinger – For bred og ikke konkret målgruppe.

Newlines målgruppe er alt for bred, i forhold til deres markedsføring. De har valgt at segmenteret deres målgruppe fra helt almindelige hverdags motionister til top trænede seriøse sportsudøvere, dog med seriøse atleter som den primære målgruppe.
Grundet den meget brede målgruppe, har Newline svært ved at differentiere sig fra deres konkurrenter, da de ikke kan markedsføre sig godt nok og henvende sig direkte til deres målgruppe.

Løsningsforslag:

Vi mener at Newline er nødt til at finde et helt nyt segment, deres målgruppe er så bred, at det næsten ikke kan lade sig gøre at ramme samtlige mennesker, vi mener de skal satse 100 % på hverdagsmotionister frem for de seriøse sportsudøvere. Newline har et godt navn inden for løbebranchen og har derfor allerede mange loyale kunder, som løber meget. Til gengæld har de ikke fat på hverdagsmotionisterne. Hverdagsmotionisterne har ikke meget forstand på hvad de skal købe, og vil derfor instinktivt vælge et af de store mærker som Nike eller Adidas.
Derfor bør Newline segmentere sådan at de finder en ny målgruppe, og simpelthen tage kampen op mod Nike og Adidas om hverdagsmotionisterne.


Hvilke modeller kan jeg så smide ind for at det bliver godt?:)

Brugbart svar (1)

Svar #1
07. februar 2007 af SomeOneMore (Slettet)

En segmenteringsmodel?

Markedspositionen

evt. minervamodellen, hvis der er nogle bestemte egenskaber, der kan understøtte det.

I kan komme ind på behovet, og dermed Mashlows behovspyramide

De kunder newline skal segmentere, er det en forbruger der løber for at få motion (altså fysisk behov), sammen med andre (løbeklub - socialt behov), for at være veltrænet/se godt ud (egobehov)

Jeg er en smule uenig i jeres løsningsforslag, ud fra jeres problembeskrivelse (har selv arbejdet med casen for godt og vel 2 år siden), men såfremt i kan argumentere for jeres løsningsforslag, er det fint.
Dog bør den målgruppe i analyserer jer frem til, beskrives uddybende. Lav en "personfremstilling" af forbrugeren - Som en "profiler" ved FBI i film ;) Her kan i passende komme ind på Mashlow og Minerva. Men om det hører under løsningsforslag, eller et andet punkt (metode e.l.) kan jeg ikke huske, for kan ikke huske hvordan man opbyger en sådan casebesvarelse.

Brugbart svar (1)

Svar #2
07. februar 2007 af SomeOneMore (Slettet)

Søg evt. i forumet, hvis du ikke allerede har gjort det. Forumet bliver proppet med case spm. hvert år. Også det år med newline ;)

«•» Vange© «•»

Skriv et svar til: Haster!!! Newline målgruppevalg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.