velfærdsmodeller

Ganske kort:

Universelle model/skandinaviske:
En velfærdsmodel, der er lavet for at være universel - altså velfærd til alle.
På grund af højt skattetryk, er det muligt at give ydelser til borgerne - og her er der ikke blot tale om de allermest manglende (som ex. i den residuelle model -USA) men velfærd til alle.
Modellen er præget af en socialistisk tilgang til velfærd. Statens rolle er her stor.

Selektive model/centraleuropæiske:
Denne model er i høj grad præget af den konservative ideologi; i denne model har man et nærhedspincip, der lyder på, at man skal hjælpe de nærme, ens familie, venner og naboer - på denne måde er statens rolle ikke nær så stor, som den er i den universelle model - da det er tiltænkt, at man først prøver, om man kan klare sig selv.

Residuelle model/engelsk-amerikanske:
Denne model er præget af en liberalistisk tilgang, hvilket betyder, at statens rolle er minimal - og individet er i centrum.
Udtrykket "enhver er sin egen lykkes smed" passer fint i denne sammenhæng, da mentaliteten er, at er du ikke blevet til noget, er du havnet på gaden, så er det din egen skyld.
I denne model hjælpes kun de allersvageste i samfundet, og derfor skaber denne model frihed men ikke lighed, som den universelle velfærdsmodel.

Jeg håber, du kan bruge dette, selvom det blot er min beskende viden, efter samfundsfagstimer med en meget farvet lærer.

Subsidiaritetsmodellen kender jeg ikke, men mon ikke nogle andre kender den?

/Mette

Hej Mette


Det her er meget forståligt, tusind tak for det...

til interesserede:

der er en enkelt fejl i Mettes svar. den selektive (præstationsorienterede) model handler om, at man optjener ret til velfærd, alt efter hvor længe man er på arbejdsmarkedet.

det er derimod i subsidiaritetsmodellen (sydeuropæiske/katolske) model, at man har nærhedsprincippet.