EKSAMEN, HJÆLP!

Jeg har hørt mange "voksne" sige, at det først var da de var omkring de tredive år eller over, at de egentlig rigtig fandt deres egen identitet, og fandt ud af, hvem de er og hvad de står for osv.

Jeg tror man skal finde sin identitet igennem de erfaringer man gør sig i sin hverdag og i sin relation med andre mennesker. Man kan "spejle" sig i andre og så sætte det i forhold til en selv og de tanker man gør sig om det.

Jeg tror det er meget vigtigt at finde ud af sin egen identitet, da man ellers altid vil opleve indre konflikter og være usikker på mange ting, men jeg tror ikke, at det bare lige er sådan noget man kan finde. Jeg gætter på, at det er en proces der tager mange år, og så vidt jeg ved sker der også i mange år en videre udvikling i hjernen, og det gør det måske nemmere at finde ud af, hvem man er, når ens hjerne ligesom er "faldet til ro".

Jeg tror at det er forskelligt fra menneske til menneske, hvornår man finder eller opdager sin identitet.
Nogle bærer en kerne med sig hele livet, hvor andre, som indlæg 2 talte om, opdager den senere.
Man bliver gradvist formet af sine tanker, og dermed sine omgivelser, men det er en livslang proces, som aldrig stopper.
Men da hjernen først er færdigudviklet hos 25-årige, vil det være oplagt, at der falder mere ro på én efter de unge år.
Desuden tror jeg, at det er ved perioder i ens tilværelse hvor man virkelig bliver udfordret, hvor man udvikler sig mest, såsom når man får børn, rejser alene ud i verden, uddanner sig, udfordres i mærkelige miljøer mv.
Desuden er der nogle mennesker der tager bevidsthedsudvidende stoffer for at opnå en udviklende effekt.
Metoderne er mangfoldige, men jeg tror, at mennesker skabes af tanker og oplevelser.