Oldtidskundskab
hulelignelsen vs. sokrates
08. juni 2007 af
mettexxx (Slettet)
jeg kan se mange af jer herinde skriver om plantons hulelignelse, og mit spørgsmål er nu, vi har ikke læst den i old men i dansk og måske kan man perspektivere til den hvis man kommer op i sokrates forsvarstale eller krtion.. men hvordan? nogen der kan give et stikord?
Svar #1
08. juni 2007 af rosiette (Slettet)
ved ikke om det er helt rigtigt, men jeg vil formode man kan sammenligne den med sokrates forsvarstale? da han tænker på Sokrates, som huleboerne dræbte fordi han pirkede til deres vaneforestillinger og ville vise dem vej til ægte indsigt. Hulelignelsen bliver således et billede på filosoffernes mod og pædagoiske ansvar.
De linjer har jeg fra bogen : sofies verden :-)
De linjer har jeg fra bogen : sofies verden :-)
Svar #2
08. juni 2007 af Merit-HB (Slettet)
Som #1 Rosiette gør klart er der en skærende skarp parallel i hulelignelsen og Sokrates forsvarstale.
Platon beskriver, han uddyber det faktisk utroligt meget og får lytteren til at samtykke, at ja hvis en af huleboerne rent faktisk ville blive trukket ud fra hans vante verden - og ind i lyset, ville han i starten blive vred, vred fordi lyset ville skære ham og alt ville virke så skræmmende. Hulelignelsen forklarer klart hvordan huleboeren ville føle vrede overfor personen der tager ham med op til lyset.
Heh, når jeg sidder her og kigger på det, må man sige at Sokrates i sandhed betalte prisen for at prøve at følge nogle af "huleboerne" (Athenæerne) med op til lyset (indsigten, at finde sandheden hvilket var Sokrates mål).
Sokrates satte ud for at finde lyset, for at finde den sande viden og fri sig for al indbildning. For at klargøre den viden som er falsk, erkendelsen af at jeg intet ved, og derfra søge sandheden åbent.
Denne påpegning af at man intet ved, modtog de forskellige athenæere han opsøgte, meget dårligt. Jeg ville vove at sige det der til dels endte med at blive hans endeligt var hans frygtløse ærlige opførsel over for magtfulde mænd, som gav sig for at være vise, hvilket de ganske vist var på nogle punkter, men udgav sig for at være på alt.
Platon beskriver, han uddyber det faktisk utroligt meget og får lytteren til at samtykke, at ja hvis en af huleboerne rent faktisk ville blive trukket ud fra hans vante verden - og ind i lyset, ville han i starten blive vred, vred fordi lyset ville skære ham og alt ville virke så skræmmende. Hulelignelsen forklarer klart hvordan huleboeren ville føle vrede overfor personen der tager ham med op til lyset.
Heh, når jeg sidder her og kigger på det, må man sige at Sokrates i sandhed betalte prisen for at prøve at følge nogle af "huleboerne" (Athenæerne) med op til lyset (indsigten, at finde sandheden hvilket var Sokrates mål).
Sokrates satte ud for at finde lyset, for at finde den sande viden og fri sig for al indbildning. For at klargøre den viden som er falsk, erkendelsen af at jeg intet ved, og derfra søge sandheden åbent.
Denne påpegning af at man intet ved, modtog de forskellige athenæere han opsøgte, meget dårligt. Jeg ville vove at sige det der til dels endte med at blive hans endeligt var hans frygtløse ærlige opførsel over for magtfulde mænd, som gav sig for at være vise, hvilket de ganske vist var på nogle punkter, men udgav sig for at være på alt.
Skriv et svar til: hulelignelsen vs. sokrates
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
