Andre fag

Psykologi: hjælp til Freud

17. juni 2007 af Einsteinium (Slettet)
Hej Mennesker!
Jeg skal op i psykologi i morgen og jeg kan ikke helt finde ud af Freud og hans personlighedsmodel.
Jeg forstår godt hvad id, ego og superego står for. Men altså hvis man f.eks. har et svagt id, ego og superego eller modsat et stærkt id, ego eller superego, hvordan kommer det så til udtryk? Og præcis hvornår i barnets udvikling danner man de forskellige?
Jeg vil gerne kunne i casen sige sådan ham der har et svagt jeg og der ser man ved det, det og det. Han har et overudviklet superego og det ser man ved det, det og det.

Hvis I forstår?
Håber nogen kan hjælpe mig (:

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. juni 2007 af Hoys (Slettet)

Hej

Ens overjeg bliver hovedsageligt dannet i den analefase gennem forældrenes opdragelse. De overfører altså, deres moral og etiske værdigrundlag til barnet, som så i fremtiden vil agere ud fra det. Et overudviklet superego er det Freud kalder en analkarakter og den kommer til udtryk i en enorm renlighed omkring mennesket og en nærmest besat fokus på at opretholde denne renlighed. Indvendigt er personen præget af kaos og skyld, da personen oplever følelser, der strider imod dens strenge overjeg. Analkarakteren er ofte et produkt af en autoritær opdragelse.

Omvendt kan mangel på opdragelse(Lassiez-faire - ret selv stavning (; ) resultere i at barnet ikke får dannet et overjeg. Dermed vil det blive styret af et lystprincip og stærk narcissisme, altså id'et. Det vil altså prøve at få alle dens lyster og drifter øjeblikkeligt opfyldt uden at overveje konsekvenserne. Dette ses normalt som børn, der er ude af kontrol og tilsyneladende ikke har nogen almindelig pli.

Jeget dannes også hovedsageligt i den anale fase. Efter at have gennemlevet den orale fase præget af narcissisme prøver barnet sine grænser af i omgivelserne og oplever, at det ikke er så almægtigt som det troede. Dermed får det en fornuftig og realistisk opfattelse af hvad det kan gøre, hvilket resulterer i en jeg-dannelse. Hvis forældrene har været for omklamrende og ikke har tilladt at barnet langsomt adskiller sig fra forældrene og udforsker verdenen kan det resultere i manglende jeg-dannelse og barnet vil ikke have en stabil opfattelse af hvordan det er sammensat som et individ.

- Det var umiddelbart lige hvad jeg kunne huske, men du kan bare spørge, hvis der er noget jeg ikke fik besvaret eller hvis du har andre spørgsmål.

Held og lykke med det (=

Svar #2
17. juni 2007 af Einsteinium (Slettet)

det er bare fordi der i min bog står, at overjeg'et dannes primært i forbindelse med ødipuskomplekset. "ødipuskomplekset er neurosens kerne" står det, og at overjeg'et dannes i forbindelse med rivaliseringen med faren osv.

men synes det var rigtigt godt det du skrev og meget afklarende! skal jo helst have helt fat på lortet :D stiler højt.

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. juni 2007 af Hoys (Slettet)

Godt nok (;

Hmm..

Det færdigdannes efter ødipuskomplekset, men størstedelen af det dannes i den anale fase.

Ellers har jeg ca. 50 siders notater du godt kan få - har selv været oppe, så der er ikke helt så meget at bruge dem til mere. (=


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. juni 2007 af flotpige (Slettet)

#3 hey you

du har ikke dine noter elektronisk vel :-)
skal også op i morgen uhh

KH

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. juni 2007 af Hoys (Slettet)

Jo da

Gi' mig din mail, så kan jeg lige sende dem.

Svar #6
17. juni 2007 af Einsteinium (Slettet)

OGSÅ MIG (: hehe.
Min mail er [email protected]
Du må MEGET gerne sende dem (:

Skriv et svar til: Psykologi: hjælp til Freud

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.