Oldtidskundskab
theogonien, perspektivering til ?
Af pensum har vi haft: Odysseen, Bacchanterne(Dionysos, vin guden), Kong kroisos(herodot) og Platon: Staten.
Skal op i morgen, så hurtige svar ville være rigtig dejligt, på forhånd tak :)
Svar #1
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Indholdsmæssigt afhænger det jo meget af hvilken del af Theogonien I har læst :-)
Svar #2
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Kort og godt hører vi om Gaia og Uranos, deres børn og sønnens, Kronos, oprør mod faren (kastrerer ham). Så får Kronos børn med Rheia, han sluger dem alle af frygt for deres oprør, men Zeus bliver vha. Rheia og hendes forældres list, ikke slugt. Han gør oprør mod Kronos og nedkæmper de andre titaner, og han + søskende bliver herskere på olympen. Så lidt om Zeus og hans dynasty + athene.
Har du lidt guldkorn til dette?
Svar #3
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Min første tanke er:
Theogonien - og de ting I har læst der - er en slags ætiologisk myte - altså en myte, der forklarer et eller andets oprindelse (aiton = årsag/ latin = causa). I dette tilfælde er det etableringen af den guddommelige orden, hvor de olympiske guder, anført af Zeus, kommer til magten. Det handler altså om verdens skabelse og i forlængelse heraf, hvordan den går fra at være kaos (uorden) til at være et kosmos (ordnet, i balance). Dette kan I være stødt på hvis I har læst Odysseens 6 & 9 sang, hvor faiakernes samfund kontrasteres med kyklopens (det ordnede kosmos kontra det uordnede kaos). Dette skulle du gerne selv kunne udfolde
Lidt den samme tanke findes hos Herodot, der beskriver historien udfra begreberne hybris og nemesis. Hybris kan her ses som en forstyrrelse af den guddommelige orden, som derfor skal oprettes qua nemesis - om du kan bruge dette afhænger jo meget af hvad I har læst!
Husk altid at fokusere på den udleverede tekst - og lad så perspektiver og begreber folde sig ud fra den.
Svar #4
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Mht herodot, har vi fortællingen om Gyges der ser sin konges kone nøgen, og får så det ultimatum at dræbe sig selv eller sin konge. Han vælger at dræbe kongen og for derved en slægtsforbandelse over sig. Den vil ramme i 5.led. Altså kroisos. Så har vi læst om hele historien bag ham hvor han til sidst ender på bålet og råber Solons navn, bliver benået og indser så til sidst oraklets svar og solons syn på lykke.
Har også læst lidt om nogle kloge mænd (fra herodots bog, hellenerne og barbarene), der snakker om hvilken form for styre vil være det bedste, aristokrati, demokrati, monarki.
Svar #5
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Den sidste del (diskussionen mellem de tre persiske stormænd) er rettet mod Platons staten - I har garanteret læst om Platons syn på demokrati; Her mener han jo at de almindelige mennesker er ude af stand til at lede en stat fordi de først og fremmest tænker på sig selv i stedet for det fælles bedste. De eneste der formår det er filosofferne, som har skuet ideernes verden, og som derfor bør ledes staten. Dermed bliver det en snævr kreds af udvalgte mænd (Platon mener faktisk at kvinder også kan nå dette niveau - det er derfor Sokrates får sin viden fra kvinden Diotima i Symposion). Han går derfor indfor oligarki/aristokrati (aristoi = de bedste; kratoo (udtales kratå med langt å) = jeg styrer; dvs. aristokrati = de bedste styrer)
Håber det hjælper lidt - her kan naturligvis perspektiveres til den sokratiske metode, og dualismen, herunder Platon lære om ideer/former
Svar #6
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Har set det der "Symposion" så mange steder her på studieportalen, men vi har ikke været i nærheden af den. Snakker du om platons hulebillede i din sidste kommentar? Den har vi i hvertfald læst og opgivet.
Tak for de gode svar, glæder mig til de næste !
Svar #7
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Du har ret i at det ikke er det centrale i denne tekst, men i flere tilfælde mener jeg at Kroisos balancerer på grænsen til hybris - og dermed en forstyrelse af den guddommelige orden. Ligeledes kan man sige at den forbandelse, der hviler over hans slægt jo er en slags genetablering af den orden, der skal herske i universet (altså kosmos). Hvis ikke jeres lærer har tænkt det i denne sammenhæng så lad den endelig ligge og fokuser på Odysseen i stedet (de er jo ikke meget for at lære noget nyt de lærere ;-D)
De sidste I har læst i Odysseen er det der hvor bejlerne bliver fordrevet fra Odysseus' slot? For så kunne man jo også se dette som en slags genoprettelse af kosmos, idet den rigtige konge (Odysseus) vender hjem og genopretter den rette orden ved at forvisse bejlerne, der jo ikke opfører sig specielt smart :-)
Det Platon jeg omtaler er selve grundtanken i Staten. Det er jo også i den at hulebilledet findes; hulebilledet beskriver hvordan mennesket når til erkendelse, og at verden består af:
1) en skyggeverden (fænomenverden; fainomenon er græsk og betyder: det som træder frem)
2) en ide-verden eller formernes verden.
1 er den verden vi lærer at kende gennem sanserne (er knyttet til kroppen, der er et fængsel for sjælen), den er foranderlig, og er derfor ikke "sand"
2 derimod er evig og uforanderlig; 1 er en slags skygge af 2, idet du skal se 2 som en slags gigantisk kageform. Denne former tager du en klump dej og presser ned gennem - så kan du godt se at dejen når den har været gennem formen ikke er ligeså perfekt som selve formen. (sådan lidt plat formuleret :-D)
Verden tog erkendes gennem tænkning/fornuften, der er forbundet med sjælen, som til tider forhindres i at søge viden på grund af kroppens begær.
Det øverste niveau i hulebilledet er Solen, der repræsenterer det godes ide. Den er hele grundlaget for alt andet, der er godt, smukt og sandt på samme måde som Solen er livgivende :-)
pyhaa - håber det hjælper og at det kommer til at gå godt i morgen; du bliver så student?
Sig til hvis du er i tvivl om mere :-)
Svar #8
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Ja det er min sidste eksamen i morgen og så får jeg huen på. Med lidt held og blandt andet din hjælp kan jeg jo håbe på at et pænt tal bliver skrevet i den ;)
Svar #9
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Good luck...
Svar #10
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Har hørt at lærer og censor ikke er så glade for hvis man begynder og uddybe den historie, hvilken side man har trukket fra. Fx, hvis jeg trækker odysseens 6.sang skal jeg ikke begynde og forklare så meget om hvad der skete før og efter 6.sang, heller ikke perspektivere til hændelse fra 6.sang til ?. sang
Har det desværre sådan til eksamener at jeg "udtømmer" emnet for hurtigt, så bland andet derfor jeg gerne vil kunne perskeptivere til så meget som muligt.
Endnu en gang mange tak for din hjælp !
Svar #11
26. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Held & Lykke
Svar #12
26. juni 2007 af rawr (Slettet)
Så nu må vi se ;)
Svar #13
27. juni 2007 af Epimetheus (Slettet)
Skriv et svar til: theogonien, perspektivering til ?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.