Andre fag

organismetanken

27. juni 2007 af Mussy06 (Slettet)
Hej folkens! (rettere sagt godmorgen ;D)

Hvad er organismetanken helt præcis?
HVor bruges den? (eller hvad bruges den til?)

Hvorfor er den så vigtig at kunne????



//På forhånd tak,,,

Brugbart svar (0)

Svar #1
27. juni 2007 af Anders Klougart (Slettet)

Organismetanken er en sammenligning mellem samfundet og en organisme. Den går ud på, at alle har en plads i samfundet, som man skal finde og udfylde: så hersker der retfærdighed og samfundet fungerer. Hvis armene ikke fungerer, fungerer kroppen (organismen ikke)sml. Hvis producenterne ikke producerer, fungerer samfundet ikke.

Tanken var en del af de antikke grækeres selvforståelse, men den har forskellig betydning hos forskellige forfattere. I Antigone (Sofokles) sammenligner kong Kreon samfundet (polis) med et skib: i denne form er der en kaptajn mens alle andre i samfundet adlyder ham. Denne form henviser til tyrani. Organismetanken forbindes ofte med Platon. Han har i staten skrevet "metalmyten", som går ud på, at guderne tilsætter et metal til alle mennesker (guld, sølv og bronze). Guldmennesker er født som herskere, sølvmennesker er født som vogtere, mens bronzemennesker er født som producenter. Platon mener, at uddannelsessystemet skal sørge for, at alle finder deres "metal", altså deres plads i samfudet. For, hvis alle finder deres plads i samfundet hersker retfærdighed. Hvilket metal man tildeles er ikke afhængigt af ens familie, samfundet skal således være indrettet på en sådan måde, at der er stor social mobilitet.

Man skal være opmærksom på, at der i forbindelse med metalmyten oprindeligt ikke er tale om en klasseindeling af samfundet, idet den står i forhold til organismetanke, hvilket betyder, at der er brug for alle grupper (metaller). Det kan dog diskuteres, om det ikke vil fører til klasseskel. Desuden er kvinders forhold til dette ikke defineret.

De tre metaller passer sammen med Platons kardinaldyder:

Guld: sofia (visdom)

Sølv: andreia (tapperhed)

Bronze: sofrosyne (mådehold)

Alle mennesker skal beside de forskellige dyder, men nogle mennesker er udstyret med særlig høj grad af en af dyderne a priori.

Organismetanken er vigtig at kunne i oldtidskundskab, filosofi o.lign. Hvis du fyrer organismetanken af til eksamen (du skal selvfølgelgi lige fornemme om det passer ind) kan du godt regne med, at du har gjort din lærer glad!

Skriv et svar til: organismetanken

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.