Samfundsfag

ØMU

03. maj 2004 af Kasper85 (Slettet)
Håber virkelig der er nogle rare mennesker her, som har lidt ekstra tid og lyst til at hjælpe..
Har en samfundsfagsaflevering med spørgsmålet "Diskuter hvordan realiseringen af Den økonomiske monetære union kan påvirke beskæftigelsen i EU."

Er kørt fuldstændig fast!! Hjælp!

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. maj 2004 af Katrine (Slettet)

en hurtig bemærkning:

måske færre folk ved vekselfirmaer heh ;-)

Brugbart svar (0)

Svar #2
06. maj 2004 af hippo (Slettet)

Hej !

Det er faktisk et ret kompleks spørgsmål for i ECBs (europæiske centralbank) regler står der, at ingen medlemslande af Euroen må have et budgetunderskud på over 3% af BNP.

Dvs. meget få lande i Euro-land kan leve op til det krav. Det morsomme er, at lande uden for Euroen sagtens kan klare kravet. I Danmark har vi overskud på det offentlige budget.

Altså hvis et land ønsker at stimulere sin økonomi for der igennem at stimulere beskæftigelsen har virkemidlet tidligere været, at det offentlige begyndte at føre en mere lempelig finanspolitik med øget risiko for inflation, lønpres, flaskehalse i produktionen m.v.

Problemet for mange lande er, at de i dag har meget store pensionsudbetalinger (Tyskland, Frankrig) samt andre offentlige udgifter og det betyder, at når skattegrundlaget falder mens udgifterne stiger så bliver det meget svært at holde sig indenfor grænsen på de 3% af BNP, for når du får flere på passiv forsørgelse, vil produktionen i samfundet falde, da tilførslen af arbejdskraft er mindre end afgangen og det betyder, at BNP ikke vokser, men det gør dine udgifter.
Når ECB så oven i købet kører sin rentepolitik direkte på inflationen sammen med 3%-reglen, ja så er det, du oplever, at Gerhard Shrøder plederer for, at renten skal sættes ned for at stimulere erhvervslivets investeringer og der igennem at øge beskæftigelsen.

Problemet er, at ECB ønsker at vise sin uafhængighed af politikerne, så hver gang en politiker står frem med et ønske om rentesænkning og alle kan se, at det virker fornuftigt, så gør ECB det som regel ikke, for de vil ikke have siddende på sig, at de blot er marionetdukker og derfor er Europa i den situation vi nu engang er i. Resten af verdenen er på vej mod et klart opsving men Europa og Afrika de er i stampe.

Søg f.eks. på den internationale valutafond og se deres rapport om vækst i verdenen. Den er ikke god for Europa medmindre der gøres noget ved pensionerne samt de meget stive arbejdsmarkedsregler, der er i mange europæiske lande. DK er meget atypisk, for vi har aftalefrihed. I de fleste andre lande er det således, at der er det lovfældet og det gør, at arbejdsgiverne er meget nølende med at ansætte, når der er fremgang at spore i økonomien, for det er meget svært at komme af med medarbejdere, når det så går mod dårligere tider. Sådan er det ikke i DK her er det let at hyre og fyre og det skyldes primært aftalefriheden, som nok står for skud, hvis vi skulle vælge at blive medlemmer af Euroen.

Som du kan fornemme, er der nok at diskutere og skrive om.

Håber det gav lidt inspiration

Hippo hilsner

Brugbart svar (0)

Svar #3
27. maj 2004 af Nethe85 (Slettet)

Er du færdig? Ellers, så skriv - har en opgave liggende om netop det emne!

Skriv et svar til: ØMU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.