Musik

Side 2 - musik i gym

Brugbart svar (1)

Svar #21
16. januar 2008 af jantheman28 (Slettet)

Lærerens engagement er vel tit et spørgsmål om flere ting: pågældendes faglige niveau (bachelor/sidefag, eller kandidat/hovedfag) , pågældendes egne musikalske evner (de kræver ikke meget andet end lidt brugsklaver på uni., elementær hørelære...så er resten ellers teori: satslære, musikteori, musikhistorie mv.). Lærerens engagement påvirker igen hele klassens udbytte af undervisningen. En lærer med dårlige praktiske evner inden for musik er mindre tilbøjelig til at fokusere på sammenspil i undervisningen og vil opprioritere musikteori og musikananalyse.

Niveau C og B er musik som dannelsesfag. Niveau A er for dem der faktisk skal bruge faget for at studere musik på enten uni (Musik/Musikvidenskab/musikterapi) eller konservatoriet...de sidste vil dog være skidt hjulpet med kun Musik fra gym som ballast når de skal til optagelsesprøve. Her er MGK bedre (Forberedelsesforløb på musikskolerne!)

Personligt har jeg kun oplevet musik under den gamle ordning. Der stank faget.....det afspejlede så også den gamle studieordning på uni hvor der ikke engang var optagelsesprøve med afprøvning af praktiske musikfærdigheder. Vel og mærke færdigheder der ikke blev undervist i på uni udover meget teoretisk præget hørelære og brugsklaver. Idag kræves der trods alt evner på et hovedinstrument, i brugsklaver og gehør: hørelære færdigheder før man kommer ind! Det afspejler sig så også i lærernes praktiske færdigheder...men de gamle musiklærere er desværre på gymnasierne endnu :(

Brugbart svar (1)

Svar #22
18. januar 2008 af PBH (Slettet)

Huha sikke mange forskellige svar. Jeg havde selv Musik på A-niveau under den gamle reform og det var simpelthen så utrolig godt! Vi havde en masse sammenspil og selvfølgelig også en god stak teori. Det hænger nok meget sammen med den lærer jeg havde, som var helt fantastisk. Faget gør dog, at jeg nu har en meget realistisk mulighed for, at komme til at leve hovedsagligt af musik i fremtiden. Jeg søger nemlig i år ind på Populærmusik og lydproduktions studiet i Aalborg. Her kommer Musikfaget på Gym virkelig til at spille en stor rolle.

Vores 1.g musikhold var i øvrigt ganske godt, selvom det ikke var voldsomt givende for mig, niveauet var jo forholdsvist lavt. Til gengæld morede mig en ven os med at battle i viden om forskellige artister osv. Det var nu ganske underholdende. Vi havde også et større projekt i 1.g, hvor vi leverede en rigtig flot version af Vilde kaniner. Det var faktisk lige ved at blive "Hvor små vi er", men heldigvis fik jeg protesteret kraftigt i mod det. Vi spillede i øvrigt Vilde Kaniner til et arrangement i 3.g også, så det var ikke kun mig der synes at der kom noget godt ud af faget.

Mange kommer desværre ind til musikfaget med en negativ forventning og så går det derefter. Det samme sker i alle andre fag. Det kommer an på interesse, indstilling og også på hvilken lærer man får. Læreren har dog ikke alt at sige.

De kreative fag, som jeg har skrevet før, er vigtige for den almene dannelse og den nye gymnasiereform har fået slagtet det. Jeg er virkelig skuffet over det. Musik fylder utrolig meget i vores hverdag, det gør flere af de andre ting også. Det er en vigtig grundsten i den almene dannelse.

Brugbart svar (2)

Svar #23
07. februar 2008 af LsS^ (Slettet)

du synger, du spiller, og du har teori. og det er kraftedeme kedeligt nogle gange. :P

Brugbart svar (1)

Svar #24
24. juni 2011 af Frodo19 (Slettet)

Hej, jeg skal have musik på B-niveau efter sommerferien. Jeg havde det på c niveau i 1.g og det var rigtig kedeligt, fordi jeg selv er musiker og de andre ik fattede en pind - sorry. Men nu skal jeg så have det på B, og jeg ville gerne høre om der er nogle,  som har erfaringer med B-niveau i STX ? - hvad skal man kunne indenfor teori? .. ville meget gerne læse op til det her i ferien nemlig.

Håber nogle har kendskab til B-niveauets indhold rent teoretisk, som giver et svar? :)


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: musik i gym

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.