Andre fag

Psykologiske gys - mediefag

08. august 2007 af Chabu (Slettet)
Hej

Nogle der kan hjælpe mig med at definere "det psykologiske gys"?

Jeg er kommet meget itvivl om hvad det egentlig er.
(Skal bruges til eksamen i mediefag)

På forhånd tak.

Brugbart svar (1)

Svar #1
08. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Står en del her:
http://www.gyseren.dk/Hvad%20er%20en%20gyser.htm

Svar #2
08. august 2007 af Chabu (Slettet)

#1 tak, havde lige selv fundet siden. Men tak for din tid.

Har du et forslag til hvilken rolle den psykopatiske morder spiller i det psykologiske gys?

Brugbart svar (1)

Svar #3
08. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Efter min vurdering (og her tænker jeg på Hitchcocks gamle gyserfortællinger) skyldes gyset, at vi alle kan risikere at havne i gyserrollen (p.g.a. sindsyge eller andet uforudsigeligt). Vi er alle potentielle mordere, og det er netop det uhyggelige.
Han spiller altså den rolle, som vi alle kan havne i i virkeligheden.

Svar #4
08. august 2007 af Chabu (Slettet)

Uh.. hov.. sorry, skrevet et forkert spørgsmål.

Det rigtige er:

Hvilken rolle spiller psykologien i det psykologiske gys?

Vil du hjælpe med det også?

Brugbart svar (1)

Svar #5
08. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

ja, jeg skal lige pise og vaske op

Brugbart svar (1)

Svar #6
08. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Den måde, du stiller spørgsmålet på, giver mig anledning til at definere psykologien som læren om sjælen (sjælelæren hed det i meget gamle dage før Freud). I dag er psykologien læren om det menneskelige sinds kringelkroge og de synlige udtryk herfor. Vi viser sorg, glæde, frustration m.m. på grund af indre spændinger.
Det psykologiske aspekt i det psykologiske gys er den mentale tilstand, som forfatteren (instruktøren) ønsker, at vi skal komme i. Griner vi nervøst, føler vi hårene rejse sig på hovedet af os, og hagler sveden ned ad ryggen? Bliver vi tilpas forskrækkede, og går vi hjem efter en oplevelse i vor fantasi med en følelse af ikke at kunne ryste historien af os, ja så har psykologien udspillet sin rolle, den rolle, der var tiltænkt den i netop den forbindelse.
Der spilles altså på de psykologiske strenge, som normalt slumrer hos normale personer, men som kan vækkes til live hos de fleste af os. Vi elsker gyset, så længe vi er klare over, at det blot er på lærredet eller på scenen, vi oplever det, bortset fra de, der søger de ekstreme udfordringer, fordi de heller ikke kan undvære gyset i hverdagen: bjergbestigere, opdagelsesrejsende og mange andre.
Må jeg ikke til sidst give dig et morsomt eksempel på psykologiens ydre manifestation (det har dog ikke noget at gøre med gys):
En person stilles et ubehageligt spørgsmål af en journalist. Han bliver bedt om at svare ærligt på spørgsmålet, men han lyver.
Der sker følgende: Underbevidstheden ved, at han lyver, hvorefter den sender en impuls den kjorteste vej: kinden, nakken, panden. Den siger:
"Jeg ved du lyver og vil gerne gøre dig opmærksom på det.
Manden klør sig...!!
Læg mærke til det næste gang, men nåh, vi kom vist lidt langt fra det egentlige emne.
Ovenstående er sådan jeg opfatter psykologiens indflydelse på gyset.

PS: I mit forrige indlæg skulle der have stået "spise" og ikke "pise", der jo kunne misforstås.

Svar #7
08. august 2007 af Chabu (Slettet)

#6 Hehe.. Tusind tak for dit svar. Er virkelig brugbart. Det er en fantastisk hjælp du yder.

I løbet af de næste dage kommer der nok flere spørgsmål i samme kategori, så hold øje med min tråd :D

Brugbart svar (1)

Svar #8
08. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Godt! Prøv at lægge mærke til det med kløen!! Du ser det tit på Tv.

Svar #9
15. august 2007 af Chabu (Slettet)

#8 så er jeg på den igen.

Kender du noget til den historiske udvikling i "det psykologiske gys"?
Eller bare et sted hvor jeg kan læse noget om det..

Brugbart svar (1)

Svar #10
15. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Det kommer an på, hvor langt vi skal tilbage i historien, men hvis du måske vil nøjes med tiden omkring "Bella", altså fra 50'erne til i dag, kan jeg måske give nogle eksempler. Skriver det på din mail senere.

Svar #11
15. august 2007 af Chabu (Slettet)

Det er helt fint! Tusind tak!

Brugbart svar (1)

Svar #12
15. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Lidt om genren.

Måske har du hørt om skuespillet: ”Gregory mysteriet fra tiden umiddelbart før fjernsynes blev introduceret først i 50’erne? Det var et hørespil i radioen, der, på samme måde som en landskamp kan gøre det i dag, kunne lægge gader og stræder øde. Folk sad klinet til højttalerne og ve den, der nyste under udsendelsen.
Ugerne gik, og gyset ventede vi alle på: Hvem var mon morderen af alle de medvirkende, der optrådte på ”scenen”? spurgte man sig selv og hinanden, nu skulle han have sin straf, (hævntørsten er her et psykologisk moment), stykket var ugens store samtaleemne.
At Ku Klux Klan samtidig jagtede de sorte i Sydstaterne, at opstanden i Ungarn ulmede og den kolde krig i Svinebugten nær havde udløst den tredje verdenskrig var ganske uden betydning, blot morderen fra Gregory-mysteriet snart blev fanget. Man håbede det, og man frygtede det, det sidste, fordi så ville det jo være slut med de spændende eftermiddage foran radioen. Jeg kan endda betro dig, at der kort efter sidste afsnit indfandt sig tegn på abstinenser hos store dele af befolkningen – hverdagen blev igen grå, som når man står ude i regnen en søndag eftermiddag efter at have være i biografen og opleve Gregory Peck, Pia Angeli og Jeanette McDonald – så gyser man ikke, så fryser man og skutter sig - til helvede med hverdagen!

Se det var lidt om den beskedenhed, mennesker fra dengang besad, når det gjaldt underholdning. I dag ---nej, det kommer jeg til.

Så har vi tiden efter Gregory Mysteriet (jeg kan ikke længere huske hvem morderen var), og her er der jo nok at tage fat på. Det første, jeg kommer i tanke om, er Edgar Wallac filmene (1959-72). Her spiller associationen med hovedfiguren en klar rolle. Af titler kan nævnes ”Gåden om den røde orkide” ”Falskmøntneren fra London” og ”Den døde fra Themsen”. Man er indenfor den genre endnu ikke nået til det punkt, hvor man føler trang til mere end en enkelt skurk og et enkelt lig. Der skal vi helt op i vore dage med tidens utallige kriminalkommissærer, der er ved at falde over hinanden, så det næsten virker latterligt og med historier, hvor de små sidegadefilmselskaber overgår hinanden i bloddryppende scener, så gyset til sidst udebliver. Genren er blemet komisk.
Fra en morder, fra midten af forrige århundrede, der nærmest af vanvare har slået en nattevagt ihjel til den psykopatisk indstillede, sadistiske massemorder – intet mindre kan stille vor blodtørst i dag.
Vi må heller ikke glemme Sherlock Holmes med sin udødelige "The Hound of Baskervill" og måske især Hitchcock. Sidstnævnte forstod, som den mester, han var, at få hårene til at rejse sig på vore hoveder og give os mareridt om natten. Men hvorfor søger vi det så? Ja her kommer det psykologiske aspekt ind (eller gys om du vil), vores småsadisme stikker hovedet frem, fernissen skrælles af, og vi fremstår, som dem vi er på bunden, primitive eroter, der søger lysten, nydelsen og magten.:
Det gør ikke noget, at en får skåret halsen over på lærredet, bare vi ikke selv lider overlast, man kan sige at genren taler til vor mørkere side, dr. Jekyl og mr. Hyde (igen det psykologiske gys)
I dag? spørger du, fordi du ikke orker at udtale hele sætningen.
Ja se dig omkring, hundreder af kanaler på Tv, hvis man kan lidt sprog (tre er minimum, hva-behar?), Gys i alle genrer på computerspil, så ækle, at de må trækkes tilbage fra hylderne og til sidst scenen forlagt til gadeplan med daglige overfald, røverier og andet tidsfordriv, så ingen med forstanden i behold vover sig ud efter solnedgang.
Velbekomme!

Brugbart svar (0)

Svar #13
27. maj 2019 af Netekrogh

Slettet

Brugbart svar (0)

Svar #14
27. maj 2019 af Netekrogh

Slettet

Brugbart svar (0)

Svar #15
29. maj 2019 af Netekrogh

Slettet

Skriv et svar til: Psykologiske gys - mediefag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.