Andre fag

Kilder i bachelor, dumper vi?

22. december 2023 af FHHE (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, 

Min studiemakker og jeg har lige afleveret vores bachelor, som vi skal forsvare mundtligt i januar. Vi har brugt referencesystem efter Vancouver.

Efter aflevering opdager vi en kæmpe bommert - i referencelisten ses alle kilder vi har brugt, men nogle af bøgerne har andre forfattere på individuelle kapitler. Disse forfattere og kapitler er ikke anført i referencelisten, kun hele bogen.

Dvs. I teksten står der fx: (1, p. 429-430)

Og i referencelisten står der: 1. Graugaard C, Giraldi A, Møhl B. Sexologi: faglige perspektiver på seksualitet. 1. udgave. Kbh: Munksgaard; 2019.

- Hvilket kun er forfatterne på bogen, jeg er rimelig sikker på at kunne huske, der er andre forfattere på det kapitel, som jo så også burde stå der, samt hvad kapitlet hedder.

Er der nogen der har erfaring med, om man kan dumpe pga det? Jeg har ligget vågen over det, fordi jeg simpelthen skammer mig over sådan en første semesters fejl i vores bachelor...


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. december 2023 af Moderatoren

Arh, mon dog, at du dumper. Det er vel ikke engang sikkert, at censor lægger mærke til det. Du kan evt. nævne det til dit forsvar.

Det er dog ikke en første semestersfejl, men en folkeskolefejl :) 


Skriv et svar til: Kilder i bachelor, dumper vi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.