Samfundsfag

George Bush, idealist eller realist?

03. oktober 2007 af Citron (Slettet)

Hej. Jeg sidder og lavet en opgave om FN, og skal komme ind på George Bush, i et sammenhæng og vil gerne have noget med, omkring realismen og idealismen, men sidder og bliver helt i tvivl efter at have læst i min bog om, hvad han egentlig er og hvorfor. Så hvis nogen ligger inde med en god forklaring, tages det imod med kyshånd

Hilsen Louise

Brugbart svar (0)

Svar #1
03. oktober 2007 af Bruger slettet (Slettet)

Bush er = realist. Hans mål er at overleve i et internationalt anarkisk system, hvor krig er en mulighed, og hvor magt derfor er den eneste vej til sikkerhed.

Svar #2
03. oktober 2007 af Citron (Slettet)

Tusind tak, du har lige reddet min aften ;)

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. oktober 2007 af FredeW (Slettet)

Det er en meget sjov øvelse at forsøge at placere statsmænd i disse kategorier, men i praksis er det utrolig svært. Krigene i Irak og Afghanistan kan med lidt tolkning af liberalismen (som er den mest korrekte betegnelse - idealisme henviser til den lettere blåøjede teoriretning som var fremherskende efter 1. verdenskrig) tages som udtryk for denne. Nemlig på den måde at Bush med våben forsøger at udbrede demokrati som er en af de foretrukne liberale forklaringer på fred.

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. oktober 2007 af Erik Morsing (Slettet)

#3
Jeg synes, at det er en lidt enøjet betragtning, du kommer med FredeW. Bush forsøger ikke at udbrede demokrati med våben, han forsøger at hindre diktatur og fundamentalisme med våben - den eneste mulighed. At det så samtidig er vejen til demokrati, gør ikke hans heroiske indsats ringere.

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. oktober 2007 af Marcus (Slettet)

#4 Der må jeg give FredeW ret. Bush hindrer rigtigt nok som du siger fundamentalisme med våben, men forsøger desuden at påtvinge dem demokrati. Her har vi jo både Afghanistan og Irak som eksempel.
At dette ikke kan lade sig gøre bevidner den store modstand i begge lande ganske tydeligt om. Desuden finder jeg det ikke rigtigt at kalde denne "realistiske" metode med våben og tvang for den eneste løsning. Det er nu engang lettere at få et land ind i en demokratisk løbebane ved at give landet viljen til det omvende sig til demokratiet.
Dette ses fx i EUs forsøg på via løfter om medlemskab at få Tyrkiet gjort mere demokratisk. Dette er, hvis vi skal holde os inden for begreberne, en mere liberalistiske plan, der som jeg ser det klarer sig bedre end den realistiske i Afghanistan og Irak.

Brugbart svar (0)

Svar #6
04. oktober 2007 af Erik Morsing (Slettet)

#5
"men forsøger desuden at påtvinge dem demokrati."
Det er for befolkningens skyld, ikke for de diktatoriske magthaveres skyld, og det er ok at bruge alle midler (dog ikke tortur eller anden krænkelse af menneskerettigheder), hvis hensigten er at indføre demokrati. Om nogle år 40-50 år måske er der demokrati over hele kloden, og derefter går fremskridtet stærkt til gavn for os alle. Det er vel det, vi ønsker for vore børn og børnebørn? En fredelig klode.

Brugbart svar (0)

Svar #7
04. oktober 2007 af Marcus (Slettet)

#6 Er helt enig med dig i, at demokrati er værd at foretrække. Især hvis man kigger på den gamle idealistiske tese, som går på at demokrati skaber fred, da ingen demokratiske lande har været i krig med hinanden.

Forskellen på vores synspunkter er blot, som jeg ser det, at jeg ikke mener, at man kan påtvinge nogen stat demokrati. Det skal være et ønske som kommer indefrag, fra befolkningen, og hvis dette er tilfældet, så skal der selvfølgelig hjælpes til på alle tænkelige måder.
Dette ønske ser man bare ikke i stater, som lige er blevet "erobret" af fremmede magter, og denne taktik er derfor, som jeg ser det, ikke vejen frem for demokrati og fred.

Brugbart svar (0)

Svar #8
04. oktober 2007 af Erik Morsing (Slettet)

#7
Normalt er jeg ikke meget for at diskutere politik, men jeg er bange for at det manglende ønske hos disse befolkningsgrupper, som du nævner, skyldes den kultur, de er vokset op i, man kender kun til diktatur, og man er oven i købet blevet fortalt, at sådan skal det være. Vi så det under Sovjetunionen, vi ser det i dag i Burma, i Cuba, i Rhodesia og i mange andre afrikanske stater. Man kan undertrykke en befolkning indtil en vis grænse, og den har man nået nu i Burma. Nordkorea har det heller ikke for godt, de mangler næsten alt, børn dør, fordi de ikke får tilstrækkelig nærende føde, vi ser katastrofen i Darfur-provinsen, hvor tusinder forfølges på grund af deres frihedstrang. Visse sydamerikanske stater halter også bagefter hvad angår demokrati, men vi kan så glæde os over opstanden i Ungarn i 50'erne, de baltiske stater, Polen og Rumænien, der endelig slap af med Nicolai Ceaucescu styret og endelig murens fald. Diktatur står for fald, demokrati består, det er det vi skal bygge vores fremtid på.

Skriv et svar til: George Bush, idealist eller realist?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.