Historie

Indledning til eksamen...

31. maj 2004 af Symmanine (Slettet)

Hej,
Jeg skal op i historie på onsdag. Et af mine yndligsfag og jeg har sådan set styr på pensum og det hele; så mit spørgsmål handler om noget for andre måske meget elementært...

Hvordan starter man sin eksimination? Skal man sige noget i stil med "Jeg har trukket xxx og er blevet bedt om at gøre rede for xxx" Eller det "spild" af tid, fordi læreren jo sådan set godt kender spørgsålet?

Jeg har hørt at det er en god idé at fremlægge en eller anden form for disposition.... Hvordan gør man det? Nogle bud?

Og slutteligt - hvordan kan man bedst strukturere sin fremlæggelse? Den sædvanlige med at man først redegør generelt for perioden/tiden - og så går man i dybden med teksten.. analyserer de enkelte dele, og så til sidst perspektiverer man?

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2004 af Samuel (Slettet)

Det er aldrig spild af tid at præsentere sit emne.

Når du trækker dit spørgsmål, så husk lige at sige "hej" til censor.
Når du så bliver bedt om at starte, er det en god ide kort at præsentere dit emne, e.g. "Jeg vil gerne snakke om den kolde krig, nærmere betegnet de politiske forhold mellem "de røde" og "vesten" i årene op til murens fald. Derfor vil jeg gerne starte med at redegøre for indholdet i mit trukne stykke (så har du foreløbigt opnået karakteren 6). Herefter vil jeg diskutere/forklare baggrunden for traktaten omtalt linie xxx, perspektivere osv.......".

At du kan starte flot og selvstændigt samt selvsikkert, giver et godt indtryk på lærer/censor, og er et godt udgangspunkt for en god besvarelse. Naturligvis får du næppe mere end et 6-tal hvis du kun formår at refere tekstens indhold. Inddrag derfor din egen (store) viden - du skal simpelthen søge efter uoverensstemmelser og lignende som du så kan forklare og diskutere. Det er absolut imponerende at kunne indlede selvstændigt, referere (evt. selvstændigt eller kombineret med forklaringer), drage paralleler, inddrage centrale skismaer osv.

Håber du kan bruge det til noget - ellers kan du jo bare skrive igen.

Svar #2
01. juni 2004 af Symmanine (Slettet)

Mange tak for svaret... Det vil jeg have i baghovedet i morgen :)

Skriv et svar til: Indledning til eksamen...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.