Andre fag

Gruppeidentitetsdannelse

04. december 2007 af Tissi (Slettet)
Er der nogen, der kan hjælpe med at definere ordet gruppeidentitetsdannelse i forbindelse med unge, identitet,(ydre og indre skønhed)?

mvh. tissi

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. december 2007 af Hoys (Slettet)

Går ud fra at spørgsmålet er psykologirelateret.

Jeg tror ikke du kan finde en overordnet definition af ordet gruppeidentitetsdannelse, da mange teoretikere er uenige i hvordan og i hvor høj grad en persons identitet bestemmes gennem interaktion med grupper. Jeg tror, at det er bedre at gå ind og se, hvad de enkelte teoretikere mener om emnet, og evt. derudfra komme med dig egen overordnede/opsummerende definition på baggrund af overensstemmelser blandt de forskellige opfattelser.

Fx kan du belyse Edward Giddens teorier ang. gruppeidentitet. Han siger nemlig, at alle mennesker agerer i forskellige grupper eller "arenaer", hvori forskellige karaktertræk vægtes. Formålet med disse arenaer er at udvikle sin egen selvstændige identitet i samspil med de forskellige påvirkninger i de forskellige arenaer, og gradvist udskifte dem, som man bliver ældre, og får andre fokusområder. Ud fra denne teori kan du definere gruppeidentitetsdannelse som noget der forekommer i afgrænsede grupper, hvori de enkeltes identiteter udvikles gennem samspil med andre i grupperne. Derudover giver teorien også udtryk for en identitetsudvikling, der er langt fra statisk, og som hele tiden videreudvikles og tilpasses nye rammer og muligheder.

Håber det hjalp. (=


Svar #2
10. januar 2008 af Tissi (Slettet)

Interessant. Tak skal du have!

Skriv et svar til: Gruppeidentitetsdannelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.