Samfundsfag
Rygeloven
12. december 2007 af
Dollar_d (Slettet)
En diskussion af baggrunden for at rygeloven kunne vedtages i 2006 herunder hvorfor en sådan lov ikke er vedtaget noget før.
Har prøvet at komme med mit foreslag. Men er der andre faktorer som spiller ind høre jeg meget gerne fra jer.
Baggrunden for at rygeloven blev vedtaget, er at den beskytter ikke-rygerne mod passiv rygning. Hvilket den forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre underbygger med følgende udtalelse til Nyhedsavisen ”Loven er ikke et angreb på rygerne, men et værn mod ikkerygerne” .
Venstre er dog, ikke det eneste parti med denne begrundelse. Socialdemokratiets René Skau Björnsson er også af sammen overbevisning ”…men af hensyn til hinanden og hinandens helbred kan det være nødvendigt at lave regler for, hvor man må ryge,…”
Dermed ikke sagt, at det sundhedsmæssige aspekt er den eneste faktor, som har indflydelse på vedtagelsen af rygeloven.
De seneste år har der været meget fokus på konsekvensen af rygning, og befolkningens viden om de sundhedsskadelige effekter af rygning er blevet større. Denne viden er blevet formidlet via målrettet reklamekampagner. Det har blandt andet ført til at cigaretpakkerne i dag er blevet forsynet med grafiske advarsler. Ifølge en undersøgelse gennemført blandt 3127 danskere for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse har disse advarsler motiveret ca. 225.000 rygere til at holde op med at ryge.
Desuden har regeringen taget initiativ til, at medarbejdere ikke vil blive beskattet af arbejdersgiverbetalt rygeafvænning.
Alle disse tiltag har haft en positiv effekt på den danske befolkning, hvilket har resulteret i at antallet af rygere faldet.
Denne tildens bekræftes af Sundhedsstyrelsens undersøgelse, ifølge Sundhedsstyrelsen er der blevet færre rygere, og ca. 55.000 rygere har på et år valgt at kvitte smøgerne. Undersøgelserne skal dog, tages med forbehold, da den er udarbejdet i 2003, men man får et overblik over udviklingen i Danmark.
Desuden er der rundt om i Europa blevet indført rygeforbud på offentlige steder, hvilket har påvirket regeringen og tilmed underlagt et pres til at tage det op til efterretning. Presset er ikke blevet mindre af, at de EU-lande, som har taget loven til sig har positiv fremgang på sundhedsområdet.
I denne henseende kan Irland fremhæves. Den irske rygelov forbyder rygning på alle offentlige steder og arbejdspladser. Det irske rygeforbud er blevet en succes. Sundheden blandt de ansatte i restaurationsbranchen er blevet markant forbedret viser en undersøgelse fra British Medical Journal.
Holdningen blandt rygerne har samtidig ændret sig, efter at loven trådte i kraft i 2004. En anden undersøgelse fra tidsskriftet Tobacco Control viser, at 77 procent støtter nu røgfri restauranter mod 45 procent før forbuddet.
Regeringen har ikke kunne undgå at blive påvirket af denne positive udvikling. Dermed har det for regeringens vedkommende altså været vigtigt at få borgernes vurdering af, hvordan den fremtidige politik om røgfri miljøer og passiv rygning skulle se ud, før de selv ville tage endelig stilling til om rygeloven skulle indføres.
Har prøvet at komme med mit foreslag. Men er der andre faktorer som spiller ind høre jeg meget gerne fra jer.
Baggrunden for at rygeloven blev vedtaget, er at den beskytter ikke-rygerne mod passiv rygning. Hvilket den forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre underbygger med følgende udtalelse til Nyhedsavisen ”Loven er ikke et angreb på rygerne, men et værn mod ikkerygerne” .
Venstre er dog, ikke det eneste parti med denne begrundelse. Socialdemokratiets René Skau Björnsson er også af sammen overbevisning ”…men af hensyn til hinanden og hinandens helbred kan det være nødvendigt at lave regler for, hvor man må ryge,…”
Dermed ikke sagt, at det sundhedsmæssige aspekt er den eneste faktor, som har indflydelse på vedtagelsen af rygeloven.
De seneste år har der været meget fokus på konsekvensen af rygning, og befolkningens viden om de sundhedsskadelige effekter af rygning er blevet større. Denne viden er blevet formidlet via målrettet reklamekampagner. Det har blandt andet ført til at cigaretpakkerne i dag er blevet forsynet med grafiske advarsler. Ifølge en undersøgelse gennemført blandt 3127 danskere for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse har disse advarsler motiveret ca. 225.000 rygere til at holde op med at ryge.
Desuden har regeringen taget initiativ til, at medarbejdere ikke vil blive beskattet af arbejdersgiverbetalt rygeafvænning.
Alle disse tiltag har haft en positiv effekt på den danske befolkning, hvilket har resulteret i at antallet af rygere faldet.
Denne tildens bekræftes af Sundhedsstyrelsens undersøgelse, ifølge Sundhedsstyrelsen er der blevet færre rygere, og ca. 55.000 rygere har på et år valgt at kvitte smøgerne. Undersøgelserne skal dog, tages med forbehold, da den er udarbejdet i 2003, men man får et overblik over udviklingen i Danmark.
Desuden er der rundt om i Europa blevet indført rygeforbud på offentlige steder, hvilket har påvirket regeringen og tilmed underlagt et pres til at tage det op til efterretning. Presset er ikke blevet mindre af, at de EU-lande, som har taget loven til sig har positiv fremgang på sundhedsområdet.
I denne henseende kan Irland fremhæves. Den irske rygelov forbyder rygning på alle offentlige steder og arbejdspladser. Det irske rygeforbud er blevet en succes. Sundheden blandt de ansatte i restaurationsbranchen er blevet markant forbedret viser en undersøgelse fra British Medical Journal.
Holdningen blandt rygerne har samtidig ændret sig, efter at loven trådte i kraft i 2004. En anden undersøgelse fra tidsskriftet Tobacco Control viser, at 77 procent støtter nu røgfri restauranter mod 45 procent før forbuddet.
Regeringen har ikke kunne undgå at blive påvirket af denne positive udvikling. Dermed har det for regeringens vedkommende altså været vigtigt at få borgernes vurdering af, hvordan den fremtidige politik om røgfri miljøer og passiv rygning skulle se ud, før de selv ville tage endelig stilling til om rygeloven skulle indføres.
Svar #1
12. december 2007 af FredeW (Slettet)
-Uddyb hvordan det kan være at et fald i antallet af rygere kan føre til at en mere restriktiv rygelov vedtages.
-Du skal (meget gerne) have en henvisning når du hævder, at de udenlandske tiltag har påvirket den danske regering.
-En overvejelse om forholdet mellem de penge den danske stat sparer på sundhed over for de faldende afgiftsindtægter, hvis antallet af rygere falder kunne måske også være interessant.
-Du kan godt uddybe det med, hvorfor loven ikke er kommet før. Skal det forstås sådan, at regeringen hele tiden har haft til hensigt at lave sådan en lov, men at den først kom nu, da regeringen så, at det ikke er gået galt i andre lande?
-Du skal (meget gerne) have en henvisning når du hævder, at de udenlandske tiltag har påvirket den danske regering.
-En overvejelse om forholdet mellem de penge den danske stat sparer på sundhed over for de faldende afgiftsindtægter, hvis antallet af rygere falder kunne måske også være interessant.
-Du kan godt uddybe det med, hvorfor loven ikke er kommet før. Skal det forstås sådan, at regeringen hele tiden har haft til hensigt at lave sådan en lov, men at den først kom nu, da regeringen så, at det ikke er gået galt i andre lande?
Skriv et svar til: Rygeloven
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
