Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Sammenligning af to tekster

13. december 2007 af SigneMH (Slettet)
Er der nogen der har en god model til hvordan det skal gøres? Jeg skriver i samfundsfag og naturgeografi.

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. december 2007 af Beent (Slettet)

Kildekritik er altid en god idé :-)

Her er en model for behandling af materiale (jeg har den også som .doc, hvis det har interesse):

1. Tekstens oprindelse
• Hvem har skrevet teksten?
• Hvornår er den skrevet?
• Hvilken slags tekst er det? Brev, dagbog, officielt dokument osv.
• Er det den fulde tekst eller et uddrag? Hvis det er et uddrag, hvem har lavet det? Er der angivet principper for udvælgelsen?
• Er teksten på originalsproget, eller er det en oversættelse?

2. Tekstens indhold
• Hvad står der i teksten? Få overblik over den måde, den er bygget op på. Lav overskrifter til forskellige afsnit. Understreg vigtige ord, vigtige personer, vigtige begivenheder. Hvis der er ord, personer osv. du ikke kender: slå dem op eller spørg læreren. Du skal huske, at der i mange bøger er både indholdsfortegnelse og indeks, som kan bruges.

3. Kan man stole på oplysningerne i teksten?
• Er det første- eller andenhåndstekst? Hvis personen, der udtaler sig, selv har været til stede, er det en førstehåndstekst.
• Er det en primær eller sekundær tekst? En primær tekst er den første, der i dag er bevaret, en sekundær har sine oplysninger fra en primær eller anden sekundær tekst. En primær tekst kan godt være andenhånds. I mange tilfælde kan den endda være skrevet ned langt senere.
• Er teksten samtidig/ikke-samtidig med begivenhederne?

4. Tekstens tendens
Alle tekster har en eller anden form for tendens. Forfatteren ser begivenhederne på den baggrund, som han selv har. Derfor er tekster til den samme problemstilling ofte forskellige. Forskellen kan være bevidst: Forfatteren gør sig umage med et specielt formål for øje. Det kan spænde fra helt primitiv propaganda til udspekulerede forsøg på at sætte sig selv i et bedre lys.

Spørgsmål, man kan stille, kunne være:
• Angiver forfatteren en speciel hensigt?
• Kan du ud af teksten se, at forfatteren har en bestemt hensigt?
• Undersøg sprogbrugen, fx forfatterens brug af tillægsord (adjektiver)
• Viser han sympati eller antipati mod bestemte personer?
• Er han repræsentativ for en gruppe, eller tegner han kun sig selv?
• Er den foreliggende tekst, den eneste til den problemstilling, den behandler? Hvis der er flere: Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? I givet fald: Hvor? Hvorfor?

5. Fremstillinger - senere fortolkninger
Historikere fortolker tekster, og de bruger andre historikeres arbejde som grundlag for deres eget. De skriver ikke objektivt - de er hele tiden underkastet det forhold, at de skriver ud fra en fortolkning af deres samtid og ønsker for/håb for/forventninger til fremtiden. De kan have en bestemt hensigt med at skrive, som de gør.

Spørgsmål kunne være:
• Hvem har skrevet bogen? Hvornår og hvor?
• Er det originalsprog eller en oversættelse?
• Hvilket materiale bygger forfatteren sin fremstilling på?
• Hvilke kvalifikationer har forfatteren?
• Hvilken slags bog er det? Videnskabeligt værk? Populærvidenskabeligt? En skolebog? Til folkeskole eller gymnasiet?
• Har forfatteren haft en bestemt hensigt med bogen?
• Hvilken historieopfattelse har forfatteren? (hvad er det, der 'driver historiens hjul'?
• Præsenterer forfatteren andre synspunkter og andre tolkninger end sine egne?

Skriv et svar til: Sammenligning af to tekster

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.