Samfundsfag

SRP, liberale velfærdsmodel

13. december 2007 af Ullalina (Slettet)
Jeg mangler lidt inspiration til mit studieretningsprojekt, nogen der kan hjælpe mig med den liberale velfærdsmodel??


Svar #1
13. december 2007 af Ullalina (Slettet)

hjælp!!

Brugbart svar (1)

Svar #2
13. december 2007 af FredeW (Slettet)

Hvad skal du have hjælp til?

Brugbart svar (1)

Svar #3
22. september 2009 af saraboell (Slettet)

Den liberale velfærdsmodel kendetegner blandt andet USA, Canada og Storbritannien. Denne velfærdsmodel bygger på begrænsede og lave indkomstoverførelser fra det offentlige. Man lever efter det princip at de som lever i fattigdom kun skal have de absolut nødvendigste hjælpemidler til at kunne overleve af staten hvorimod de rigeste har ret til at nyde deres ”velfortjente” løn i fred uden indblanden fra statens side. Omfordelingen er derfor med andre ord forholdsvis lav. Det er altså primært kun folk i akut nød staten tager sig af. Det vil sige, at man herved ikke har det samme sikkerhedsnet som optræder i den danske velfærdsmodel, hvor alle har ens rettigheder og hvor man går ind for lighed blandt borgerne. I den liberale velfærdsmodel mener man nemlig, at mennesket er klogt nok til selv at kunne forsørge og tage ansvar for sig selv. Man mener også, at mennesket selv er i stand til at priotere og vurdere, da individet fremtræder som en stærk karakter.
I denne model spiller staten også en minimal rolle, og der bliver ikke taget særlig stor hensyn til arbejdsløse, handicappede, syge osv. I de lande den liberale velfærdsmodel optræder, er der heller ikke fri adgang til behandling på sygehusene som i Skandinavien, da det er en af de ting borgerne selv skal betale for, da skatten er så lav som den er. Man går heller ikke ind for at uddannelsesstøtte skal være frit tilgængelig for alle statsborgere, da det ligesom behandling på sygehusene er det enkelte individ der må punge ud. Alt hvad der hedder offentlige ydelser i Danmark skal de selv betale i en minimal stat som fx USA. I den universelle velfærdsmodel set i forhold til den liberale, er systemet blevet vendt fuldstændigt på hovedet. Den liberale velfærdsmodel lader sig, i modsætning til den universelle, styre af markedet. Markedet fungerer som pengefordeler og dem der kæmper, får sin bid af kagen. Den liberale model øger uligheden i samfundet og skaber en stor konkurrence på arbejdsmarkedet. Ifølge den liberale model, skal så lidt som muligt være statsejet. Med mere privatisering, skabes mere konkurrence og bedre produkter. Mere privateje vil også medføre øget brugerbetaling og dermed større økonomisk vækst. Den universelle velfærdsmodel er som sagt venstreorienteret og henvender sig mere til de ”røde partier” Den liberale model er i favør hos de helt højreorienterede og mere ”blå partier”. Den liberale model tager også i højere grad hånd om de erhvervsaktive samt de individer der kan klare sig selv i samfundet, hvilket også er en modsætning i forhold til den danske velfærdsmodel.
 


Skriv et svar til: SRP, liberale velfærdsmodel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.