Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Diskussion af Det nationalsocialistiske kvindebillede

17. december 2007 af henriette7870 (Slettet)
Hej alle!

Jeg sidder fast med det sidst spørgsmål i min opgaveformulering, så ville høre om nogen kunne hjælpe?

Spørgsmålet lyder: Perspektiver analysen ud fra de litterære værker med en diskussion af kvindens rolle i det trejde rige (http://www.shoa.de/content/view/783/124/).

Hjemmesiden er en artikel på tysk om kvindeopfattelsen under nazismen, som jeg skal benytte.

Indtil videre har jeg skrevet dette, men føler ikke det fungere, og mangler hvert fald mere, men kan ikke komme videre.

Det nationalsocialistiske kvindebillede.

I den tidsmæssige perspektivering vil jeg gerne diskutere kvindens rolle i det nationalsocialistiske samfund. ”Die Weisse Rose” har Sophie Scholl, som markant adskiller sig fra den tyske kvinde, Carolin Bendel beskriver i den angivne artikel. Det nationalsocialistiske kvindebillede bygger på den bibelske beretning om Adam og Eva, hvor Eva udviser underkastelse og er tjenende overfor Adam, som er stillet over hende og derfor også skal bestemme over hende. Inden Hitler kom til magten gav han udtryk for denne opfattelse af kvinden.

Sophie Scholl var en af de få kvinder der trods nazismens jerngreb, tog kampen op. Allerede da hun indtræder i politik begiver hun ifølge den nationalsocialistiske opfattelse sig ind på et område, som ikke vedkommer hende. Politik var forbeholdt mænd, hvilket også Hitlers parti var et udtryk for, da det var få kvinder som var medlem og de havde ingen reel indflydelse, hvilket gjorde deres funktion ret overfladisk. Derudover var det også vigtigt at mændene holdte sig udenfor kvindernes område. Kønnenes verdener skulle forblive adskilte.

Gertrud Scholtz Klink, som er omtalt i afsnittet ”Det Trejde Riges kvinder” var et kendt forbillede for de tyske kvinder, og af udseende var hun den ideelle arier pga. hendes højde, blonde hår og ev-nen til at føde børn. Trods hendes popularitet skulle hun dog træde varsomt og undgå følsomme em-ner, hvilket mere gjorde hende til en marionetdukke for nazisterne.
Hendes holdning overfor nazismen i modsætning til Sophie Scholl var positiv, og for hende havde nazisterne under deres regeringstid skabt ”en lykkelig familie”, da de ledende nazister havde opført sig som de perfekte gentlemen. Dette kan diskuteres om det var påvirket af den økonomiske krise, som gjorde folk ivrige efter at gøre en ende på arbejdsløsheden og genoprette et stærkt Tyskland, da mange kvinder også var bevidste om den skæbne mange sønner ville få, når de skulle ofre deres del til samfundet.

Skriv et svar til: Diskussion af Det nationalsocialistiske kvindebillede

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.