Samfundsfag
hjælp:)
ville priserne ikke stige, men hvorfor?
håber nogen vil hjælpe mig!!!:D
Svar #1
15. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
Jeg har alle dage gået 100% ind for at vi fjerne denne eu-landbrugsstøtte. Vi har et verdensansvar!
Og hvorfor hjælpe med mikrolån, når vi spænder ben i den videre proces. Det er jo direkte ilands-latterligt!
TanteOda
Svar #2
15. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
Svar #3
15. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
Tænk over, at "hjælp" ingenting fortæller om indholdet. Des bedre du er til at fortælle om indholdet, jo større chance er der også for at du får bedre respons. Og de der ikke ved en flyvende fis om EU-støtte kunne gå fri af endnu et klik i den forkerte retning - eg spilde deres tid med noget de ikke ved.
TanteOda
Svar #4
16. januar 2008 af casparado (Slettet)
Tjek brief´et ud der er lavet til DOHA runden www.diis.dk
Svar #5
16. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
Hvilke andre lande er mindre udviklet?
Du skrive: de importere hovedesageligt, hvem?
Svar #6
16. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
EU bruger 24 mia. kr. om året på eksportstøtte. De bruges til at komme af med EU’s overproduktion. Ofte bliver produktet solgt til under lokal produktionspris i ulandene, fordi EU betaler forskellen mellem de høje EU-priser og de lave priser i ulandene. Så kan de lokale producenter ikke sælge deres produkter, og må dreje nøglen om.
Eksempler: Siden 1992 har kylling producenter i Ghana mistet 90% af hjemmemarkedet på grund af importerede kyllinger, hovedsagligt fra Europa, til lave eksportstøttede priser. Italienske dåsetomater, hjulpet af EU-landbrugsstøtte, har fået Senegals tomatproduktion til at falde med 70%, og den blomstrende lokale dåsetomat industri er ødelagt. (Artikel i Danske Mælkeproducenter, juli 2004). I den Dominikanske Republik måtte 20.000 af de fattigste landmænd slagte deres malkekøer, pga. sødmælkspulver solgt af ARLA med eksportstøtte fra EU (Artikel i Danske Mælkproducenter, 2004). EU giver 12 mia. kr. i støtte til eksport af overskudssukker hvert år. Det tager arbejdet fra 12.000 mennesker i Mozambique og 36.000 i Swaziland (MS, Ibis). Landmændenes salgspris i de rige lande var i gennemsnit 31% højere end verdensmarkedsprisen i 2003 ” (Agricultural Policies in OECD countries)
”Bevægelsen for Retfærdig handel har ret. Det ville ikke koste meget at ændre handelsreglerne således at fattige lande kan arbejde sig ud af fattigdom. Men verdens ledere vil ikke agere med mindre de hører nok folk fortælle dem det. Og hver dag de ikke agerer, dør tusinder af mennesker fordi de ikke har råd til det mest basale nødvendige for at overleve” (Bono, sanger i U2).
Det er narturligvis et reelt problem for sukkerroelandmanden på Lolland, hvis han mister 130.000 kr. årligt i EU-støtte. Så må han dreje nøglen om, og dermed står Danmark med endnu en landbofamilie i krise. Det fremgik af DRs dokumentar "Det dyre Sukker", som blev sendt for et års tid siden.
Men det er så sandelig også et reelt problem, at ekstremt fattige landmænd i den tredje verden ikke kan sælge deres sukker og andre landbrugsprodukter, fordi butikshylderne i ulande bugner med europæiske varer, som med EUs landbrugs- og eksportstøtte er langt billigere end de lokale varer. (CARE Danmark). Endvidere påpeger Care, at udviklingslandene kan producere sukker 3-4 gange billigere end europæiske landmænd. De har et perfekt klima, høj produktivitet og ekstremt lave lønninger - det optimale for dyrkning af sukkerrør.
Men når det europæiske overskudssukker strømmer til udviklingslandene, fratager det ulandene muligheden for at øge deres egen sukkerproduktion og samhandel landene imellem. De er ganske enkelt ikke i stand til at konkurrere med det landbrugsstøttede sukker fra EU.
At etablere reel frihandel på de områder, hvor udviklingslandene har en konkurrencefordel, ved at fjerne alle hindringer. Dvs. væk med beskyttende toldsatser, væk med eksportstøtten og væk med alle de interne støtteordninger, herunder landbrugsstøtten. Bliver de fjernet, bliver konkurrencen også mere lige, og udviklingslandene, som kan producere billigere, især på grund af lavere omkostninger, men også på grund af mere gunstige klimatiske forhold, vil få en øget indtjening gennem øget afsætning på de rige landes markeder. Det er korrekt, at ulande som primært importere vil stå tilbage med en bussemand på fingeren, men i stedet for at vi umuliggøre ulandes indtjeningsmulighed, og derefter fremsender et tre-cifret milliardbeløb i ulandsbistand, er det nok smartere at gøre de ulande, der rent faktisk kan klare sig selv, i stand til at klare sig selv, herunder at gøre dem i stand til at tilbagebetale deres kæmpelån. EU yder landbrugsstøtte med den ene hånd, blev der i 2002 med den anden hånd givet en samlet ulandsbistand fra EU på 215 mia. kr. Mens den rige verden fortsætter sin overskudsproduktion, er bønderne i den tredje verden uden muligheder for at kunne sælge deres varer i Europa – det sørger importregler og toldmure for. Så kan vi så koncentrere vores penge på de overskydende lande, som umiddelbart ikke har grøntsager etc. som råsttof i deres land. Det er da absurd at tro, at denne kunstige støtte kan fortsætte mens ulande må bukke under og dø. Der må da findes en løsning, som kan komme alle lande til gode, og som er baseret på fair play. Handelsbarrikader skal afvikles, herunder eu-landsbrugsstøtten, hvilket på sigt vil give en mere harmonisk global udvikling.
Jeg snakker om fair play, og at der bør gøres noget, og det kan vel næppe være noget sludder og vrøvl.
TanteOda
Svar #7
16. januar 2008 af casparado (Slettet)
Siden du ikke tog dig tiden til at trykke på det link jeg skrev, vil jeg være så venlig at paste direkte fra Briefet som er skrevet af Michael Friis Dansk Institut for Internationale Studier, i forbindelsen med DOHA runden:
"Fakta
De to Verdenbankøkonomer, Valdés og McCalla analyserer i et studie fra 1999 forskellige grupperinger af udviklingslande1. På tidspunktet for deres analyse var der 46 såkaldte Mindst Udviklede Lande (oftest betegnet med den engelske forkortelse LDCer for Least Developed Countries). Af disse var 45 nettofødevareimportører, de importerede altså flere fødevarer end de eksporterede, og 30 var nettoimportører af landbrugsprodukter generelt. Disse tal fremgår af tabel 1 herunder.
DIIS har ydermere regnet på tallene specifikt for Afrika i forbindelse med et større arbejde om Afrikas rolle i WTO. DIIS tal er mere præcise end McCalla og Valdés. McCalla og Valdés inkluderer alle fødevarer i deres beregninger, men i en WTO sammenhæng er det kun visse fødevarer, der er relevante. Handelen med tropiske fødevarer som kakao er således stort set liberaliseret allerede, hvorimod det er de temperede fødevarer som hvede, der især er genstand for landbrugsstøtte. DIIS tal for nettoimport beregnes derfor særskilt for reformafgrøder, altså afgrøder, der vil blive berørt af en Doha aftale2. Denne korrektion af Valdés og McCalla er vigtig fordi mange afrikanske lande er særligt store nettoimportører af reformafgrøderne. Dette ses af tabel 2.
1 Valdès og McCalla (1999).
2 Følgende afgrøder er blevet defineret som reformafgrøder: Kornprodukter, oliefrø, sukker, mejeriprodukter, kød, frugt og grønt, bomuld, tobak og blomster.
1
Noter: * Disse er Verdensbank definitioner, der i 1999 var: 3.125 $ < Øvre middelindkomstland = 9.655 $; 785 $ < Nedre middelindkomstland = 3.125 $; Lavindkomstland = 785 $.
** Dette er en FN klassifikation baseret på flere kriterier. I 1999 var der 46 LDCer. På den seneste liste (december 2003) var der 50 LDCer. Kriterierne inkluderer et indkomstkriterie baseret på et tre-års løbende gennemsnit af per capita indkomsten (under 750 $ for at blive inkluderet på listen og over 900 $ for at komme af listen).
Kilde: Valdés og McCalla (1999)
Begge tabeller påpeger, at langt de fleste LDCer og afrikanske lande er nettoimportører af fødevarer. Det er kritisk, fordi alle forudsiger stigende fødevarerpriser som følge af en Doha Udviklingsrunde. Størrelsen af prisstigningerne afhænger især af graden af ambitionsniveau i forhandlingerne. Når priserne stiger taber forbrugerne, imens producenterne vinder. Med andre ord står forbrugerne af fødevarer til at tabe mere end bønderne vinder. Størstedelen af indkomsten i de fattige lande går netop til fødevarer og en stigning i prisen på disse er derfor en vigtig parameter.
Tabel 2 påpeger et andet vigtigt problem. Hvis vi ser på Afrika syd for Sahara er der et mindre antal lande (123 ud af 48) som ser ud til at kunne vinde på en ny aftale, da de er nettoeksportører af reformafgrøderne. Men disse 12 landes nettoeksport bygger på eksport af sukker, tobak, frugt og grønt, blomster og bomuld. Samtidig er disse landes største samhandelspartner EU. De har alle (på nær Sydafrika) favorable toldpræferencer i EU. EUs ”Alt undtagen våben” aftale giver således de afrikanske LDCer fri adgang til EU. De sidste undtagelsesbestemmelser fjernes således indenfor de nærmeste år. Man kan derfor argumentere at markedsadgang forhandlet i WTO er af mindre betydning for de afrikanske lande, da døren til EU allerede stå pivåben via ”Alt undtagen våben” aftalen og via Lomé aftalen, der giver særlig adgang til EU for de afrikanske lande, karibiske lande og Stillehavslandene generelt. Den vigtigste undtagelse er bomuld. EU er en lille aktør på det internationale bomuldsmarked, her er det USA, der dominerer. De afrikanske lande har ikke en favorable markedsadgang til USA, men USA støtter derimod deres egne bomuldsproducenter kraftigt. En liberalisering af bomuldsmarkedet vil derfor give de afrikanske lande lettere markedsadgang samt mindre hård konkurence fra de amerikanske bomuldsproducenter.
3 Disse 12 lande er Burkina Faso, Chad, Kenya, Malawi, Mali, Mauritius, Namibien, Sydafrika, Sudan, Swaziland, Togo og Zimbabwe.
2
Desværre er der ingen enkel sammenhæng mellem virkningen af en liberalisering samlet set på et land og så virkningen for landets fattige. Flertallet af verdens fattige bor faktisk ikke i LDCerne og i de afrikanske lande, men i gigantøkonomier som eksempelvis Kina og Indien, så Doha runden kan stadig være til fordel for de fattige på trods af, at de fattigste lande overvejende er nettofødevareimportører. For at få lidt perspektiv i debatten er det således relevant at huske på at hver 10. menneske på jorden er en kinesisk landarbejder. En Doha runde, der skader LDCerne og afrikanerne kan således stadig være positive for bekæmpelsen af verdensfattigdommen såfremt at store grupper af fattige i store og mere relativt set mere velstående udviklingslande får gavn af en afsluttet Doha runde. Eksempelvist kan nævnes at en liberalisering af det internationale sukkermarked vil give klare fordele til Brasiliens konkurencedygtige sukkerindustri. Dette vil utvilsomt gavne de store sukkerproducenter i landet, der vil beskæftige flere arbejdere sandsynligvis til en bedre løn. Brasilien er mindre fattigt end en LDC, men har stadig store skarer af fattige specielt på landet. Dette komplicerer jo analysen af den samlede effekt af en liberalisering af OECD landenes landbrugspolitikker noget, men sådan er den verden vi lever i nu engang. Desværre har de globale økonomiske modeller, der bruges til at estimere
3
effekterne af frihandelsrunder endnu ikke taget højde for denne diversitet ikke mindst på grund af datamangel."
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2005/mje_wto_landbrug_udvikling3.pdf
Svar #8
16. januar 2008 af casparado (Slettet)
Svar #9
17. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
TanteOda
Svar #11
18. januar 2008 af casparado (Slettet)
Tror ikke det kan blive meget tydeligere. Da du ikke kunne forstå hvad jeg skrev, så måtte jo paste en del af teksten til dig, så du kunne se og forstå hvad jeg snakkede om. Du gad jo ikke selv kigge på min kilde.
Svar #12
18. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
Du er altså en sjov nisse, prøv at hør på dig selv:
"Tror ikke det kan blive meget tydeligere. Da du ikke kunne forstå hvad jeg skrev, så måtte jo paste en del af teksten til dig, så du kunne se og forstå hvad jeg snakkede om. Du gad jo ikke selv kigge på min kilde."
Du tillader dig simpelthen, at gøre dig tanker om hvorvidt jeg forstår og tillader dig oven i købet og konkludere, at jeg ikke har tjekket op på din kilde. Hvor fanden ved du det fra? Du kan spørge, men konkludere på vegne af mig, det må du altså afholde dig fra. Synes du ikke det er lige groft nok? Hvor grov må man være i en debat og er det, det der meningen for at få gennemtrumfet en teoristisk holdning (omend ikke din egen originale)?
Jeg spørger bare, Casparado, for selv synes jeg ikke, det er helt med respekten i behold, at du går ind i en debat med mig med en sådan facon. Jeg kunne også tillægge dig en masse ufine usandheder,...
Jeg kunne slutte af med at skrive, at du fortsat endnu ikke har reflekteret eller læst mit indlæg i #6 og så kunne jeg jo i øvrigt også konkludere, som du har gjort, en hel masse frygteligt om din person... men det må jeg indrømme, det har jeg ikke rigtig behov for!
God weekend
TanteOda
Jeg vil gerne debattere, men respekten for hinanden skal bibeholdes. Så kan det vist ikke siges mere klart og tydeligt :-)
Svar #13
18. januar 2008 af TanteOda (Slettet)
= Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen, eller Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er drivkraften i EU's institutionelle system, og udtrykker og forsvarer EU's almene interesse. Dette er ikke en NGO
= Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter arbejder udelukkende for at forbedre produktionsforhold og økonomi i mælkeproduktion. Dette er en NGO
= Arla
Arla en virksomhed, og dermed ikke en NGO
= OECD-lande
Et land er ikke en NGO
= U2
Er en musikgruppe, og ikke umiddelbart en NGO, men Bono samarbejder med NGOer.
= DR dokumentar
Er bestemt ikke en NGO, tillige kan det oplyses at persongalleriet inkluderer stats- og viceministre fra tredje verdenslande. Ministre er ikke NGOer. Danisco deltog også, og er heller ikke en NGO.
= CARE Danmark
Er en organisation og derfor en NGO.
Er det så her jeg skal konkludere en hel masse om din person, eller skal jeg i stedet bruge tiden på noget andet mere brugbart... jeg vælger det sidste...!
TanteOda
Svar #14
18. januar 2008 af casparado (Slettet)
Angående dine kilder:
1) Europa kommisionens interesser er først og fremmest EU (altså er der en bias her)
2) Danske mælkeproducenter, har en interesse i salg og fortjeneste
3) Arla har ligesom danske mælkeproducenter salg og fortjeneste som interesse
4) OECD er en samling af lande, og organisationen har også sine egne interesser (EU's økonomi)
5)U2 gider jeg slet ikke at kommentere
6) DR dokumentar, har en bias i forhold til at de skal skabe den gode historie, deres interesse er at sætte dagsordenen.
7) CARE danmark også en NGO
For det andet så er hverken din eller min personlige holdning jo ikke særlig interessant i forhold til det her spørgsmål. Det kan godt være du mener du har ret. Forskning viser bare noget andet. Derfor er det uinteressant. Det er ikke uinteressant at debattere, men brug lidt mere troværdige kilder, så kan vi snakke sammen. Hvis jeg vil argumentere for skadelige ting vedrørende kræft, så bruger jeg heller ikke argumenter fra kræftens bekæmpelse, fordi det er utroværdigt, fordi de har en interesse i sagen. Tror godt du kan se sammenhængen. Desuden er det ikke dig som person jeg angriber, det er dine argumenter jeg angriber (og som jeg stadig mener er noget sludder og vrøvl)
med venlig hilsen
Skriv et svar til: hjælp:)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
